Metanudledningen stiger, og det er ikke kun køernes skyld

I løbet af det seneste årti er Jordens udledning af metan (CH₄) steget støt, selvom den faktisk lå på et stabilt niveau i starten af 00’erne.

Det er alvorligt, for på kort sigt er metangas en mere potent drivhusgas end CO₂:

I løbet af 20 år er den opvarmende effekt af en given mængde metangas 84 gange så høj som den samme mængde CO₂, skrev vi for eksempel i denne artikel.

Forskere, der beskæftiger sig med drivhusgasser, er derfor bekymrede, og de opfordrer til, at vi ikke glemmer metan i vores iver efter at få CO₂-udledningen bragt ned. På nogle områder er det ligetil at begrænse metanudledningen:

»Der er flere lavthængende frugter, når det kommer til at begrænse kilderne til metan, for en stor del af udledningen antages at komme fra et lille antal kilder, såkaldte ‘superudledere’,« skriver den amerikanske forsker Alexander J. Turner fra University of California, Berkeley, i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: I Arktis tikker en metanbombe

Metanen kommer fra flere kilder

Vi vender tilbage til forskernes overraskende bud på, hvordan man kan begrænse metan-udledningen. Først skal vi høre deres teorier om, hvor den stigende mængde metan i atmosfæren kommer fra.

Forskerne er ikke helt sikre på, præcis hvorfor Jordens metanudledningen stiger, men de er ret overbeviste om, at der sker en slags vekselvirkning, hvor den globale opvarmning bidrager til den øgede metanudledning og omvendt.

Alexander J. Turner og kolleger fra University of California publicerede i starten af 2019 en statusartikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS med mulige forklaringer.

Udover en stigende kvægproduktion på globalt plan nævner forskerne følgende mulige årsager til den stigende mængde metan i atmosfæren:

• Vådområder i troperne: I troperne er der store arealer med sumpe. I takt med at klimaet forandrer sig, og temperaturen stiger, udleder sumpområderne mere og mere metan. Mekanismen vender vi tilbage til.
  
• Naturgas: Naturgas består primært af metan. Metanen slipper ud i atmosfæren, hvis naturgassen ikke forbrændes fuldstændigt i motorer og oliefyr, eller hvis der er utætheder i gasledninger.
  
• Processer i atmosfæren: Metan i atmosfæren går naturligt i opløsning efter cirka 30 år, fordi det reagerer med det organiske stof hydroxyl (OH). Forskning på området peger i forskellige retninger, men noget tyder på, at den naturlige proces, der fjerner metan fra atmosfæren, kan blive mindre effektiv, i takt med at balancen i atmosfærens drivhusgasser forskubbes på grund af menneskers udledning.
  
• Smeltende is: Global opvarmning får isen på Arktis og permafrosten på den sibiriske tundra til at smelte. Når isen smelter, bliver der frigivet metan fra de planter, der ligger nedenunder. Det er endnu usikkert, hvor meget metan der fremover kan komme fra tundraen og Arktis.

Sumpe er en hovedkilde

Forskere kan til en vis grad spore, hvor metanudledning kommer fra, ved at lave isotop-analyser af atmosfærens sammensætning og sammenligne med isotop-analyser på landjorden.

På den måde har de fundet ud af, at sumpområder i troperne, for eksempel i Sydøstasien, sandsynligvis står for en stor del af den øgede udledning, forklarer Jesper Riis Christiansen, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Sumpene udleder metan, fordi der ligger en masse planter og rådner på bunden. I forrådnelsesprocessen frigiver planterne kulstof. Under vand bliver kulstoffet omdannet til metan, som siver op i atmosfæren.

Den globale opvarmning forværrer processen: Jo varmere det bliver, desto mere metan frigives fra moser og sumpområder.

»2014 var et meget varmt år globalt set, og der så vi, at udledningen fra vådområder i troperne steg ekstremt hurtigt, og den har været høj lige siden,« siger Jesper Riis Christiansen, som i en årrække har forsket i udledning og optag af metan fra jordbunden.

LÆS OGSÅ: Skuffede forskere: Øv - Kænguruer prutter metan

Tørlagte moser frigiver CO2

Det er svært at gøre noget ved metanudledningen fra vådområder, for hvis man tørlægger sumpe og moser, så de rådne planter får ilt, frigiver de store mængder CO₂ i stedet for metan.

