Vi har alle sammen brug for gode venner, der er der for os i tykt og tyndt. Det behov har aber faktisk også, viser det sig nu.
Et nyt internationalt studie viser, at der gennem millioner af år har ligget en evolutionær fordel i, at primater - herunder mennesker - danner venskaber.
Det vil sige, at alt fra makak-aber til gorillaer danner venskaber, på samme måde som mennesker gør, da det ligger dybt i vores fælles arv.
Samtidig viser studiet - der er udført på chimpanser - hvem der bliver venner med hvem i abeverdenen, og hvilken fordel det giver at have en god kammerat.
Professor i Evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund har læst det østrigsk-schweiziske studie.
Han er ovenud begejstret for studiet af flere forskellige årsager.
»Det er et utroligt gennemarbejdet studie, som jeg synes har to sjove pointer. For det første er det interessant, at studiet fokuserer på et forskningsmæssigt overset emne – nemlig venskaber blandt dyr. For det andet er studiet sjovt, fordi det rent faktisk viser, at evnen til at danne venskaber formentlig opstod i en fælles forfader til mange nulevende primater, og dermed er en evne, der ikke er unik for os mennesker,« fortæller Peter C. Kjærgaard, der kender én af studiets forfattere fra et tidligere samarbejde på Cambridge University.
Studiet er for nyligt præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Evolution and Human Behavior.
Hvad er venskaber?
Inden vi tager fat på det nye studie, er det på sin plads først at definere, hvad der menes med venskaber blandt dyr.
Forskere har tidligere dokumenteret livslange venskaber blandt de store primater som gorillaer, chimpanser, orangutanger og selvfølgelig også mennesker.
Dertil kommer studier, der også viser lange venskaber mellem mindre primater som makak-aber og bavianer.
Ved venskaber forstås, at primaterne ofte og i lang tid har fysisk nærhed. Det vil sige, at to aber ofte sidder tæt på hinanden på eksempelvis den samme træstub.
\ Fakta
Der er tre grunde til, at aber knytter tætte bånd mellem hinanden: Den første årsag er familierelationer. Her giver det en evolutionær fordel for aberne at være med til at sikre, at familiens gener bliver videreført, og derfor føler aber en trang til atomgås og beskytte deres egne. Den anden årsag er hierarki. For den enkelte abe kan det være en fordel at omgås andre aber, der er højere oppe i hierarkiet. Det kan lede til bedre adgang til mad og større mulighed for at parre sig. Den tredje mulighed er venskaber. Venskaber mellem aber er et relativt overset forskningsområde. Alligevel viser det omtalte studie, at aber faktisk kan få store evolutionære fordele af at danne venskaber med andre aber, der ikke er familie eller er højere placeret i hierarkiet.
Samtidig skal der ikke være andet formål med at være sammen andet end bare at være sammen. Det vil sige, at der ikke må ligge en familiebaggrund eller en hierarkisk orden bag den ofte forekommende tætte fysiske nærhed.
Så definerer primatologer det som et venskab.
»Pudsigt nok er det den samme definition, psykologer, sociologer og antropologer bruger, når de studerer mennesker. Venskaber er, når man bare nyder ’at hænge ud sammen’,« forklarer Peter C. Kjærgaard.
’Lige aber leger bedst’
I det nye studie har forskerne studeret to chimpanseflokke i fangenskab i to hollandske naturparker. I alt indgik 38 chimpanser i studiet.
Her lavede forskerne personlighedsprofiler af hver af chimpanserne ud fra forskellige karaktertræk.
Chimpanserne blev karakteriseret som enten nysgerrige, indesluttede, ekstroverte, udfarende osv.
Når forskerne herefter kiggede på, hvem der dannede venskaber med hvem, viste det sig, at chimpanser med samme personlighed blev venner. Samme sind havde samtidig større betydning end eksempelvis alder og køn for de dannede venskaber.
Talemåden ’lige børn leger bedst’ gælder øjensynligt også for andre primater end os selv.
Venner vinder på at arbejde sammen
Det store spørgsmål er selvfølgelig så: Hvorfor overhovedet danne venskaber?
Her viser det nye studie, at venskaberne faktisk bærer en evolutionær mekanisme i sig, der har gjort det til en fordel for primater at danne dem.
Forskerne fandt ud af dette ved at lade chimpanserne udføre en lang række opgaver, herunder opgave der involverede en slags ’mad-puslespil’, hvor aberne skulle løse en opgave for at få fat i maden.
Forsøget viste, at to aber, der var venner, var langt bedre til at samarbejde om at løse opgaverne end to aber, der ikke var venner.
Når det gælder sociale relationer er vi ikke så forskellige fra de andre primater, som man kunne tro.
Peter C. Kjærgaard, Aarhus Universitet
Peter C. Kjærgaard reflekterer over resultat:
»Se det er interessant. Normalt betragter vi opgaveløsning som noget, hvor man kan drage fordel af forskellige kompetencer. Men det gælder kun for mennesker, der indgår i meget større og mere komplekse sociale relationer. Chimpanser har ikke den slags forskelligartede relationer, og for dem kan det bedre betale sig at løse en given opgave med en god ven,« siger han.
Venner giver mere sex
Nu har evolutionen jo aldrig været baseret på evnen til at løse menneskeskabte mad-puslespil i en hollandsk naturpark.
Forskerne bag det nye studie konkluderer da også, at styrken ved venskaberne har en helt anden funktion i naturen.
Her hjælper gode venner blandt andet hinanden med at passe på hverandres unger. Studiet viser også, at to han-aber, der er venner, har større succes med at lokke hunnerne til at deltage i – skal vi kalde det ’løjerne’.
»Vi ser altså, at venskaber gør chimpanserne bedre til at finde føde og finde partnere. Samtidig stiger overlevelsesraten for chimpanseunger hos forældre med stærke venskaber. Det er tre knapper, der har stor indflydelse på mulighederne for at føre sine gener videre til næste generation, og derfor er evnen til at danne stærke venskaber også blevet til en evolutionær fordel. Det gælder blandt chimpanser og blandt mennesker,« forklarer Peter C. Kjærgaard.
Derfor gælder det også for mennesker
Hvordan er simple venskaber mellem chimpanser så forbundet til komplekse venskaber mellem mennesker?
Her mener forskerne bag det nye studie, at de mange ligheder i den sociale adfærd blandt mennesker og andre primater gør, at evnen til at danne venskaber formentlig er opstået for mange millioner år siden i en fælles forfader, som alle primaterne deler.
Mennesker har selvfølgelig en mere udviklet hjerne, og det har også gjort det muligt for os at udvikle os til at manøvrere i et mere kompleks socialt system, hvor venskaber kan dannes på flere baggrunde end bare samme personlighed.
Men det nye studie viser også, at der ikke skal store veludviklede hjerner til at danne venskaber. Det er en relativ simpel mekanisme i hjernen blandt alle primater, der gør, at vi føler trang til at være tætte på andre af den simple grund, at vi kan lide det.
»Når det gælder sociale relationer er vi ikke så forskellige fra de andre primater, som man kunne tro. Vores sociale relationer hviler også i høj grad på de tre samme præmisser, som eksempelvis chimpanserne danner relationer ud fra: Familie, hierarki – eksempelvis på jobbet – og venskaber. Der definerer vi og de andre primater vores socialitet,« siger Peter C. Kjærgaard.
