Børn fra Singapore er ifølge PISA-undersøgelserne verdensmestre i matematik.
Det ville vi også godt være i Danmark, men det er vi desværre ikke. Vi er ikke dårlige til matematik, men vi er heller ikke i nærheden af at være de bedste.
Men det kan vi måske blive.
I hvert fald skal ny dansk forskning undersøge, om de læringsmetoder, som matematiklærere bruger i Singapore, kan løfte danske børns matematikniveau, så vi kan trække os fri af det internationale midterfelt i algebra og brøkregning og bevæge os op i toppen.
Sådan lyder forhåbningen fra Arne Mogensen, der er lektor og forskningsleder ved VIA University College og står bag det nye forskningsprojekt.
»Det er generende, at vi i Danmark har ret mange elever, som ligger i bunden af PISA-testene, og kun ganske få, som ligger i toppen. Derfor vil vi gerne afprøve og udvikle den måde, som de lærer børn matematik på i Singapore, for på den måde at se, om vi kan ændre på de tal,« fortæller han.
\ Læs mere
\ Historien kort
- De er utroligt gode til matematik i Singapore, og derfor vil dansk forsker overføre matematik-undervisningsprincipper fra dem til en dansk kontekst.
- Gode matematikevner gør en god karriere mere sandsynlig.
- Knap 14 procent af de danske skolebørn, som gik ud af 9. klasse i 2015, var så dårlige til matematik, at det havde potentialet til at blive et alvorligt handikap for dem senere i deres karriere og liv.
Asien er bedst til matematik i verden
Kigger man på de lande, hvor børnene er bedst til matematik, så dominerer Asien toppen af listen.
Singapore, Hongkong, Macao, Taiwan, Japan, Kina og Sydkorea har i prioriteret rækkefølge bedst styr på at lære børn om ligninger og Pythagoras læresætning, og på de følgende pladser kommer Schweiz, Estland, Canada, Holland og Finland.
Først derefter kommer Danmark.
I Danmark, såvel som i de andre nordiske lande, er problemet, at vi har forholdsvis mange børn, som aldrig rigtig fanger meningen med matematik.
Knap 14 procent af de danske skolebørn, som gik ud af 9. klasse i 2015, var så dårlige til matematik, at det havde potentialet til at blive et alvorligt handikap for dem senere i deres karriere og liv.
Danmark er desuden det eneste nordiske land, hvor piger er dårligere til matematik end drenge.
Singapore: Det, vi kalder god undervisning
Betyder alt det her så, at vi skal til at indføre en eller anden form for kinesisk indlæringsmetode med mange flere timer, udenadslære og ekstraundervisning til alle, som ikke får 12 i prøverne?
Nej, det skal vi ikke, for i Singapore ligner undervisningen faktisk ret meget det, vi i Danmark også ser som god matematikundervisning, og derfor vil Arne Mogensen også gerne kopiere netop den.
I Singapore læner man sig op ad anbefalinger fra de førende pædagogiske og didaktiske forskere, og så er man konsekvent i forhold til den retning, som man udstikker for børnenes læringsforløb.
Forskere har eksempelvis fundet ud af, at inddragelse af eleverne løfter motivationen, og så bliver undervisningsmaterialer og lærernes tilgang til undervisningen tilpasset efter det.
Der er ingen slinger i valsen. I Singapore er undervisningsmetoder og -materialer topstyret for at sikre elevinddragelsen.
»For 30 år siden så det meget anderledes ud i Singapore, men det har man vendt ved at lave matematikundervisning i henhold til den måde, som de førende forskere anbefaler. Det er lidt underligt, at vi ikke gør det samme i Danmark, for vi har rigtig meget god forskning på området,« siger Arne Mogensen.
Elever har modtaget materialet
I sin forskning er Arne Mogensen specifikt i gang med at undersøge, om et nyt undervisningsmateriale til elever fra fjerde til sjette klasse kan løfte elevernes faglige niveau i matematik.
Det gælder både de bedste elever og den lidt tungere ende, som har svært ved brøkregning og division.
Materialet har han sammen med sine kollegaer på VIA udviklet efter Singapore-matematik-modellen
Rent faktisk har de første 400 elever fra 4. til 6. klasse i Syddjurs Kommune netop fået undervisningsmaterialet i hånden ved skolestart i august.
Henover det næste år vil de blive testet flere gange for at se, om deres matematiske kompetencer og forståelse løber fra 200 jævnaldrende på andre midtjyske skoler i Lemvig og i Horsens.
»Det bliver sjovt at se, om de læringsmetoder virker i en dansk kontekst. Jeg forventer, at det vil gavne de dygtige elever, men i endnu højere grad vil det gavne dem, som måske har lidt svært ved at finde motivationen til at lave matematik,« forklarer Arne Mogensen.
Børn skal lære brøkregning med rigtige ting
Kigger vi lidt nærmere på, hvad børnene på skolerne i Syddjurs skal lære i det kommende år, er det den samme matematik, som alle andre danske skolebørn på det klassetrin bliver præsenteret for: Tidlig algebra (bogstavregning), brøkregning og så videre.
\ Denne matematik er vigtigst
- Algebra og brøker har vist sig at være områder, der har speciel stor betydning for elevers videre skolegang, da der er en signifikant sammenhæng mellem elevernes præstationerne i algebra i grundskolen og deres videre uddannelse.
