1,4 millioner år gamle sten er de ældste kendte tegn på abemennesker i Europa. Fundet er gjort i Ukraine og viser, at vores tidlige forfædre indtog kontinentet fra øst. Det konkluderer nyt studie i Nature med en dansk forsker på forfatterlisten.
1,4 millioner år gamle sten er de ældste kendte tegn på abemennesker i Europa. Fundet er gjort i Ukraine og viser, at vores tidlige forfædre indtog kontinentet fra øst. Det konkluderer nyt studie i Nature med en dansk forsker på forfatterlisten.
Engang for omtrent 1,4 millioner år siden har en gruppe af abemennesker efterladt en bunke primitive stenredskaber på en steppe i, hvad der i dag er det vestlige Ukraine.
Nu indskriver en ny undersøgelse – med dansk indblanding – stenredskaberne i en helt central del af menneskets europæiske historie:
Stenredskaberne er nemlig de tidligste kendte spor fra menneskearter i Europa, lyder konklusionen i et nyt studie, der netop er præsenteret i tidsskriftet Nature.
Én af forskerne bag fundet er danske Mads Faurschou Knudsen, der er professor ved Aarhus Universitet. Han fortæller til Videnskab.dk, at det »bestemt er sjovt« at være en del af det forskerhold, der så direkte skriver sig ind i menneskets evolutionshistorie.
Men studiet er mere end bare sjovt. Det er »betydningsfuldt på flere niveauer«, lyder det fra studiets tjekkiske førsteforfatter, arkæolog Roman Garba, der er postdoc ved Akademie věd České republiky.
»Vores fund tilfredsstiller selvfølgelig den almindelige menneskelige nysgerrighed om vores historie og oprindelse,« fortæller Roman Garba til Videnskab.dk:
»Men fundet ændrer også synet på indvandringen for de ‘første europæere’ og udfylder den manglende brik i mosaikken af det, vi ved om de første menneskers bosættelse i Europa,« tilføjer han.
De hidtil tidligste spor fra vores arts forfædre stammer fra to udgravningssteder i Sydeuropa:
Begge fund blev i 2017 bestemt til at være mellem 1,1 og 1,2 millioner år gamle. Det nye rekordfund fra Ukraine er dermed mellem 200.000 og 300.000 år ældre.
I disse politisk betændte tider kan det være opsigtsvækkende, at de første spor findes i det krigshærgede Ukraine.
Men udgravningsstedet, der går under navnet Korolevo, har været kendt i årtier.
Korolevo befinder sig på en bjergside nær floden Tisza, og de første udgravninger blev foretaget allerede i 1974.
De stenredskaber, der er undersøgt i det nye studie, blev da også udgravet for 40 år siden, i 1984-85. Bedre metoder har nu gjort det muligt at udvinde ny viden fra dem.
Selve udgravningsstedet er 14 meter dybt og gemmer på flere tusinde stenredskaber, der er mellem 1,4 millioner og 30.000 år gamle.
Frido Welker er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, hvor han forsker i menneskets tidlige historie. Han har ikke været involveret i forskningen, men kalder fundet for »virkeligt spændende«.
Ud over at stenredskaberne er det tidligste tegn på abemenneskerne, også kaldet hominider, er de også det nordligste spor af vores tidligste forfædre, påpeger Frido Welker:
»At hominider har været til stede ved så nordlige breddegrader for 1,4 millioner år siden er interessant, da det kan give os viden om, hvilket klima og miljø, hominiderne har været i stand til at udforske,« lyder det fra KU-lektoren.
Professor og arkæolog Michael Petraglia ved australske Griffith University kommer med en lignende vurdering. Han har heller ikke været involveret i studiet, men kalder over for Videnskab.dk fundet »for en bemærkelsesværdig opdagelse«.
»En bosættelse ved så høje breddegrader tyder på, at tidlige mennesker har kunnet håndtere vejrmæssige skift i sæsonen, og det indikerer, at hominider var mere fleksible i deres tilpasninger, end vi tidligere har troet,« påpeger Michael Petraglia, der også leder Australian Research Centre for Human Evolution.
Stenredskaberne stammer med al sandsynlighed fra vores tidlige og tætte slægtning, abemenneskerne Homo erectus, også kaldet ‘det oprejste menneske’, fortæller Mads Faurschou Knudsen.
