Grønland har fået sin helt egen dinosaur

Det er sommer i Jameson Land i Østgrønland.

Solen bager på de røde fjeldsider med de 220 til 210 millioner år gamle klippelag fra Sen Trias-perioden. Palæontologerne begynder dagens arbejde med at lede efter fossiler.

Tæt på teltlejren finder professor Farish Jenkins fra Harvard University (USA) knoglerester, som hurtigt identificeres til at være fra en dinosaur. Håbet er nu, at der et sted højere i fjeldet findes mere materiale af dinosauren. Vi arbejder os op ad fjeldsiden.

Stadig flere løse knogler dukker op, og 50 meter højere oppe står vi foran en hård sandsten, hvor flere hele knogler viser, at her er dinosauren blevet begravet for mere end 200 millioner år siden.

47 års forskning går forud for nye resultater

Det slidsomme arbejde med at frigøre knoglerne fra den hårde sandsten begynder, og til vores store held får vi frigjort et klippestykke med et næsten fuldstændigt kranium.

De første undersøgelser peger på, at der er tale om en tidlig plante-ædende dinosaur, Plateosaurus, som er kendt fra flere fund i Tyskland, men nye detaljerede analyser af dette og et senere fundet kranium afslører, at der er tale om en helt ny dinosaur-art.

Fundet af de to kranier er et blandt flere spektakulære fund af fortidens kæmper - dinosaurer - og er resultatet af omfattende studier af klippelagene og deres fossiler på 10 ekspeditioner til Jameson Land siden 1975.

Læs med og bliv klogere på de 47 års arbejde, der går forud for den overraskende ny viden.

\ Læs mere

Havde dinosaurerne stadig levet, hvis asteroide-nedslaget ikke var sket?

De første ekspeditioner til Jameson Land

Da jeg i 1975 første gang rejste til Jameson Land, var det med en forventning om at skulle beskrive og tolke nogle særligt velbevarede sø-aflejringer fra perioden Sen Trias. Dinosaurer var ikke på min radar, da jeg først gik i gang med at måle op og forstå mudder- og sandlagenes udvikling.

Fortidens aflejrings-miljø med lavvandede søer, mudderflader, et varmt tempereret klima samt fundene af enkelte knoglerester fra ur-padder (tidlige firbenede landdyr) gjorde imidlertid, at der i samarbejde med amerikanske palæontologer blev etableret flere ekspeditioner til Jameson Land i Østgrønland mellem 1989 og 2001.

Formålet med de nye ekspeditioner var at undersøge, om der var andre tidlige hvirveldyr begravet i sø-aflejringerne end ur-padder. Og det var der.

Fundet af et helt skelet

Det første fund af en dinosaur, et næsten fuldstændigt skelet, blev udgravet i 1989, og kan indtil videre ses på en udstilling på GeoCenter Møns Klint. I 1991 og 1995 fulgte nye fund, denne gang to kranier af samme dinosaur-art.

Mens arbejdet i den første kortlægningsfase mellem 1975 og 1978 var en enkelt persons værk, var vi på de senere ekspeditioner op til otte geologer og palæontologer, der arbejdede med at finde rester efter dinosaurer.

Store områder, helst steder med kun svagt skrånende klippesider, blev afsøgt. Men der var langt mellem gode fund, og på de mange ekspeditioner mellem 1989 og 2001 blev der kun fundet rester efter dinosaurer syv steder – alle gange planteædende dinosaurer.

Flyveøgle, phytosaur og lungefisk

Under jagten på skeletrester fra dinosaurer gjorde vi heldigvis fund af andre spændende hvirveldyr, blandt andet meget tidlige pattedyr, en lille flyveøgle, en familie af phytosaurer (krokodillelignende bæster), skildpadder, lungefisk og ganske mange fund af ur-padder.

Vi kunne således afdække, at de lavvandede søer og mudderflader havde huset en stor og alsidig fauna.

Fundet af det meget tidlige pattedyr, benævnt Haramiyavia clemmenseni, var specielt vigtigt, da det for første gang med sikkerhed viste, at pattedyrenes udvikling allerede begyndte for 210 millioner år siden, eller næsten samtidig med udviklingen af dinosaurer.

\ Læs mere

Kæmpepadde med hugtænder fundet i Grønland

I rov-dinosaurens gådefulde fodspor

Vi fandt utallige klippeflader med fodspor efter dinosaurer, men overraskende nok var alle disse spor, på nær et sted, afsat af mindre rov-dinosaurer.

