To dinosaurer var for 142 millioner år siden på en vandretur langs en strandbred i Tyskland. Den ene var ganske lille og luntede bag ved en noget større dinosaur, der roligt slentrede afsted. Det viser en ny undersøgelse af netop de to dinosaurers fodspor, som blev foreviget i det våde sand på strandbredden.
Det er palæobiolog Pernille Venø Troelsen fra Syddansk Universitet i Odense, der er kommet frem til resultatet, efter hun som den første palæobiolog har fået lov til at studere det omkring 30 meter lange spor.
Helt konkret har Pernille Venø Troelsen fundet den præcise hastighed for de to dinosaurers gang på stranden. Undersøgelserne viste, at den lille dinosaur, kaldet T2, luntede med en hastighed på 9,7 kilometer i timen, mens den store dinosaur slentrede afsted i et tempo med 6,3 kilometer i timen.
»Min teori er, at den lille skulle følge med den store og derfor skulle gå lidt stærkere. Den har nærmest jogget afsted. Men vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om de har gået der samtidig - der kan være stor forskel på, hvornår de har gået der. Sådan er det med palæontologien, man kan aldrig være 100 procent sikker på noget. Men det er et fedt scenarie, hvis de har gået sammen langs den her strandbred,« siger Pernille Venø Troelsen, der netop har færdiggjort sin kandidat i biologi, hvor studiet af fodsporene var en del af hendes speciale.
Hun arbejder lige nu på at få resultaterne publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
Nutidige rovdyr bidrager med viden om dinosaurer
\ Fakta
Betegnelsen palæontologi dækker over studiet af livets historie på Jorden. Heriblandt fortidens dyr og planter. Palæontologiens arbejdsmetoder ligger primært inden for biologi og geologi, hvor man kan specialisere sig i forskellige retninger. Pernille Venø Troelsen har en kandidat i biologi, men med fokus på fortidsdyr.
Til at undersøge dinosaurernes hastighed har Pernille Venø Troelsen digitalt opmålt skridtlængden og sporenes dybde, som hun har sat sammen til en række 3D-modeller. Sporene er ikke før blevet opmålt digitalt, og målingerne viste sig at være væsentligt mere præcise end de håndmålte.
Ud over at bruge 3D-modellerne, fortæller Pernille Venø Troelsen, at hun også har brugt viden om nutidige rovdyr. I afstøbninger af nutidige rovdyrs spor kan man se, om dyret går let på tå for at snige sig ind på et bytte eller sætter dybe spor, fordi det går helt afslappet.
Med den viden kunne Pernille Venø Troelsen hurtigt konkludere, at dinosaurerne ikke har været ude på jagt, fordi sporene er relativt dybe.
Jesper Mílan, der er ph.d. i palæontologi og var vejleder på specialet, mener, at det kan være praktisk at få en biologs øjne på fossiler eller forstenede fodspor.
»Geologer ved en frygtelig masse om sten, fossiler, processerne bag og tidsperspektiver, men vi bliver ikke oplært i dyrenes adfærd. Det ved biologerne og zoologerne derimod, men de mangler til gengæld den geologiske viden. Derfor giver det lidt ekstra viden og et mere komplet billede, når der kommer en som Pernille, der spænder en bro mellem de to verdener,« siger Jesper Mílan, der er ph.d. i geologi og palæontologi fra Københavns Universitet og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe.
Forstenede fodspor i Danmark
Jesper Mílan arbejder også meget med forstenede fodspor og var blandt andet med til at udgrave en sporserie i Nordamerika, hvor en dinosaur havde gået, lagt sig ned for at hvile, rejst sig op og gået videre.
»Det giver et helt unikt øjebliksbillede af det pågældende dyrs liv, når vi finder de her sporserier,« fortæller Jesper Mílan.
Det er dog ikke kun i det store udland, at der findes forstenede fodspor fra dinosaurer. På Bornholm har man siden 2004 stødt på en række forstenede fodspor fra planteædende dinosaurer som sauropoder også kendt som langhalse.
Undersøgelser af sporene sammenholdt med andre sporserier fra sauropod-dinosaurer har senere vist, at dinosaurens fødder var tilpasset den enorme vægt ved at være afrundede – ligesom elefanter og næsehorns fødder.
