Findes den klimaneutrale ko? Vi går nogle af landbrugets påstande efter i sømmene

Med de nye forslag til en CO₂-afgift på landbruget er et velkendt spørgsmål dukket op igen i debatten: Er koen egentlig den store klimasynder?

På Videnskab.dk har vi ad flere omgange beskrevet, hvordan køers udledning af metangas (CH4) i vommen kan blive et problem for klimaet.

Mens nogle forskere har taget den udskældte malkeko i forsvar, har andre anfægtet, at koen ikke skulle være en stor klimasynder.

Derfor er det relevant at finde ud af, hvorfor koen er centrum for klimaspørgsmålet — når dele af landbruget mener det modsatte.

Det gør vi med hjælp fra to af de førende forskere på området.

Er koen klimaneutral?

Før vi går til påstanden, er det vigtigt at skelne mellem metan, lattergas (N₂O) og CO₂, som alle er drivhusgasser, der bliver udledt i landbruget.

For selvom CO₂-afgiften er i fokus i disse dage, omtales metan ofte som en af de store klimasyndere i landbruget.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan køer bøvser metan: en drivhusgas, som er 28 gange kraftigere end CO₂ målt over en 100-årig periode.

Der går 12 år, før metan halveres og omdannes til CO₂. Til sammenligning har CO₂ en halveringstid på flere hundrede år.

Men selvom metan har en kortere halveringstid i atmosfæren, så fanger metan 28 gange mere energi i atmosfæren end CO₂ – målt over en 100-årig periode.

Skal man forestille sig metan i atmosfæren, skal man tænke på en håndvask, der næsten er stoppet, forklarer Jannick Schmidt til Videnskab.dk. Han er professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk.

Hvis vandhanen drypper, så kan håndvasken holde et vist niveau vand. Skruer man lidt op for vandhanen, vil vandet ikke blive der for evigt, men vandet vil stadig stige. Det er det samme princip med metan, som også er blevet kaldt for en ’live fast, die young’-drivhusgas.

Derimod kunne man ved CO₂ forestille sig en helt stoppet håndvask. Lader man vandet løbe, vil vandet blive ved med at stige, fordi CO₂ lever i atmosfæren i meget lang tid.

Ser man på de beregninger, som FN’s klimapanel IPCC bruger til udledninger af drivhusgasser, GWP100, svarer udledningen af 1 kilo metan til 28 kilo CO₂, forklarer Jannick Schmidt.

Ergo er metan en mere potent drivhusgas end CO₂. Opgørelser fra IPCC viser, at metan udgør cirka 20 procent af jordens samlede opvarmning.

Metan bidrager stadig til opvarmning

Selvom metan har en kortere levetid sammenlignet med CO₂, passer det ikke, at koen skulle være klimaneutral, hvis man spørger Jannick Schmidt. For metanen er stadig i atmosfæren, omend den halveres efter 12 år.

»Det svarer lidt til at sige, at hvis man slår en prut, så lugter det ikke, fordi det forsvinder hurtigt. Det passer jo ikke. Det lugter, så længe det varer,« mener Jannick Schmidt.

På samme måde bidrager metan til opvarmning af jorden, så længe det er i atmosfæren.

Det bakkes også op af Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Fordi metan er en kortlivet gas, vil det have en klimaeffekt på den korte bane, hvis man gør noget ved udledningen.

»Hvis vi nu holdt op med at udlede den metan, og det synes jeg, vi burde, så ville det faktisk få en meget hurtig effekt på klimaet, der i virkeligheden er en afkølende effekt,« siger han.

FN’s klimapanel har også fastslået, at det er afgørende at få mindsket metanudslippet, hvis vi skal dæmpe de samlede drivhusgasudledninger.

Et lukket kulstofkredsløb

Med til påstanden om at koen skulle være klimaneutral forlyder det, at det kulstofkredsløb, som koen indgår i, når den spiser planter, skulle være i balance. Altså lyder påstanden, at køerne ikke udleder så meget CO₂ i det store billede, fordi det alligevel optages i landbrugets afgrøder. I sidste uge blev en lignende påstand fremført af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i en DR-podcast.

Idéen om et lukket kulstofkredsløb er egentlig rigtig nok, forklarer Jannick Schmidt:

Afgrøderne i landbruget optager CO₂ fra atmosfæren, og når køerne æder afgrøderne, udleder de CO₂ tilbage til atmosfæren. Sådan fortsætter det i ring.