Men det er muligt på anden vis at gøre noget for at mindske atmosfærens metanindhold.

Udover at begrænse metanudledningen fra malkekvæg kan man for eksempel sørge for, at der ikke er metan-læk fra naturgasudvinding.

»I USA udgør lækager en stor del af metanudledningen. Hvis man kan finde disse flygtige kilder og stoppe dem, har det stor indvirkning på metanudledningen,« skriver Berkeley-forskeren Alexander J. Turner i en mail.

Opdyrket jord optager mindre

Man kan også forsøge at fremme naturlige processer, der optager metan.

Egentlig er det ganske enkelt, for metan optages af jord, forklarer Jesper Riis Christiansen, som netop forsker i, hvor effektiv forskellige typer jordbund er til at optage metan.

»Helt normal, veldrænet jord, som ikke er vandmættet, optager metan. Det er en naturlig process, hvor jordens bakterier spiser metanen og omdanner den til energi og biomasse,« siger han.

Opdyrket landbrugsjord optager dog langt mindre metan end skovbund og vilde naturgrunde, viser Jesper Riis Christiansens forskning.

»Når man forstyrrer jordbunden for eksempel ved at pløje, så og høste, bliver bakterierne mindre aktive,« siger han og fortsætter:

»Hvis man sammenligner skovjord, som aldrig har været opdyrket, med jorden på en mark, der ligger ved siden af, som er blevet pløjet og brugt til afgrøder, er skovjordens metanoptag mange gange højere, selv om det er den samme jordtype som på marken.«

Forskerne har en hypotese om, at metan-koncentrationen i atmosfæren risikerer at stige, hvis der omlægges flere arealer til landbrug, fordi jorden så optager mindre metan.

LÆS OGSÅ: Derfor er de smeltende gletsjere skyld i klimagasudslip

Alle drivhusgasser bør begrænses

Jord er dog ikke den mest effektive metan-støvsuger, der findes, understreger Jesper Riis Christiansen. Langt mere metan fjernes fra atmosfærens kredsløb, når gassen i løbet af 30 år reagerer med hydroxylioner (OH) og dermed forsvinder:

»Der er de to processer, som kan fjerne metan. Den mest effektive er, at metan reagerer med hydroxyl i atmosfæren. Processen står for cirka 80 procent af den metan-opløsning, der foregår. Jordbunden står måske for 20 procent,« siger han.

I modsætning til CO₂, som hober sig op i atmosfæren gennem mange tusinde år, forsvinder metan efter to-tre årtier. Men i gassens korte levetid er drivhuseffekten af metan markant højere end CO₂’s.

Derfor kan man på kort tid få stor effekt ud af at begrænse metanudledningen, siger forskerne. De understreger dog, at indsatsen mod metan ikke er vigtigere end indsatsen mod CO₂: På lang sigt er CO₂ den største trussel mod klimaet.

I det hele taget er alle gasser, der bidrager til drivhuseffekten, vigtige at begrænse, lyder det fra de forskere, Videnskab.dk har talt med.

Summasumarum: Det kan gøres

Global opvarmning medfører, som du har læst i denne artikel, at mere og mere metan bliver udledt fra vådområder, Arktis og den sibiriske tundra. Det er en ond cirkel, for udledt metan bidrager til yderligere opvarmning af Jorden, som igen kan medføre øget metanudledning fra naturlige kilder. De naturlige kilder er svære at gøre noget ved.

Men der er andre lavthængende frugter, når det kommer til at begrænse atmosfærens metanindhold, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med:

• Metan siver ud fra læk i naturgasledninger. Find lækkene og få dem stoppet, anbefaler forskerne.
• Begræns oksekødsproduktionen: Kvæg og andre drøvtyggende dyr danner metangas i tarmene og bidrager betydeligt til den samlede metanudledning fra Jorden.
• Lad være med at opdyrke mere jord: Jord optager metan - men opdyrket jord optager mindre end uberørt jord.

LÆS OGSÅ: Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

LÆS OGSÅ: Midtjyske 'søer' giver unikt indblik i mekanismerne bag global opvarmning