Må man spise skallen på mandler?
CLASSIC: Mandlens skal rummer stoffet fytin, der gør det svært for kroppen at optage mineraler. En læser vil derfor gerne vide, om hun skal undgå at spise mandler til jul.

En læser spekulerer på, om den brune skal på mandlerne er dårlig at spise, fordi den indeholder stoffet fytin. (Foto: Colourbox)

En læser spekulerer på, om den brune skal på mandlerne er dårlig at spise, fordi den indeholder stoffet fytin. (Foto: Colourbox)

 

Julen er mandlernes fest.

Nogle foretrækker at nyde de små stenfrugter som ren snack. Andre mener, at lune, brændte mandler indkogt i den sødeste sukkerlage føles som sendt fra himlen på en frostkold decemberdag.

Og de fleste hylder mandlerne juleaften, hvor de bades i kold risengrød, flødeskum og vanilje og overhældes af kirsebærsovs, når den traditionsrige risalamande serveres, og jagten på den særlige, hele mandel sættes ind.

Det er fristende at spise rigtig mange mandler i løbet af julen, og derfor vækker det bekymring, når dette spørgsmål smutter ind i redaktionens brevkasse:

»Må man spise den brune skal på mandler? Jeg har læst et sted, at den brune skal rummer fytin, således at det forhindrer optagelse af næringsstoffer fra andre fødevarer. Er dette rigtigt?« spørger Anna-Margrethe Foged.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen hiver vi tidligere svar frem fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 15. december 2009.

Lidt foruroligende er der faktisk noget om snakken, forklarer professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

»Det er rigtigt, at fytin findes i skaldele. Det findes også i kornsorter. Fytin binder mineraler som magnesium, calcium og zink, så hvis man får meget store fytinmængder, kan det reducere kroppens evne til at optage disse mineraler,« siger Lars Ove Dragsted.

Bare spis løs

Professoren forklarer, at fytin virker ligesom en magnet, når det binder mineraler som zink til sig i maven. Og da vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin, ryger stoffet og de mineraler, som knyttes til det, direkte igennem fordøjelsessystemet uden at blive optaget af kroppen.

Alligevel er det ikke noget problem at spise mandler, understreger Lars Ove Dragsted. Mandelskallerne indeholder nemlig en meget lille mængde fytin, og der er ikke nogen solid viden, der tyder på, at fytin er skadeligt for mennesker med kostvaner, der er almindelige i Danmark.

Desuden er den føde, der indeholder fytin, oftest sprængfyldt med mineraler, hvilket opvejer fytins uheldige egenskab. Og når vi bager brød med korn, der indeholder fytin, bliver stoffet nedbrudt, når dejen hæver. Derfor er professorens endelige konklusion klar:

Du kan læse mange flere klassiske og gode svar fra Spørg Videnskaben i en ny bog fra Videnskab.dk. Den kan købes hos boghandleren eller på nettet.

»Du skal virkelig spise mange mandler, før fytin spiller en rolle. Det er jo ikke en stor del af kosten, så med hensyn til mandler kan du bare slå koldt vand i blodet og spise løs,« beroliger Lars Ove Dragsted.

 

Pas på bitre mandler

Det lyder som om, at nødden er knækket, men professoren advarer alligevel om en særlig udgave af den populære julespise.

»Man skal ikke være bekymret for at spise almindelige mandler. Men man kan være bekymret for at spise bittermandler,« siger Lars Ove Dragsted.

Bittermandler indeholder stoffet amygdalin, der giver den karakteristiske bitre smag, men som også gør bittermandler giftige. Den type mandler er dog svære at opdrive i Danmark, og de smager så ubehageligt, at man ikke sådan uden videre kommer til at indtage en farlig dosis.

Så Anna-Margrethe Foged kan roligt tygge sig igennem masser af mandler både med og uden skal i julen - eventuelt iført den røde videnskab.dk t-shirt, som hun modtager som tak for spørgsmålet.

Læs flere spørgsmål fra videnbegærlige læsere i Spørg Videnskaben. Du kan også selv sende et spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk