Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt

For 65 millioner år siden ramte en kæmpemæssig asteroide Jorden i området omkring den nuværende mexicanske by Chicxulub. Nedslaget medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde - heriblandt dinosaurerne. Det var femte gang i jordens historie, at størstedelen af arterne uddøde over kort tid. Perioden kaldes den femte masseuddøen.

Det kan måske virke uvirkeligt, men den periode vi lever i, minder en hel del om dengang. I øjeblikket uddør arterne 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden for Jordens liv. Det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med de fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 procent af arterne pludselig forsvandt.

En ny masseuddøen er i gang

Et opsamlingsstudie af den nyeste viden på området i tidsskriftet Science viser, at den sjette masseuddøen ikke er en dyster periode, der måske ligger forude. Vi gennemgår den derimod lige nu. Carsten Rahbek - en af de førende danske forskere på området - er enig i, at den sjette masseuddøen ikke længere er et skræmmende fremtidsscenarie.

»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Den vurdering deler professor Jens-Christan Svenning fra Aarhus Universitet.

»Når vi ser på, hvor mange arter der er i kraftig tilbagegang og dermed alvorligt truet af uddøen, bliver det klart, at vi befinder os i det tidlige stadie af den sjette masseuddøen,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

De fleste arter er i tilbagegang

Tallene taler for sig selv. I løbet af de sidste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr - altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder faldet med 28 procent i gennemsnit. 16-33 procent af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet af uddøen.

Berømte dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter. Disse prægtige arters bestande svinder så hurtigt ind, at der skal ske noget drastisk, hvis de skal bevares i naturen.

»Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger,« siger Jens-Christian Svenning.

Men det er bestemt ikke kun de store, spektakulære dyr, som bliver færre og færre for hvert år.
Hvirvelløse dyr - altså dyr uden røgsøjle - som insekter, snegle og orme er ikke er blevet undersøgt og vurderet i nær samme grad, som hvirveldyrene er, men forskningen tyder desværre på, at det står lige så slemt til for dem. 40 procent af de hvirvelløse arter, som er blevet vurderet, anses for at være truet af uddøen.

Vi ødelægger arternes hjem

Den primære årsag til, at Jordens liv er udsat for en masseuddøen, er, at arternes levesteder bliver ødelagt af mennesker. Ifølge IUCN, som er den FN-organisation, der registrerer arternes tilstand, er habitatødelæggelse - altså ødelæggelse af dyrs levesteder - en mere tungtvejende årsag til arternes tilbagegang end alle andre årsager tilsammen. Havskildpaddens deroute er et godt eksempel på, hvad der sker, når mennesker forandrer dyrs habitater.

Seks ud af verdens syv forskellige havskildpaddearter anses for at være truet eller kritisk truet af uddøen. Bestandenes massive tilbagegang skyldes i høj grad, at nybyggeri og trafik forstyrrer skildpaddernes ynglestrande.

Derudover bliver mange af de koralrev og søgræsenge, som havskildpadderne lever ved, ødelagt af næringsstoffer, der bliver udvasket fra landbruget, og aflejringer af sand og jord, der ryger i havet, når skovområder bliver fældet.

»Alle arter er tilpasset levesteder med bestemte forhold, og når de forhold bliver fjernet eller forandret, så producerer arterne ikke nok afkom i forhold til, hvor mange der dør,« siger Carsten Rahbek.

Skovene forsvinder

Et skovområde er uden sammenligning det miljø på land, hvor liv har størst potentiale for at opstå og udvikle sig - 9 ud af 10 arter, der lever på land, lever i skove. World Resources Institute anslår, at omkring halvdelen af verdens samlede skovareal er blevet ryddet eller kraftigt nedbrudt. Kun 15 procent af verdens oprindelige skovareal er forblevet urørt.

»Rigtig mange af verdens arter er tilpasset skov, så massiv afskovning vil selvfølgelig føre til massiv uddøen, hvilket vi jo også har set, at det har gjort,« siger Carsten Rahbek.

Ifølge NASA's Earth Observatory bliver verdens skove primært fældet for at dyrke landbrug, drive træindustri og bygge infrastruktur som byudvidelse og veje.

Indførte arter udrydder de andre

Efter habitatødelæggelse er det invasive arter og overudnyttelse af dyr, som fører til størst tilbagegang for verdens arter. Ifølge IUCN fylder de to faktorer cirka lige meget.

»De fleste invasive arter bliver indført af mennesker. Globaliseringen har medført, at vi rejser og handler enormt meget på tværs af lande og kontinenter. Det har den sideeffekt, at vi ofte transporterer arter til egne, hvor de ikke hører hjemme, hvilket er skadeligt for biodiversiteten,« siger Jens-Christian Svenning.

Flyet styrter på et tidspunkt

Når en art uddør, bliver det økosystem, som arten indgår i, påvirket. Carsten Rahbek mener, at disse systemers sårbarhed er en af de virkelige farer ved den nuværende uddøen.

»Forstår man, hvad et økosystem er, forstår man, hvorfor den nuværende uddøen pludselig kan eskalere dramatisk,« siger Carsten Rahbek.

Et økosystem består af de levende organismer, som lever med og af hinanden og omgivelserne omkring dem. Opsamlingsstudiet i Science bedyrer, hvordan arters uddøen eller kraftige tilbagegang kan have kaskadeeffekter på det økosystem, som de indgår i, hvilket kan føre til endnu flere arters uddøen.

Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det for eskempel blive et alvorligt problem for andre arter - blandt andet en del træer.

»En del regnskovstræer har store frø. Og store dyr - som elefanter - spreder disse træers frø og sørger dermed for at deres bestande bliver opretholdt,« siger Jens-Christian Svenning og fortæller i den forbindelse, at 60 procent at alle afrikanske skovelefanter er blevet skudt af krybskytter inden for det sidste årti.

Carsten Rahbek sammenligner et økosystem med en flyvemaskine i luften.

»Fjerner man en enkelt skrue, sker der ikke noget. Heller ikke når man fjerner den næste. Men på et tidspunkt vil den skrue, man fjerner, gøre systemet så ustabilt, at flyet styrter,« siger Carsten Rahbek, og uddyber:

»Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket,« siger Carsten Rahbek

Klimaændringer kan blive dødsstødet

Selvom arternes nuværende tilbagegang er den mest dramatiske i flere millioner år, ser fremtiden desværre ud til at blive endnu mere dyster.

»Når man medregner de kommende klimaændringer, begynder det for alvor at se kriminelt ud,« siger Jens-Christian Svenning og forklarer, hvordan den globale opvarmning kan blive de pressede arters endelige dødsstød.

»Rigtig mange arter vil prøve at emigrere til nye steder, fordi de ikke længere passer til klimaet i deres habitat. Men arter, der i forvejen har en lille bestand, vil få aldeles svært ved at overleve en ‘flytning’, specielt fordi så meget af naturen er blevet til veje og by,« siger Jens-Christian Svenning.

Den klimatiske trussel gælder også for livet i verdens have.

»Temperaturstigningen kan også føre til, at store dele af verdens koralrev dør ud. Man siger, at koralrev er havenes regnskove. Det er i revene, der er klart størst potentiale for liv, så på den front er klimaændringerne også en stor trussel,« siger Jens-Christan Svenning.

Kan menneskets triumftog fortsætte?

I modsætning til den brede palette af arter, der er i tilbagegang, er mennesket i kraftig fremdrift. FN regner med, at verdens befolkning stiger fra 6,9 milliarder i 2010 til 8,3 milliarder i 2030. Vores efterspørgsel af mad vil stige med 50 procent i samme periode. I det lys er den nuværende masseuddøen ekstra bekymrende, pointerer Carsten Rahbek.

»Efterspørgslen af mad vil kun stige i fremtiden. Men bier, humlebier og sommerfugle, der bestøver vores afgrøder, er i ekstrem tilbagegang på grund af habitatødelæggelser og pesticidbrug,« siger Carsten Rahbek.

Ifølge opsamlingsstudiet i Science er 75 procent af verdens afgrøder afhængige af Insektbestøvning. Og bestøverne går både tilbage i forhold til antal arter og arternes bestande.

U-landenes befolkninger er mest sårbare

»Bien - både honningbien og de vilde bier - bestøver mange af vores afgrøder, Og den er mange steder i tilbagegang. Uden bien ville vi producere væsentligt mindre mad,« siger Jens Christan Svenning.

FN vurderer, at langt den største andel af den fremtidige befolkningsvækst kommer til at foregå i verdens udviklingslande. Jens-Christian Svenning bemærker, at det er udviklingslandenes befolkninger, der er mest sårbare over for arternes tilbagegang.

»En stor andel af landbefolkningerne i udviklingslandene lever direkte af vilde dyr og planter. Hvad skal de leve af, når bestandene forsvinder?,« siger Jens-Christian Svenning.

Den vilde natur er vores reservelager

Forskerne bag opsamlingsstudiet i Science slår fast, at det er umuligt at forudse, hvilke konsekvenser den sjette masseuddøen får. Men de slår samtidig fast, at 23-36 procent af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse, og at det er svært at forestille sig, at det ikke får konsekvenser for menneskeligt helbred, hvis disse arter uddør. Jens-Christian Svenning føjer til, at det er vigtigt at beholde en rig biodiversitet generelt, da den vilde natur fungerer som et reservelager, for de arter vi bruger i dag.

»Vores fødevareproduktion afhænger af en ret lille gruppe af dyr og planter. Og over tid kan disse arter uddø, bliver ramt af ukontrollerbar sygdom eller gå tilbage på grund af klimaforandringer. I så fald er det vigtigt, at nogle af arternes slægtninge stadigvæk lever i naturen,« siger jens-Christian Svenning og uddyber hvorfor:

»Hvis arter uddør, kan man i nogle tilfælde bruge deres slægtninge som erstatning, og hvis arter bliver syge, kan man lede efter resistensgener i deres slægtninge. Derudover er dyre-og plantearter jo også vigtige for produktion af medicin til os selv,« siger Jens Christian Svenning.

Vi eksperimenterer med vores livsgrundlag

Carsten Rahbek mener, at vi mennesker er i færd med at eksperimentere med selve grundlaget for vores eksistens.

»Mennesket er opstået ud af den her verden, og vi er blevet succesfulde af at leve i den, som den er nu. spørgsmålet er, om vi bliver ved med at være succesfulde, når vi ændrer den fundamentalt,« slutter Carsten Rahbek.