Hvad tænker du på, når du tænker på venskab?
Er det en telefonsamtale, der varer langt ud på natten? At se en film sammen og dele en pizza? Grine sammen over et par øl?
Venskab er en central del af oplevelsen af at være menneske – vores historier, vores sange og vores samtaler er gennemvævet med tråde af venskab.
Videnskabeligt set bliver to mennesker betragtet som venner, hvis de konsekvent foretrækker hinandens selskab fremfor andre individers.
Men mennesker er ikke de eneste, som danner venskaber.
Det kommer nok ikke som et chok for dig, at vores nærmeste slægtninge som chimpanser og bonoboer indgår venskaber med hinanden.
Andre arter i dyreriget, fra fugle og fisk til heste og delfiner, kan imidlertid også have gode venner.
Og måske vil det overraske dig, hvor meget de venskaber ligner vores egne.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
To alen af samme stykke
Når du tænker på dine egne venner, slår det dig sikkert, hvor meget I ligner hinanden på den ene eller anden måde.
Måske voksede I op i den samme by og gik i skole sammen, deler de samme hobbyer eller arbejder indenfor det samme felt.
Denne søgen efter lighedspunkter, eller hvad videnskabsfolk kalder ’tiltrækning af det, der ligner én selv’, er ikke kun forbeholdt mennesker.
Denne præference for at være ens menes at øge forudsigeligheden og tilliden hos en ven.
Aber, zebraer, murmeldyr, elefanter og hvaler viser alle en forkærlighed for at interagere med flokmedlemmer, der aldersmæssigt ligger tæt på dem selv.
Chimpanser og assam-makaker kan lide at hænge ud med partnere, som de deler personlighedstræk med (og ja, dyr har også deres egen personlighed), og delfiner foretrækker andre delfiner, som finder deres føde på samme måde som dem selv.
En af de mest velbeskrevne elementer af tiltrækning af det, der ligner én selv, er en forkærlighed for andre, som deler de samme gener, det vil sige for slægtninge. Overalt i dyreriget ses det, at arterne har en præference for at interagere med slægtninge.
Så på trods af de vanlige indædte søskendekonflikter, kan familiemedlemmer være nogle af de bedste venner, du har.
Det er fysisk
Når vi ser på den betydning, berøring har for forhold, tænker vi ofte på kærlighedsforhold. En fysisk forbindelse kan dog være lige så vigtigt i ethvert andet slags forhold.
Vores modparter i dyreriget viser os præcis, hvor vigtig fysisk berøring kan være.
En del af den adfærd, dyr udviser, når de vil danne og vedligeholde venskaber, er ret håndgribelige: Råger pudser nænsomt deres venners fjer med deres næb, mens aber rengør vennerne med deres hænder.
Denne opførsel er ikke så forskellig fra, hvordan vi mennesker omfavner vores venner.
Hos nogle dyr kan venskabsritualer imidlertid se ret voldsomme ud.
De hvidhovedede kapucineraber hilser på deres bedste venner ved at stikke fingrene ind i deres øjenhuler. Hannerne hos guineabavianerne tester deres venskabsbånd ved at kærtegne hinandens kønsdele.
Så selv om vi ikke anbefaler at prikke til dine venners øjenhuler, vil et kram måske være på sin plads, næste gang du hilser på din bedste ven.
Afstand er ingen hindring
Alle venskaber behøver selvfølgelig ikke afhænge af, at man er tæt på hinanden.
Dyrene kan give os mange eksempler på, hvordan venskaber kan blomstre, selv når to kammerater er langt fra hinanden.
Delfiner opnår en tæt forbindelse med hinanden ved at udveksle hilsener over store afstande. Delfiners lyde kan høres op til 740 meter væk og medvirker til at opretholde langdistanceforhold.
Mange primater, inklusive lemurer, japanske makaker, bonoboer og chimpanser, bruger også deres stemmer til at opretholde sociale bånd.
Venskaber kan endda opstå hos arter, der aktivt undgår hinanden. Nordamerikanske røde egern er territorielle, hvilket betyder, at de hver især forsvarer deres hjem og sjældent kommer i kontakt med hinanden, undtagen når de skal finde en partner.
Forskere har påvist, at egern, der igennem længere tid bor ved siden af hinanden, kan udvikle venskaber, som hjælper dem med leve længere og få flere unger.
Jo længere disse egern lever tæt på den samme nabo, desto mere slapper de af og bruger mindre tid og energi på at forsvare deres territorium.
Selv om venskaber i sin tid blev dannet med dem, vi bruger fysisk tid sammen med, har internationale rejser, sociale medier og videoopkald ændret måden, vi er forbundet på.
På trods af at venskab er begyndt at se lidt anderledes ud, ikke mindst efter coronapandemien, synes vores modparter i dyreriget at vise, at gode venskaber kan plejes selv på afstand.
Livreddere i bogstavelig forstand
Evolutionært set opstod venskab, fordi det hjælper os, uanset om vi er mennesker eller ej.
Dyr (inklusive mennesker), der har venner, lever længere og sundere liv ved at hjælpe deres artsfæller med at håndtere udfordringer. Kammerater kan tilbyde støtte i svære tider og yde beskyttelse mod trusler som rovdyr og fødemangel.
Det kan forhindre skader og død. Socialt integrerede spækhuggere og ulve har større sandsynlighed for at overleve, når føden er knap, end individerne i udkanten af deres flok. Det er fordi, deres venner deler føden og social information om, hvor den kan findes.
Vi har stadig meget at lære om dyrs venskaber, og en række forskere forsøger dedikeret at udvide vores forståelse af dyrenes sociale bånd.
Et moderne menneskeliv indebærer som regel ikke at blive jagtet af bjørne og ulve, men det grundlæggende princip gælder stadig.
Mennesker danner venskaber, fordi der er et gensidigt udbytte af dem.
De fordele kan for eksempel være en skulder af græde ud ved, en babysitter til at holde øje med vores børn, eller et tip om nye jobmuligheder.
Ligesom hos hvaler, fugle og primater hjælper venner os – uden dem er vi i ringere grad i stand til at overleve og trives.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.
\ Læs mere
\ Læs mere
