Filippas talblindhed blev misforstået: »Min lærer sagde, jeg var dum og skulle tage mig sammen«

Når 20-årige Filippa skal lægge 8 + 9 sammen i hovedet, er hun på bar bund.

Hun kan heller ingen tabeller udover 2- og 5-tabellen, hun bøvler med at læse og forstå tal over 1.000, og da hun var yngre, byttede hun ofte rundt på cifre og kom for eksempel til at skrive 97 i stedet for 79.

»Sådan har det altid været for mig med al matematik. Jeg kan lære metoden, men så går der et kvarter, og jeg har glemt det igen,« siger Filippa Dons, der arbejder som pædagogmedhjælper.

I folkeskolen lød budskabet klart: »Du er ikke på niveau med de andre i matematik.«

Senere har det vist sig, at Filippas vanskeligheder dækker over noget dybere.

Filippa er talblind. En indlæringsvanskelighed, hvor ens måde at opfatte tal afviger fra normen. Det er en kognitiv udfordring, som der er kommet øget fokus på herhjemme de seneste ti år, men den er stadig ukendt for mange.

Derfor tager Videnskab.dk et kig på forskningen i talblindhed og svarer på spørgsmålene: Hvordan kan du vide, om du er talblind? Hvorfor opstår det? Og hvor går grænsen mellem talblindhed og bare at være ‘dårlig til matematik’?

Tal er som myrer i hovedet

Filippas talblindhed sætter hende ofte på prøve i en verden, hvor de fleste ting bliver målt, vejet og gjort op i tal.

For eksempel har hun svært ved at aflæse, hvad klokken er.

Hun lader også altid sine venner regne ud, hvor meget hun skylder, når de har lagt ud for mad, og når nogen siger ‘den 1. i 7.’, må hun tælle efter på fingrene for at finde ud af, hvilken måned det er.

»Jeg kan også finde på at komme en time for sent eller for tidligt til en aftale, fordi jeg ikke kan regne ud, hvornår jeg skal tage hjemmefra. Hvis klokken er 18:37, og jeg skal være et sted klokken 20:00, og jeg skal bruge 40 minutter på at cykle derhen …«

Filippa tøver lidt, for det bliver med hendes egne ord »lidt forvirrende at forklare det«. Det er et ret godt billede på, hvad der sker i hovedet på mange talblinde, når de skal forholde sig til tal:

Cifrene begynder at opføre sig som myrer. De blander sig sammen, løber rundt mellem hinanden og smutter ligesom væk, inden man kan nå at få noget fornuftigt ud af dem.

Hverdagens talkaos er et mønster

Heldigvis forstår en af Danmarks absolutte eksperter i talblindhed Filippas beskrivelser uden problemer.

»Det er bestemt ikke kun hende, der har svært ved klokken, bytter rundt på cifre eller læser store tal forkert,« siger Lena Lindenskov, der er lektor emerita ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Men hvor det for Filippa er svært at læse tal over 1.000, kan mindre tal altså også sagtens være svære at forstå, hvis man er talblind.

»Der er mange, der siger: ‘Jamen, store tal, det er tal over otte’. Kombinationen af alle slags tal og cifre kan volde problemer,« siger Lena Lindenskov, hvis fagfelt er matematikkens didaktik.

Filippas skoletid var fuld af skyld og skam

Da Filippa gik i folkeskole, vidste hun imidlertid ikke, at der sidder mange elever på skolebænken med de samme udfordringer som hende.

Hun vidste for den sags skyld heller ikke, at hun selv var talblind, og hun følte sig meget alene.

Filippa husker især tilbage på 2. klasse, hvor hun hver uge fandt på »fjollede børneundskyldninger« for, at hun ikke havde lavet sine matematiklektier.

Den ene uge havde hun knækket sin lineal. Den næste var hendes lommeregner gået i stykker.

Hun var bange for, at de andre elever og læreren skulle finde ud af, at hun slet ikke kunne finde ud af opgaverne, så det var lettere at lyve.

»Jeg gik rundt med enormt meget skyldfølelse og på en eller anden måde også en skam over, at jeg ikke forstod det. Derfor turde jeg heller ikke spørge mine forældre om hjælp,« fortæller Filippa.

Hendes forældre vidste derfor ikke, at der var noget galt, og fordi Filippa klarede sig godt i mange andre fag, var de fleste lærere tilfredse med hendes indsats. Der var dog nogle ubehagelige undtagelser.

»De senere år i folkeskolen var også sindssygt svære. Min lærer sagde, at jeg var dum og skulle tage mig sammen, hvis jeg ville blive til noget. Det var fuldstændig forfærdeligt, men det var det, der skete,« fortæller Filippa.