- I 2012 var PISA-undersøgelsen særligt detaljeret, når det gjaldt målinger af de 15-åriges matematikkompetencer. Her klarede danske skoleelever sig under OECD’s gennemsnit i netop algebra.
De skal blot lære det på en anden måde.
Undervisningsmaterialet er nemlig specifikt designet til at motivere eleverne til at være med og til at lære.
Eksempel:
I stedet for at lære brøkregning ved at kigge på tal på et hvidt stykke papir eller lytte til matematiklærens lidt lange snak oppe ved tavlen lærer børnene det først med ting, som de kan tage og føle på, eksempelvis en appelsin, som læreren skærer i stykker foran øjnene på dem.
»Det her er en halv appelsin. Det her er en kvart appelsin. Hvad sker der, når jeg spiser en af appelsinbådene, hvor mange ottendedele har jeg så tilbage?«
Den slags.
»Bagefter går man over til at lære det samme med figurer i lærebøgerne og til sidst med tal. Vi har valgt at fokusere på den del af matematikken, der omhandler brøker og tidlig algebra, fordi det både er opprioriteret i skolerne i Singapore, og fordi det er opprioriteret i de danske Fælles-Faglige-Mål 2014 (de bindende rammer for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen, red.),« fortæller Arne Mogensen.
Virker ikke nødvendigvis i Danmark
Man skal dog passe på med at tro, at bare fordi noget fungerer i Singapore, vil det også fungere i Danmark.
Sydkorea og Macao scorer også højt i PISA-undersøgelserne, og i de lande benytter lærerne sig ikke af de samme undervisningsværktøjer som i Singapore.
Sådan lyder forbeholdet fra Morten Misfeldt, der er professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
Morten Misfeldt vejleder en af de ph.d.-studerende, som er involveret i projektet, men han har ikke noget at gøre med udarbejdelsen af det undervisningsmateriale, som benyttes.
»Verden er mere indviklet, end at man kan nappe et koncept fra det land, som scorer højest i PISA-undersøgelserne, og så forvente, at danske børn gør det samme. Dermed ikke sagt, at det ikke kan løfte de danske børns niveau i matematik, men vi kan ikke tage det for givet,« siger Morten Misfeldt.
Professoren fra Aalborg Universitet er dog positiv overfor forsøget og mener, at det er en god idé at læne sig op ad koncepter, som virker, og som er gennemafprøvede og udviklet over lang tid – som de er i Singapore.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Skolebørn mister interessen i 4. klasse
Ifølge Morten Misfeldt er det også lige netop omkring 4. klasse, at fokus på matematik er uhyggeligt vigtigt.
Erfaring viser, at en del børn mister interessen for matematik og stopper med at være gode til det omkring fjerde klasse, og de har efterfølgende rigtig mange år med et skolefag, som de ikke bryder sig om.
\ Læs mere
Det kan have betydning for deres uddannelse fremadrettet.
»Det er synd for de børn, som skal slås med matematikken i hele deres skoletid. Det er det, fordi det er vigtigt at have en følelse af, at det er sjovt at gå i skole. Derfor bliver det interessant at se, om det her virker. Det er ikke et tosset bud,« siger Morten Misfeldt.
Lærere mødes i faglige fællesskaber
Lærerne spiller selvfølgelig også en rolle i den nye måde at lære matematik på.
I forbindelse med forskningsprojektet har lærerne på skolerne i Syddjurs Kommune været på kurser for at klæde dem på til opgaven.
De er blandt andet blevet instrueret i at være mere inddragende i undervisningen og invitere eleverne til mere dialog omkring løsning af matematikopgaver – sådan som de gør i Singapore.
Desuden indgår lærerne i nogle faglige træningsfællesskaber, hvor de skal dele erfaringer og opbygge ny viden, som de kan bruge i undervisningen. Lærerne skal også filme sig selv, mens de underviser, for derefter at bruge optagelserne som inspiration eller til sparring i de faglige fællesskaber.
Succes får projekt til at fortsætte
Betyder det så, at alle børn i Syddjurs næste år er milevidt foran deres jævnaldrende i resten af landet?
Nej, det betyder det ikke nødvendigvis, for det er som nævnt ikke til at sige, om det, der fungerer i Singapore, også fungerer i Danmark.
Der kan være kulturelle forskelle, som gør, at effekten udebliver.
»Vi starter med at se, om der er en forskel efter et år, og kan vi se det, fortsætter vi i yderligere to. Ser vi ingen ændring, fortsætter vi ikke,« siger Arne Mogensen.
Lærere vil være med
De første resultater af introduktionen af matematik fra Singapore ser vi altså først, når ungerne går på sommerferie næste gang.
Men allerede nu er interessen for projektet så stor, at positive resultater kan få forskningsprojektet til at blive overrendt af begejstrede lærere, som vil være med, fordi de kan se, at det nye undervisningsmateriale vil være godt til mange af deres elever.
»Det er ikke rutineopgaver, men derimod interessant problemløsning. Det er moderne matematikundervisning, der er designet på en måde, så bøgerne ikke bliver kedelige. Det kan lærerne godt se idéen i,« forklarer Arne Mogensen.