Bliv en del af missionen: Hjælp Andreas Mogensen med at tage billeder af ‘jordskin’

Frem med kameraet!

Fra den 13. september (i dag!) er det nymåne, og forskningen har brug for din hjælp.

Mens Andreas Mogensen er på Den Internationale Rumstation (ISS), skal han lave en række forsøg. Han skal blandt andet tage billeder af nymånen for at hjælpe klimaforskerne med at blive klogere på fremtidens klima.

Det er fænomenet ‘jordskin’, som den danske astronaut skal forsøge at fange med sit Nikon-kamera. Jordskin opstår, når Solens lys rammer Jorden, hvorfra det reflekteres ud i rummet og på Månen. Det kan især ses ved nymåne, hvor Jorden er ‘fuld’ set fra Månen.

Men det er ikke bare, fordi jordskinnet er smukt fra ISS. Det er et vaskeægte videnskabeligt eksperiment.

Jordskinnet indeholder nemlig vigtig information om Jordens klima, fortæller Peter Thejll, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og medansvarlig for forsøget:

»Vores klima er totalt afhængig af energibalancen, som er balancen mellem den energi, der strømmer ind fra Solen, og den energi, der strømmer ud igen,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Ved at se på jordskinnet kan vi se, hvor meget der strømmer ud igen, og i lyset af den globale opvarmning er det vigtigt at vide, hvad der foregår med Jordens evne til at afgive energi.«

Det er derfor, Andreas Mogensen skal dedikere en bid af sin værdifulde tid på ISS til jordskinnet.

Men billederne, som Andreas Mogensen skal tage, kan ikke stå alene.

DMI har brug for dig - ja, dig - til at hjælpe med forsøget!

Det kan du gøre ved at gribe dit kamera og være klar fra den 13. til den 17. september, hvor der er nymåne næste gang.

Det kræver nogle særlige indstillinger på kameraet, som vi vil komme ind på lidt længere nede i denne artikel.

Men først skal vi lige omkring, hvad jordskin er for et fænomen, og hvordan det relaterer til klimaet.

Jordskin kan fortælle os om klimaet

Mængden af jordskin, som vores planet reflekterer ud i rummet, er ikke den samme, men skifter hele tiden. Det bestemmes blandt andet af snedække, hvor meget støv der er i luften og mængden af skyer, der er hvide og derfor reflekterer mere sollys.

Ved at kigge på jordskinnet kan forskere få en ide om, hvor meget sollys der bliver reflekteret ud i rummet. For klimaforskerne er det interessant, for desto mere energi, der reflekteres ud i verdensrummet, i forhold til hvad der strømmer ind, desto koldere bliver vores klima - og vice versa.

Ved at blive klogere på jordskinnet, kan vi derfor blive bedre til at forudsige, hvordan vores klima vil udvikle sig i fremtiden, fortæller Peter Thejll.

»En bedre forståelse af jordskin vil give os bedre klimamodeller. Det er vigtigt, for vi bruger klimamodellerne til at tage beslutninger om, hvordan vi bedst håndterer konsekvenserne af den globale opvarmning,« siger han.

»Det er godt at vide, hvor meget regn, tørke, mudder eller stigende vandstande, vi kan forvente og hvornår, da det nærmest vil påvirke ethvert aspekt af vores liv.«

Vil gøre os bedre til at forudsige fremtidens klima

Martin Drews, der forsker i klimamodeller på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er begejstret for jordskin-projektet:

»En klimamodel er en meget kompliceret størrelse. Der er mange processer, der bidrager til Jordens klima, og én af dem er Jordens evne til at reflektere sollys. Derfor er det også vigtigt at observere, for jo bedre data, vi kan proppe ind i vores modeller, desto mere nøjagtige kan de blive,« fortæller han til Videnskab.dk.

Han forklarer videre, at vi i dag bruger satellitter til at måle reflektiviteten - og det vil vi også blive ved med at gøre.

Med jordskinnet får vi et billede af den samlede refleksivitet for hele Jorden - og ikke kun for eksempelvis Antarktis, som en satellit har taget et billede af, fortæller Martin Drews.

»Dermed giver jordskin os endnu et datapunkt, som vi kan sammenligne med. Det giver os en mulighed for at dobbelttjekke, så at sige,« fortæller han og afslutter:

»Hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at der stadig er masser af ting, som vi stadig ikke ved om klimaet, og hvordan klimaet vil tage sig ud i fremtiden. Mere data giver mindre usikkerhed, hvilket er særlig vigtigt, når der skal kommunikeres til beslutningstagere om, hvordan klimaet vil se ud de kommende år,« siger seniorforskeren.