Myterne om talblindhed nægter at dø

Lena Lindenskov genkender Filippas oplevelser og fortæller, at der længe har hersket myter om talblindhed, som har vist sig at være uendeligt sejlivede.

»Der har været nogle store misforståelser omkring talblindhed. De bliver opfattet som ikke-læringsvillige og ikke-læringsduelige. I anførselstegn ‘dumme og dovne’, og det, synes jeg, er et kæmpe problem,« siger hun.

Myterne er sandsynligvis opstået, fordi der er store huller i forskernes viden om talblindhed, mener hun.

Forskningen kan nemlig stadig ikke svare på, præcis hvorfor og hvornår talblindhed opstår. Man mener dog, at det enten er noget, du er født med, eller noget, der opstår under den tidlige udvikling.

Til gengæld er der ret stor enighed om, at hjernen hos talblinde har en fundamentalt anderledes måde at opfange tal og størrelser på.

»Prøv for eksempel at tænke på tallet 13. Hvad betyder det? Det er noget, de fleste fanger af sig selv. Normalt har mennesker nogle forudsætninger for at forstå talstørrelser, men hos talblinde mangler det grundlag, og talsymbolerne er kruseduller på papiret,« siger Lena Lindenskov.

Sagt på en anden måde: Når de fleste forestiller sig et tal, får de en association eller en naturlig fornemmelse af, hvor stor en mængde der er tale om.

Men sådan er det ikke, når du er talblind. Den automatiske fornemmelse for mængden dukker sandsynligvis ikke op i dit hoved, og i stedet må du tælle efter på fingrene.

Talblind eller bare taltræt – hvad er forskellen?

Nu tænker du måske, at mange jo er dårlige til hovedregning eller får koldsved over procentregning. Så hvor er skillelinjen mellem talblindhed og at være dårlig til matematik?

Først er det måske en god idé at understrege, at der ikke er noget endeligt svar. Forskningen i talblindhed er som sagt ret ny, og der er en vis uenighed om, hvordan talblindhed skal defineres.

Her i Danmark er der to bud på, hvor grænsen skal gå, fortæller Lena Lindenskov.

»Det ene er, at den procentdel, der klarer sig ringest i matematik, for eksempel de to til fem procent dårligste, er talblinde. Det synes jeg nu ikke, man skal nøjes med,« forklarer hun.

Den metode, som Lena Lindenskov støtter, bliver lige nu brugt i et nationalt projekt igangsat af Undervisningsministeriet, som du kan læse mere om i faktaboksen under dette afsnit.

Den går ind og undersøger folks grundlæggende opfattelse af tal. For eksempel ved at bruge alderssvarende øvelser, hvor folk skal kombinere et antal genstande såsom brikker eller bamser med talsymboler.

Derudover foretager man observationer og har samtaler med folk for at tage højde for, om årsagen til de dårlige matematikresultater er en forvrænget opfattelse af tallene.

Samtalerne giver også et indtryk af, hvordan personen selv oplever at have med matematik at gøre, og det er også et vigtigt parameter for talblindhed: Man skal selv føle, at ens vanskeligheder er et problem, mener Lena Lindenskov.

Diagnosen var livsforandrende

Når det gælder Filippa, har hun lagt de svære skoleår bag sig, og i dag fylder problemerne med talblindheden mindre end tidligere.

I 2021 blev hun udredt i Region Hovedstaden og fik for første gang en forklaring på, hvad hendes matematikvanskeligheder skyldes.

»Det var livsforandrende på en lille måde, men også på en lidt stor måde, for det har virkelig været svært.«

»Jeg kan huske, at psykologen sagde: ‘Der er ikke noget galt med dig. Det er bare din hjerne, der tænker på en anden måde. Det, at nogen anerkendte mine problemer, var sindssygt rart,« siger Filippa.

Hvis du selv genkender nogle af udfordringerne med tal og spekulerer på, om du lider af talblindhed, kan du blive testet på flere måder.

Talblindhed har været en officiel diagnose i Europa siden 1992. På fagsprog kaldes det dyskalkuli, og alt efter hvor du bor, og hvor gammel du er, kan du blive testet enten gennem din region, dit uddannelsessted eller hos et privat firma.

Testmetoden varierer dog, alt efter hvor i landet du bor. I dag findes der nemlig ingen nationalt anerkendt test til at opdage talblindhed i folkeskolen, og det gør, at testmetoderne ikke er ens over hele landet.

For at rette op på dette besluttede Folketinget dog i 2013, at der skulle udvikles en national talblindhedstest. Lena Lindenskov var med i første af projektets to faser. Resultaterne forventes offentliggjort i sommeren 2025.