Mennesker er ligesom snefnug. Der er aldrig to, der er helt ens.
Den har du nok hørt før, men er det ikke bare en kedelig kliché? Er der virkelig ikke to snefnug, som er ens?
Idéen stammer nok tilbage fra 1885 i den lille by Jericho i USA. Her sad den 20-årige Wilson Bentley udenfor sin mors gård og tog billeder af snefnug gennem et mikroskop, som den første nogensinde.
Wilson Bentley var meget fascineret af snefnuggene, og i sine rapporter skriver han, at der aldrig var to snefnug, som var ens i deres design.
Men snefnug er faktisk ikke design. Deres form skabes udelukkende på baggrund af enkle fysikregler – resten er tilfældigheder. Forstå hvorfor i videoen øverst i artiklen.
Sådan tager et snefnug form
Når vand er i flydende form, vælter vandmolekylerne rundt og skubber til i hinanden billioner af gange i sekundet.
Vi kan på ingen måde se præcis, hvor de befinder sig, eller i hvilken retning de peger.
Men når vi køler vandet ned, bevæger vandmolekylerne sig langsommere, og når de fryser, danner de hydrogenbindinger til hinanden, og molekylerne sætter sig i en orden.
Ud af bare seks vandmolekyler kan man se den simple struktur, der danner basis for alle snefnug. Nemlig en sekskant – også kaldet en hexagon.
Snefnugget starter som mikroskopisk støv eller pollen, der binder vandmolekyler rundt om sig i den sekskantede struktur.
Når snefnugget vokser sig større, lander vandmolekylerne oftest på kanterne, fordi de stikker mest ud. Derfor dannes ‘armene’ på snefnugget her. Derfra er det tilfældigheder, der bestemmer, hvordan resten af snefnugget kommer til at se ud.
LÆS OGSÅ: Ingen snefnug er helt ens
‘Identiske’ snefnug er aldrig ens
Mulighederne for, hvordan et snefnug kommer til at se ud, er nærmest uendelige, men i 1988 påstod forskeren Nancy Knight at have fundet to identiske snefnug.
I 2016 viste Kenneth G. Libbrecht, der er fysiker ved California Institute of Technology, hvordan det var lykkedes ham at skabe 'ens' snefnug i sit laboratorium.
LÆS OGSÅ: Se snefnuggenes utrolige strukturer
Og det er faktisk muligt, at to snefnug kan ligne hinanden fuldstændigt i form, størrelse og masse. Men selv her vil de aldrig være ens.
Her er forklaringen:
Alle vandmolekyler består af to hydrogenatomer (brint) og et oxygenatom (ilt). Men der er forskel på hydrogenatomer.
Vi ved, at ud af cirka hver million hydrogenatomer er der et par hundrede, som indeholder en neutron udover det sædvanlige proton og elektron, nemlig isotopen af hydrogen, deuterium – der også kaldes tungt vand.
I vandet her på Jorden vil 1 ud af 3.000 molekyler indeholde deuterium.
Og ud af de mange, mange millioner af vandmolekyler, der er i et snefnug, vil mange af dem også holde fast i deuterium – og de vil altid være placeret vilkårligt. Derfor kan snefnug, der ser identiske ud, alligevel ikke være helt ens.
Så den slidte kliché holder altså:
Selvom to snefnug kan se meget ens ud, er de alligevel forskellige, hvis man kigger dybere.
LÆS OGSÅ: Dalende snefnug fanget i 3D for første gang
LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver sne tungere i tøvejr?