Indtil nu havde vi udelukkende fundet knogler fra planteædende dinosaurer, og det stemte ikke med de fodspor, vi blev ved med at støde på.

Først i den sidste fase af dinosaurjagten i Jameson Land mellem 2012 og 2018 fandt vi knoglerester efter en af disse mindre rov-dinosaurer.

Det er stadig en uløst gåde, hvorfor der er så få fodspor efter de planteædende dinosaurer, i forhold til de tusindvis af spor afsat at rov-dinosaurer, og hvorfor vi finder så få rester af rov-dinosaurerne.

\ Læs mere

Dinosaurer var måske sociale flokdyr allerede for knap 200 millioner år siden

Grønland får sin egen dinosaur-art

I ekspeditionerne mellem 2012 og 2018 deltog geologer og palæontologer fra Danmark, Tyskland og Portugal, og der blev også udgravet mere materiale af dinosaurerne fra de steder, hvor der blev fundet to kranier mellem 1991 og 1995.

Men nok så vigtigt påbegyndte vi et detaljeret studium af anatomien af de to kranier fra de tidligere udgravninger.

Vores analyser nåede frem til, at der slet ikke var tale om Plateosaurus, den planteædende dinosaur-type kendt fra Tyskland, men en helt ny art, Issi saaneq, der betyder kold knogle på grønlandsk.

Grønland havde fået sin første egen dinosaur.

Issi saaneq stammer fra udvandret dinosaur

Arten var dog nært beslægtet med Plateosaurus, og tanken er, at Plateosaurus under sin vandring nordpå på datiden superkontinent, hvor Europa og Grønland var forbundet, ændrede sig til en ny art for at tilpasse sig ændrede klima- og miljøforhold.

Men hvor gamle var disse tidlige planteædende dinosaurer?

En analyse af lagenes palæo-magnetiske egenskaber afslørede, at de lag hvor dinosaurerne blev begravet var blevet aflejret samtidig med, at Jordens magnetiske nord-og sydpol havde skiftet plads adskillige gange over et tidsrum der strakte sig fra 215 til 210 millioner år siden, altså i Sen Trias-perioden.

Issi saaneq anslås derfor at være nået til Østgrønland for præcis 214,2 millioner år siden.

Fortæller om dinosaurers spredning på datidens super-kontinent

Dateringen af den nye dinosaur art i Jameson Land giver ny og vigtig viden om spredningen af tidlige dinosaurer på det store super-kontinent Pangæa i Sen Trias-perioden.

De første planteædende dinosaurer opstod i fortidens Sydamerika på den sydlige halvkugle for omkring 230 millioner år siden, men først for omkring 214-215 millioner år siden nåede planteædende dinosaurer frem til den nordlige halvkugle som dokumenteret ved fund i Tyskland og Østgrønland.

Men hvorfor tog det så lang tid for dinosaurerne at vandre nordpå? Der var intet hav og ingen større bjergkæder, som adskilte Sydamerika fra landområderne på den nordlige halvkugle.

Vi forestiller os, at de store ørkenbælter lige nord og syd for datidens ækvator udgjorde en barriere for dinosaurernes vandring, og først da der indtrådte en større klimaændring for omkring 215 millioner år siden, hvor ørkenbælterne skrumpede og blev mindre ekstreme, kunne de planteædende dinosaurer nå frem til den nordlige halvkugles varmt tempererede klimabælte og endelig også til Jameson Land.

Jagten på rov-dinosaurer fortsætter

Mens det første fund af en dinosaur blev gjort i en løs mudderaflejring, var alle senere fund i murstenshårde lag. Arbejdet med at frigøre blot dele af skeletmaterialet tog mange dage, og krævede hårdt arbejde fra flere forskere med mejsel og brækjern.

Store blokke med knoglerester blev frigjort og slæbt ned af bjerget til et sted hvor helikopteren kunne lande og transportere materialet til lufthavnen Constable Pynt, hvorfra det senere blev sejlet til København til nærmere analyse.

Men der ligger utvivlsomt flere rester af dinosaurer begravet i klippelagene i Jameson Land. Og med tanke på de mange fodspor afsat af rov-dinosaurer forventer jeg, at der på fremtidige ekspeditioner findes flere knogledele efter de mindre rov-dinosaurer.

Kan der også her være tale om en ny art tilpasset de særlige levevilkår i fortidens Østgrønland?

\ Læs mere

Sådan har klimaet forandret sig over millioner af år

\ Læs mere

Temperaturen var overraskende varm og svingende, da dinosaurerne gik rundt i Sydsverige