Det er fristende at tro, at vi kun har brug for matematik til algebra- eller geometri-lektierne, eller hvis vi tilfældigvis arbejder som ingeniør. Men matematik er faktisk overalt – endda i sæbeboblerne i opvaskebaljen.
Da jeg var 13 år gammel og i fuld sving med opvasken derhjemme, lagde jeg mærke til, at sæbeboblerne dannede bittesmå 3D-polygoner, stuvet sammen som de vaffelmønstrede sekskanter i en bikage, men de dannede ikke alle en perfekt facon.
Hvorfor lignede nogle af boblerne sekskanter? Hvorfor var andre formet som firkanter fulde af luft? Hvorfor var der ingen stjerneformede bobler eller bobler med pigge?
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og i denne serie bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
9-årige Hadassah fra New Jersey i USA har i denne omgang stillet spørgsmålet: »Hvem skabte alfabetet og bestemte bogstavernes rækkefølge?«
Jeg syntes, det var så sejt, da jeg lærte, at matematik kan hjælpe med at besvare disse spørgsmål!
I dag, hvor jeg er professor i matematik og studerer, hvordan man kan lære matematik gennem leg, forstår jeg, hvorfor boblerne er naturligt 'dovne'.
Jeg studerede endda matematikken bag, hvorfor jeg kun kunne se visse faconer i det skummende opvaskevand.
\ Læs også
Matematik kan forklare boblernes adfærd og en række andre underfundigheder i naturen. Matematik er en del af mange aktiviteter i dagligdagen – blandt andet den teknologi, vi nyder godt af, og endda hjernens indre funktioner.
Matematik handler ikke kun om at regne, huske, løse en ligning eller løse problemer på egen hånd. Matematik handler om kreativ problemløsning og logisk tænkning med andre mennesker.
Matematik i hverdagen
Mange ting, vi lærer i skolen – som brøker, procenter og mål – er nyttige i hverdagen.
Hvis du for eksempel vil bygge et hegn rundt om dit hus, male dine vægge i en ny farve, sætte tapet op, sy et nyt outfit eller et patchworktæppe, skal du bruge viden om måling og skalering.
Mere komplicerede byggeprojekter, som at bygge et træhus, kræver en masse matematisk problemløsning.
Når du har besluttet dig og lagt planerne for et projekt, skal materialerne indkøbes. Det er især vigtigt at forstå procentdele – som er en særlig slags brøker – når man har med penge at gøre.
Matematikken kan også hjælpe med at lægge et budget og øge din personlige formue.
Vi bruger også procenter, hvis vi skal lave en dobbeltportion småkager, afgøre hvor meget medicin, vi bør tage, hvis vi er syge, eller for at forstå vejrudsigten.
\ Læs også
Din yndlingsteknologi bruger matematik
For animatorer, der skaber bevægelsesillusionen i animerede film, er matematik et rigtig vigtigt værktøj.
Filmstudier som Pixar bruger teorier fra geometrien til at bringe karakterer som Ember fra animationsfilmen 'Elementært' til live.
Hvis du forstår geometriske transformationer som refleksioner, rotationer og gengivelse, kan du bruge din computer til at lave dine egne animationer.
Koordinatsystemer, som er grundlæggende i geometrien, dukker op i videospil som Minecraft. 2D-Minecraft-verdenen bruger et 2D-koordinatsystem – med en x-akse og en y-akse – hvor du kan bevæge dig mod nord, syd, øst eller vest.
I 3D-Minecraft-verdenen er der også en z-akse, så du kan bevæge dig op og ned. Minecraft er endda blevet brugt til at hjælpe elever med at lære matematiske begreber.
I mange højtlønnede job bruger man matematik – især sandsynlighed – og brøker. Forståelse af sandsynlighed hjælper lægerne med at identificere, hvor effektiv en medicinsk behandling er, hjælper trænere med måder, deres hold kan blive bedre, og hjælper kryptografer med at hemmeligholde private oplysninger – som din e-mail-login eller pinkode.
Kryptografi kombinerer sandsynlighed med talteori for at skabe hemmelige koder, som er svære at knække.
Matematik styrker hjernen
Matematik kan også have stor indflydelse på dit indre liv. Du kan bruge matematik til at træne hjernen på samme måde, som du træner din krop gennem sport.
Matematik hjælper din hjerne, så den bliver mere fleksibel, så du bedre kan håndtere nye opgaver og idéer.
Selv ting, der ikke umiddelbart minder om matematik, som krydsord, ordspil og brætspil som 'Set' og 'Blokus', er i bund og grund matematiske aktiviteter, der styrker hjernen.
Denne form for mental træning, som øger hjernens opmærksomheds- og problemløsningsevne, forbedrer også hukommelsen.
Kan udmanøvrere kunstig intelligens
En stærk arbejdshukommelse understøtter hjernefunktioner, der mindsker risikoen for Alzheimers sygdom og demens.
En stærkere, mere fleksibel hjerne hjælper også med kvantitativ læsefærdighed, som kan hjælpe dig med at forstå de grafer, der bliver vist i medierne, reflektere kritisk over nyheder og forstå sundheds- og finansielle informationer.
Matematik kan endda hjælpe dig med at være et skridt foran kunstig intelligens. Med fremkomsten af kunstig intelligens er det vigtigt at være i stand til at tænke kreativt, ræsonnere logisk og skabe forbindelser mellem begreber – uanset om de er matematiske eller ej.
Et vanskeligt matematisk problem fremmer disse færdigheder, selvom du ikke kommer frem til det rigtige svar med det samme.
Lær af de forkerte svar
Det er vigtigt at huske på, at matematik ikke kræver, at du er hurtig eller når frem til det rigtige svar med det samme. Faktisk kan du lære meget gennem det forkerte svar.
At arbejde med andre mennesker kan også hjælpe dig med at sikre, at du virkelig forstår problemet og opbygger kommunikations- og teamworkfærdigheder.
Matematik er så meget mere end den store og den lille tabel og svære opgavesæt.
Så næste gang, du læner dig tilbage for at se din yndlingsanimationsfilm eller begynder at spare op til en fancy ny teknologisk gadget, vil du forhåbentlig sætte pris på, hvordan matematik er vævet ind i så mange dele af vores liv.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