Han påpeger dog også, at det ikke kan fastslås med syvtommersøm, da der ikke er fundet knogler fra Homo erectus eller andre abemennesker ved det ukrainske udgravningssted.
Homo erectus er den menneskeart, der har levet allerlængst tid på Jorden.
Arten udvikledes i Afrika for mellem 1,8 og 1,9 millioner år siden og levede frem til for 100.000 år siden, hvor det yngste spor er fundet på øen Java i Indonesien.
Det vil sige, at de har levet på Jorden i mellem 1,7 og 1,8 millioner år. Til sammenligning har det moderne menneske, Homo sapiens, levet på Jorden i små 300.000 år.
Homo erectus er kendt for at minde meget om Homo sapiens. De kunne gå oprejst, lave huler, løbe lange distancer, kaste hårdt og præcist, kontrollere ild og lave geometriske mønstre.
Deres skelet lignede meget Homo sapiens’, men deres hjerner var mindre.
Til gengæld er de primitive stenredskaber tidligere blevet forbundet med Homo erectus’ færd fra Afrika og mod Asien i øst og Europa i vest.
»Det er en meget ensidig form for slagredskab, der kan bruges til at slå andre ting i stykker med,« forklarer Mads Faurschou Knudsen, der har haft hovedansvaret for at datere redskaberne, som cirka fylder en knytnæve.
Stenredskaberne kaldes også for Oldowan- eller mode 1-redskaber, fordi de stammer fra Oldowan-kulturen, som har fremstillet menneskeartens ældste kendte redskaber. Det tidligste tegn af Oldowan-redskaber er mere end tre millioner år gamle og er fundet i Kenya.
»Man kan følge et spor fra de her slagredskaber, der med hundredtusind års mellemrum går fra Afrika og ind til Europa – fra Etiopien og Jordan-dalen til Kaukasus og nu altså Ukraine,« fortæller Mads Faurschou Knudsen.
Lidt som Hans og Grete, der efterlader brødkrummer på deres færd gennem skoven, har vores forfædre altså efterladt redskaber fra deres færd fra Afrika til Europa, som de tilsyneladende er kommet til fra øst.
Det nye fund underbygger dermed en efterhånden veletableret teori om, at de allerførste menneskearter er vandret ind fra øst eller sydøst, hvorfra de har spredt sig til resten af kontinentet.
»En øst-til-vest-spredning af hominider over Europa er i sig selv ikke så overraskende,« lyder det fra KU-lektor Frido Welker.
Teorien passer nemlig godt med, at der er fundet spor fra tidlige menneskearter i Frankrig og Spanien mellem 200.000 og 300.000 år senere, forklarer Mads Faurschou Knudsen.
»Der har været en lidt ældre hypotese om, at de tidlige menneskearter skulle være rejst fra Afrika til Sydeuropa over Gibraltarstrædet. Men den er blevet afvist flere gange, fordi Gibraltarstrædet må have været alt for dybt,« siger han og fortsætter:
»Vi har så manglet en afgørende brik, der har kunnet forbinde fundene i Sydeuropa med vandringen fra øst, og det har vi fundet med vores studie.«
»Resultaterne overrasker mig faktisk overhovedet ikke,« tilføjer forskningsleder og professor i palæoantropologi ved Tübingen Universitet Madelaine Böhme i en e-mail til Videnskab.dk:
»Men det er under alle omstændigheder et vigtigt fund, fordi den præcise datering af fundene, som de laver i studiet, er helt afgørende – og tidligere har været svær at foretage med andre metoder,« forklarer hun videre.
Du kan læse mere om den metode, som Mads Faurschou Knudsen og hans kollegaer har brugt til at datere de 1,4 millioner år gamle stenredskaber i boksen her:
Mads Faurschou Knudsen har blandt andet stået for at datere stenredskaberne til at være 1,4 millioner år gamle. Her følger en forsimplet forklaring:
Stenredskaberne fra Korolevo er mestendels lavet af en vulkansk bjergart kaldet hyalodacit. I samme lag som stenredskaberne er der også fundet sandsten og kvartsit, og det er disse to stentyper, som forskerne har dateret.