Ret kameraet mod Månen

På rumstationen går Andreas Mogensens opgave i al sin tilsyneladende enkelhed ud på, at astronauten peger sit kamera mod Månen og tager 100 billeder på de fire tidspunkter, som der er afsat til forsøget.

Og dog er det, som det som så ofte er med rumfart, ikke helt så enkelt, som det lyder.

I virkeligheden er planlægningen utrolig detaljeret, fortæller Peter Thejll.

»Man kan ikke bare sige, at ‘her og her er nogle datoer, tag nogle billeder der'. Det skal passe med nymåne - det vil sige, når Månen er helt tynd, og hvor man kan se jordskinnet bedst,« fortæller han.

»Dertil skal billederne tages i det lille vindue, hvor Månen kan ses fra ISS, men hvor Solen til gengæld ikke er på himlen. Og så skal ISS selvfølgelig vende den rigtige vej, så man faktisk kan se Månen fra det ene vindue, der er på rumstationen,« siger Peter Thejll.

Alt det betyder, at der i virkeligheden kun er nogle få minutters - og nogle gange kun få sekunders - lange intervaller, hvor Andreas Mogensen kan tage de omkring 100 billeder, som han skal tage.

Og de intervaller kan desuden ændres, hvis rumstationen skifter bane for for eksempel at undvige rumskrot.

»Så selvom vi ved, at Månen er ny fra omkring den 13. september, så ved vi først, om Andreas Mogensen kan tage billederne, nogle timer før de tages,« forklarer Peter Thejll.

Det bedste tidspunkt at fotografere nymånen

Modsat Andreas Mogensen skal du ikke frygte vildfaren rumskrot. Derfor ved vi, præcis hvornår det er bedst, du tager billedet af nymånen.

Den næste nymåne er fredag den 15. september - men det er faktisk dagene omkring nymåne, hvor du har den bedste chance for at fotografere jordskin - nemlig dagene fra den 13. til den 17. september.

De bedste billeder tages ved skumring, som er, enten lige før Solen står op, eller lige efter den er gået ned.

På de tidspunkter er der nemlig mindre chance for, at reflekser fra Solen vil ødelægge billedet.

Når du har fået taget et godt billede af nymånen, kan du dele det med Peter Thejll, Andreas Mogensen og de andre forskere i projektet ved at uploade det på sociale medier med hashtagget #NewMoonSnap.

Du kan også sende det til presse@dmi.dk.

»Vi vil gerne opfordre folk, der har udstyret, til at hjælpe os,« siger Peter Thejll.

»Det er altid en fordel, hvis vi kan inddrage forskellige kilder og målemetoder i vores forskning. Andreas Mogensens billeder vil for eksempel være en ekstra målemetode til det, vi ’ser’ med satellitter, mens billeder af nymånen taget fra Jorden kan hjælpe os med at vurdere atmosfærens betydning,« fortæller Peter Thejll.

Satellitbilleder er utroligt dyre, tilføjer Peter Thejll, og derfor håber han og de andre forskere, at jordskins-forsøget kan blive en fremtidig løsning.

Sådan indstiller du dit kamera

Klimaforskeren tilføjer, at for at de kan få mest muligt ud af billederne, skal kameraet sættes op på en bestemt måde.

Først og fremmest skal du have det rette kamera. Et almindeligt kamera tager billeder i JPEG-formatet, men det er kun 8-bit i dybden. Du skal have et kamera, som eksempelvis et spejlrefleks, der kan tage mindst 14-bit. Det gør nemlig, at de lyssvage detaljer ikke forsvinder i støjen, der er i alle billeder.

Udover det skal dit kamera kunne lagre billeder i RAW-formater – som NEF og CR2.

Desuden skal et lille blændetal bruges.

Kameraindstillinger:

• Sæt fil-format på kameraet til RAW eller NEF
• Indstil ISO til 4000 og f-stop til f/2.8
• Det er vigtigt, der ikke sker overeksponering. Brug den grafen herunder som fingerpeg om, hvad eksponeringstiden skal være, men indstil selv eksponeringstiden efter resultaterne. Undgå overeksponering af den lyse side
• Forsøg at have Månen i midten af billedet
• Benyt gerne telelinse, hvis det er muligt

Udover indstillingerne er der andre udfordringer for os nede på Jorden. Her står Månen nemlig lavt på himlen, og derfor vil både træer i horisonten og lavthængende skyer kunne hindre vores udsyn.

En god ide er at udse dig et godt sted, hvor du har bedst muligt udsyn, så du kan være klar i dagene omkring nymånen.

God fornøjelse!