Det er ikke den del af kulstofkredsløbet, som bidrager til køernes store klimabelastning, forklarer Jannick Schmidt.

Humlen er bare, at et lukket kulstofkredsløb ikke er ensbetydende med, at der ikke er en klimabelastning:

»Det handler om, hvorvidt det så bliver medtaget i klimaregnskabet,« siger Jørgen E. Olesen.

Som landbrugets eget videncenter, SEGES, fortæller, bliver afgrødernes CO₂-optag ikke medregnet i landbrugets klimaregnskab.

Ingen nævneværdig effekt på klimaet

Det er der to forklaringer på: Den ene er beregningsmetoden, og den anden handler om selve kredsløbet.

Når man skal beregne klimabelastningen fra dansk landbrug, så regnes effekten over en 100-årig periode. Derfor er det kun en længerevarende lagring af kulstof, som medregnes i klimaregnskabet, forklarer SEGES. Det ses for eksempel ved brug af biokul.

Når afgrøderne optager CO₂, sker der ikke en decideret lagring af kulstof. For når afgrøderne høstes og bruges til foder, ryger CO₂ ud i atmosfæren igen, når køerne spiser foderet og udånder CO₂.

I de fleste tilfælde vil den CO₂, som afgrøderne optager, være udledt til atmosfæren i løbet af det første år.

Det vil sige, at fordi afgrøderne binder kulstoffet i for kort tid til »at have en nævneværdig effekt på klimaet«, som SEGES forklarer, bliver det ikke medregnet i det store klimaregnskab, som IPCC beregner, og dermed heller ikke i den danske opgørelse.

Koen er ikke klimaneutral

Når man ved, at planternes CO₂-optag ikke regnes med i klimaregnskabet, kan man måske fristes til at spørge: Hvad med den CO₂, som koen så udleder?

Men den CO₂, som både dyr og mennesker udånder, bliver heller ikke medregnet, som IPCC har forklaret i deres retningslinjer for drivhusgasopgørelser. Altså bliver køers CO₂-udledning ikke talt med, men det gør planternes CO₂-optag heller ikke.

Derfor kan man ikke bruge kulstofkredsløbet til at argumentere for, at koen skulle være klimaneutral, mener Jannick Schmidt.

For selvom kredsløbet egentlig er lukket, så udleder kvægproduktionen stadig metan og lattergas, forklarer Jørgen E. Olesen.

Når der skal dyrkes græs, som køerne skal spise, udledes der lattergas fra tilførslen af gødning. Derfor er lattergas også en af de største udledninger i landbruget.

»Man hælder typisk mere end 150-200 kilo gødning på en græsmark, så der er en væsentlig lattergasudledning,« siger Jannick Schmidt.

Samtidig udledes der CO₂, når køerne græsser på arealer med drænede lavbundsjorde, som udgør en væsentlig andel af landbrugets drivhusgasudledning, forklarer Jannick Schmidt.

Jørgen E. Olesen supplerer:

»Problemet er, at vi har en udledning af metan og lattergas, som jo er særligt potente drivhusgasser og stammer fra den landbrugsproduktion, vi har. Den ville jo ikke være der, hvis ikke vi havde den produktion. Så problemet er ikke så meget CO₂. Problemet er metan og lattergas.«

Hvis man fjernede køerne

I et klimaudspil fra 2022 foreslog Enhedslisten en halvering af dyr i landbruget frem mod 2030, inklusive køer.

For nylig udsendte tænketanken Kraka en rapport, som viser, at landbrugets udledninger vil kunne reduceres med 35 procent, hvis man halverer husdyrproduktionen og samtidig øger den plantebaserede produktion. Rapportens konklusioner kritiseres dog af landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Men hvilken effekt vil det egentlig have på klimaet, hvis man nu fjerner køerne?

»I sidste ende er det ikke en dansk produktion, der kommer til at bestemme, hvor meget kvæg og hvor store udledninger der i verden. Det er efterspørgslen på mælk og kød,« siger Jørgen E. Olesen.

Hvis man skærer ned for landbrugsproduktionen i Danmark, vil der være risiko for, at CO₂-reduktionerne bliver opvejet af en øget produktion i andre lande, forklarer han.

Det kalder man også for en ‘lækageeffekt’: at der vil være øgede drivhusgasudledninger i andre lande, hvis man flytter landbrugsproduktionen til udlandet.

Men er der forskning, som viser, at den her lækageeffekt vil være så stor, som man frygter?