Kvartsit og sandsten indeholder to særlige kosmiske isotoper kaldet beryllium-10 og aluminium-26. De kaldes kosmiske isotoper, fordi de er opstået, da kosmisk stråling fra rummet ramte de silicium- og oxygen-atomer, der er i sandsten og kvartsit.
På et tidspunkt for 1,4 millioner år siden er stenredskaberne blevet efterladt af vores forfædre på den arkæologiske fundplads i Ukraine, og siden da er de blevet begravet af sediment.
Når sedimentet har lagt sig oven på stenredskaberne og de to andre stentyper, stopper de kosmiske isotoper beryllium-10 og aluminium-26 med at blive produceret i stenene.
Men isotoperne henfalder stadig, og dermed falder koncentrationerne af beryllium-10 og aluminium-26.
Ved at måle atomerne i stentypernes kosmiske isotoper kan forskerne regne sig frem til, hvornår redskaberne blev lagret under jorden. Dermed kan de regne sig frem til, hvor gamle de er.
Mens fundet ikke vælter forskere og eksperter ud i den menneskelige evolution omkuld af forbavselse, bidrager det til gengæld med nogle nye nuancer om vores forfædres indvandring i Europa.
I Kina har man for eksempel fundet spor fra Homo erectus, der er omtrent 2,1 millioner år gamle. Forskere har derfor undret sig over, hvorfor vores forfædre har været så længe om at drage mod vest og ind i Europa.
»Det er jo underligt, at de ikke har været i Europa før, men det kan have noget med klima at gøre,« siger Mads Faurschou Knudsen.
En teori går på, at der har været for tørt i Europa, som i de mange hundredtusinde år forinden, mens vores forfædre drog mod øst, har været et steppelandskab, der minder om nutidens Sibirien.
Europa var dermed lukket land. Lige indtil omkring for 1,4 millioner år siden:
»Det ser ud til, at der har været et vindue på nogle tusinde år, hvor klimaet og miljøet i Europa var mere gavnligt for vores forfædre,« fortæller Mads Faurschou Knudsen.
Pollen fundet i lagene med de primitive stenredskaber viser nemlig, at klimaet og vegetationen ændrede sig for 1,4 millioner år siden. Og med det kom der arter til, der typisk trives i varmere og fugtigere klima.
Mens vi nu ved, at vores forfædre har været til stede i det nuværende Ukraine for 1,4 millioner år siden, fortaber deres videre færd i Europa sig i tågerne.
Der er nemlig ingen arkæologiske brikker, der forbinder det 1,4 millioner år gamle fund i Vestukraine med de næstældste fund i Frankrig og Spanien. Dermed er der et videnvakuum på 200.000-300.000 år.
Først for cirka en million år siden fandt vores tidlige forfædre fodfæste i Europa, hvorfra de spredte sig fra Sydeuropa mod nord og videre vest mod det nuværende Storbritannien.
Vi ved derfor ikke, om de er marcheret direkte fra Ukraine til Sydeuropa for 1,4 millioner år siden. Eller om de har forpuppet sig i Ukraine, og er vandret lidt frem og tilbage, inden klimaet har været gunstigt nok til, at de har nået Sydeuropa.
»Måske har de trukket sig tilbage, måske er de uddøde. Men der har næppe været én lang march ind i Europa for 1,4 millioner år siden,« siger Mads Faurschou Knudsen.
Generelt er det stadig sparsomt med arkæologiske udgravningssteder og -fund, der kan kortlægge vores forfædres færd i Europa fra før 1 million år siden.
Men forbedrede metoder og nye udgravninger vil med al sandsynlighed kaste nyt lys over menneskeartens indvandring i Europa.
»Der er stadig en masse at opdage, og jeg er ret sikker på, at ældre fundpladser vil dukke op – sandsynligvis et sted i Balkan,« vurderer Roman Garba.
Michael Petraglia fra Griffith University fortæller, at han i lyset af det nye studie »ikke ville være overrasket«, hvis der bliver gjort lignende fund ved indvandringsruter endnu mere nordligt i fremtiden.
Også Mads Faurschou Knudsen vurderer, at der kan gemme sig arkæologiske skattekister andre steder i Europa:
»Jeg glæder mig til at dykke ned i mange flere arkæologiske sites,« slutter han.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
