Vi er heldige, at vi ved bare lidt om dinosaurernes verden. For alt, vi ved om dem, kommer fra mange små snapshots af fortiden, og nogle af dem afslører mere end andre.
Nu er fodsporsglade forskere faldet over et lidt usædvanligt eksempel: En mellemstor rovdinosaur, hvis forstenede fodspor stopper i Cameroun i Afrika, men dukker op igen i Brasilien.
Fundet kan skyldes, at de to områder engang lå tæt, hvor de nu er adskilt af over 6.000 kilometers Atlanterhav.
I et nyt, peer-reviewed studie beskriver forskere, hvordan sporene sandsynligvis tilhører samme art dinosaur, og hvordan de muligvis afslører en vandringsrute for store dyr, fra dengang kontinenterne hang sammen.
»Vi ved ikke helt, om det er samme art dinosaur, men forskerne afslører mange lighedstegn mellem sporene og har en ret stærk case,« mener Jesper Milàn, museumsinspektør og geolog på Geomuseum Faxe, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Fodsporene blev sandsynligvis sat, lige inden landmasserne blev splittet
Begge sæt spor, i alt 260 af dem, er dateret til for cirka 120 millioner år siden. Afrika og Sydamerika begyndte at glide fra hinanden for omkring 140 millioner år siden.
Det kan lyde lidt spøjst, at landmasserne allerede var på vej fra hinanden, da dinosaurerne traskede fra den ene til den anden.
Men man skal huske, at vi taler om geologiske processer, så selve adskillelsen har taget rigtig lang tid.
Under processen var regionen, hvor Cameroun lå op ad Brasilien, ét af de sidste steder, der stadig hang sammen, dengang dinosporene blev sat.
Sættene af spor ville dengang have ligget omkring 1.000 km fra hinanden, men når man taler om to forskellige kontinenter, og hvor langt store dyr kan vandre i deres levetid, er det ret tæt.
\ Fakta: Et studie til ære for fodspors-palæontolog
- De første af sporene i Cameroun blev fundet og undersøgt af nogle lokale, engelske og franske forskere i 1981.
- I 1991 afholdt New Mexico Museum of Natural History and Science, der også har udgivet det nye studie, en forskerkonference specifikt om forstenede dinosaurspor.
- Konferencen blev arrangeret af Martin Lockley, en berømt palæontolog og den første der foreslog for alvor at studere dinosaurfodspor.
- Det nye studie er både lavet for at vende tilbage til de oprindelige fodspor fra Cameroun med al den nye geologiske viden, vi har nu, og til ære for Martin Lockley, der døde i 2023.
Kilder: Louis Jacobs' profil (SMU)
Og faktisk er det nok splittelsen, der gjorde, at vi har kunnet finde sporene i dag.
For begge områder har en type floddal, der dannes, når tektoniske plader glider ud fra under hinanden. For at fodsporet kan forstenes, skal det sættes i mudder, der hærdes, og hurtigt dækkes af mere mudder.
»Så at ligge i en flodslette, hvor floderne ofte går over deres bredder, giver gode bevaringsforhold,« påpeger Jesper Milàn.
Ikke nok med dét - forskerne peger også på, at dalene har udgjort en naturlig korridor, sikkert den sidste sti, som store dyr kunne tage mellem kontinenterne, før deres kyster drev fra hinanden.
»Moderne geologi viser os, at det sidste kapitel for den her korridor er for 120 millioner år siden, og en klimamodel, vi har spolet tilbage på, har vist os, at der var rigeligt med regn i den,« forklarer Louis Jacobs, professor emeritus i geoscience på Southern Methodist University og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.
Floder har løbet gennem hele korridoren, indtil de endte i det langsomt voksende sydlige Atlanterhav. Store mængder vand langs hele korridoren betyder bedre forhold for planter, der var mad for de planteædende dinosaurer.
Og selvom sporene fra rovdinosauren er i fokus, kommer nogle af de 260 sæt fodspor i begge områder også sandsynligvis fra tobenede planteædere og langhalse.
»Så vi har altså fat i et område, hvor dinosaurerne, med rigeligt at drikke og spise, kunne leve og valgfrit krydse fra ét kontinent til et andet, som den sidste bro mellem dem. Er det ikke et smukt billede?« spørger Louis Jacobs.
God chance for, at det var samme dino
De fleste af de 260 spor tilhører en mellemstor rovdinosaur, som forskerne tror, de har fanget i en transkontinental gåtur.
Problemet består i entydigt at påvise, at sporene der endte på begge kontinenter tilhører den samme gruppe dinosaurer. Forskerne har sammenlignet sporene nøje på en række punkter.
De har kigget på sporenes størrelse, form, hvordan trædepuderne er placeret, og, selvfølgelig, hvornår de er fra. Meget peger på, at det er samme dyr, der har bevæget sig fra et kontinent til et andet.
Analyser af fossilt pollen i områderne viser også, at sporene er lige gamle. Så det tyder på, at fodsporene er sat i det, der dengang var samme terræn, konkluderer forskerne.
Alligevel er det ikke helt så simpelt at bevise, hvor fodsporene kommer fra, blandt andet fordi tobenede rovdinosaurer, såsom Allosaurus, havde meget ens fødder.
»Selv når man gennemgår så mange træk ved foden, som de har gjort her, har mange af de her mellemstore rovdinosaurer bare meget ens fødder,« påpeger Jesper Milàn.
Ud fra fodsporene alene kan man heller ikke artsbestemme dinosauren. Så selvom man kan sandsynliggøre, at det var en slags tobenet rovdinosaur, er der grænser for, hvad sporene viser.
Derfor holder forskerne også igen med at konkludere, at det er den samme dino, der har været på en transkontinental vandring, selvom det nok har været nært beslægtede dyr.
»Jeg synes personligt, at det er usandsynligt, at det er den selvsamme dinosaur, om ikke andet fordi der sikkert har levet og vandret så mange forskellige dinosaurer i området,« påpeger Louis Jacobs.
Men uanset har man stadig adskillige tegn på, at store dinosaurer har brugt disse korridorer til at gå mellem kontinenterne.
»Studiet viser, hvordan fodsporsstudier sammen med fossile fund kan give os et billede af, hvordan de her arter bredte sig over hele verden, da den stadig hang mere sammen,« siger Jesper Milàn.