»Det viser en OECD-rapport blandt andet. Den viser, at jo færre lande, der indfører en sådan skat, jo større lækage. Hvis Nordeuropa sammen med Australien og New Zealand indfører en CO₂-skat, vil lækagen være 50 procent, men den vil naturligvis være større, hvis der er færre lande,« svarer Jørgen E. Olesen og henviser til en rapport fra OECD.

Det Miljøøkonomiske Råd har tidligere beregnet på lækageeffekten, hvis der indføres en afgift på 1.200 kroner per udledt ton CO₂. Det fremgår, at lækageeffekten vil være 35 procent — altså at udledningerne i udlandet vil stige med 0,35 ton CO₂, når Danmark reducerer med ét ton CO₂.

En af de miljøøkonomiske vismænd siger imidlertid, at der kan være væsentlige usikkerheder forbundet med det tal.

Spørger man Jørgen E. Olesen, kan man ikke bruge vismændenes rapport i denne sammenhæng.

»Her antager man, at EU’s samlede klimagasudledning er begrænset. Det indebærer, at hvis der sker en udflytning af kvægproduktion til Polen, så vil man også skære ned på kulforbruget blandt andet i Polen. Dette vil altså ikke sætte sig i en ægte reduktion i landbrugets samlede udledninger,« siger Jørgen E. Olesen.

Med andre ord afhænger lækageeffekten af, hvor klimaeffektivt andre landbrug i udlandet er — eksempelvis hvor stor mælkeproduktionen er, og hvor klimabelastende foderproduktionen er.

En ko nord eller syd for grænsen

Ligesom Jørgen E. Olesen, fremhæver Jannick Schmidt også risikoen ved udflytningen af produktionen.

»Hvis danskerne bliver ved med at forbruge den samme mængde mælk og oksekød, så er der ingenting vundet ved at reducere det i Danmark. Så importerer vi jo bare produkterne i stedet for — eller eksporter mindre,« siger Jannick Schmidt:

»Klimaet er jo ligeglad, om koen står syd eller nord for grænsen.«

Nu har tænketanken Concito lavet en analyse, som viser, at det er usandsynligt, at udlandets udledninger, som følge af en dansk CO₂-afgift, vil stige så meget, at det modsvarer faldet i de danske udledninger. Er lækageeffekten så overhovedet en bekymring?

»Både mælk og kød handles over store afstande. Der er samtidig mange steder i verden, hvor landbrugsproduktionen øges. Derfor er der ikke rigtig noget, som taler for, at en isoleret reduktion af dansk produktion og dermed eksport fører til et tilsvarende fald i forbrug af landbrugsprodukter. Hvis man ikke kan sætte en begrænsning for den globale produktion, så kan vi i Danmark i stedet sørge for at reducere vores forbrug.«

Uændret niveau af metan i atmosfæren

I debatten om landbrugets udledninger har flere, inklusive forskere, påstået, at metanudledningen fra køer ikke er problematisk, hvis antallet af køer ikke stiger. En lignende påstand fremsatte Jørgen E. Olesen også selv i Weekendavisen sidste år.

»Hvis kvægbestanden er uændret, vil kvægenes bidrag til metan i atmosfæren også ligge på et konstant niveau. Det er korrekt. Men det betyder ikke, at det er klimaneutralt,« forklarer Jannick Schmidt.

Siden 2006 er mængden af metan i atmosfæren steget hurtigt, hvor landbruget også har spillet en rolle.

Selvom der er det samme antal køer over en længere periode, bidrager de stadig til en udledning af metan - som altså var en 28 gange mere potent drivhusgas end CO₂:

»Det svarer jo til at sige, at hvis man slog en prut inde i et lukket rum hvert tiende minut, så lugtede det ikke. Det gør det jo. Det ville helt klart være en hjælp, hvis man kun gjorde det hvert tyvende minut.«

Jørgen E. Olesen mener også stadig, at en uændret kvægbestand vil give et uændret niveau af metan over tid.

»Det vil det over lang tid. Men det er jo ikke kun metan, der har en effekt på klimaet. Det, at metan også nedbrydes i atmosfæren og skaber vanddamp op i stratosfæren, bidrager til klimabelastningen, som har en lidt længere tidshorisont. Så det er ikke kun en metaneffekt, der faktisk er opvarmende. Men ellers er argumentet sådan set rigtigt nok.«

Alligevel mener han, at det ikke nødvendigvis er en undskyldning for ikke at gøre noget ved drivhusgasudledningerne.

»Det vil være voldsomt gavnligt for at bremse klimaforandringer, hvis vi fik gjort noget ved den metan nu. Men det er ikke kun de danske køer, der skal gøres noget ved. Det er jo hele verdens kvægbestand,« mener Jørgen E. Olesen.

Er metanudledningen det vigtigste?

I et debatindlæg i Klimamonitor kritiserer to landbrugsforskere det store fokus på køernes udledning af metan, da blandt andet gødning også fylder i klimaregnskabet.

Da Jannick Schmidt kigger en klimadatabase igennem, der opgør det danske forbrugsbaserede CO₂-fodaftryk, viser det sig, at metan står for 35 procent af den samlede drivhusgasudledning fra oksekød.

I landbruget bidrager skovfældning også til drivhusgasudledninger. Hvis man ikke medtager afskovningen i beregningerne, så udgør metan halvdelen af CO₂-fodaftrykket fra oksekød, forklarer han.

Internationale studier viser, at der kan være flere kilder til metan i atmosfæren som vådområder i troperne og smeltende is. Hvorfor skal man så stadig se på køernes metanudledning?

»Fordi de jo bidrager rigtig meget. De udgør en rigtig stor andel af metanudledningen. Det er jo rigtigt, at der er andre og mange kilder, men kvæg er bare den allerstørste kilde til metan,« siger Jannick Schmidt.

På globalt plan udgør udledninger fra husdyr, herunder køer, cirka 32 procent af al den menneskeskabte metan, der udledes.

Derfor mener Jørgen E. Olesen også, at metanudledningen er det vigtigste at fokusere på i landbruget:

»Hvis man skal fokusere på noget, der hurtigt kan reducere vores klimabelastning og hjælpe på klimaet, så er det metan. Det vil have en langt hurtigere effekt, end hvis vi begynder at gøre noget ved CO₂ eller lattergassen.«

Tidligere har udenlandske forskere også fremhævet, at man ved at nedbringe metanudledningen kan bremse den globale opvarmning.

En måde at nedsætte metanudledningen på er ved at bruge tilsætningsstoffer i køernes foder, som kan blokere de mikroorganismer, der danner metan i koens mave. Løsninger som den kan du læse mere om i denne artikel.

Den omstridte CO₂-afgift

Til sidst vender vi tilbage til det, som er centrum for den nuværende debat i landbruget.

Nemlig CO₂-afgiften.

Men ingen af de to forskere virker synderligt overbeviste om en CO₂-afgift på landbrugsproduktionen.

»Det er formentlig den måde, der er politisk enighed om, men jeg synes måske ikke, det er det, der vil redde klimaet,« siger Jørgen E. Olesen.

Hvad skal der så til i stedet?

»Vi skal sørge for, at der kommer effektiv regulering, så vi får teknologier, driftsledelse og management ind over landbruget og får udledningerne per produceret enhed ned. Og der er jeg bange for, at hvis ikke afgiften kommer til at fungere på en klog måde, så kommer det ikke til at ske.«

Ifølge Jannick Schmidt er det grundlæggende problem, hvis man lægger en afgift på danske malkekvæg, uden at det danske forbrug af mælk og kød også ændrer sig.

Dermed har vi lækageproblemet, forklarer han, som også nævnes i Svarer-rapporten.

»Hvis det var mig, der skulle tage beslutningen, så ville jeg være fortaler for, at man skulle lægge afgiften hos forbrugerne i køledisken,« siger Jannick Schmidt.

Pengene fra afgifterne kunne så bruges til at betale landmændene til at producere renere.

Det er samme måde, som man har gjort den danske elproduktion renere, hvor man har givet tilskud til produktion af el fra vindmøller, siger han:

»Hvis du poster penge i at gøre produktionen ren, vil den vokse hurtigere og udkonkurrere den forurenende produktion. Jeg vil tro, at det vil være den mest effektive måde at gøre det på.«

For nylig opfordrede Klimarådet, der er regeringens klimarådgiver, til, at man også indfører en forbrugsafgift. Det ville betyde, at man skal betale mere for oksekød og andre CO₂-udledende varer i supermarkedet.

Årsagen til det er, at det vil have effekt på det globale CO₂-aftryk ifølge Klimarådet.

Andre forskere mener dog, at en CO₂-afgift på produktionen vil være nødvendig. Det siger Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, til DR.