Dansk forskers yndlingsbakterie overfører sine gener til planter og giver dem nye evner

Mennesker har i tusindvis af år avlet på dyr og planter, så de gradvis fik de egenskaber, vi foretrak, men forskning i en bestemt bakterie tyder på, at det gøres på en endnu hurtigere måde.

Der er tale om Rhizobium rhizogenes, der kan indsætte sine egne gener i planter og frembringe en række nye træk i dem, både gode og dårlige.

Planter med de gode træk kan så avles med hinanden, og de nye træk kan måske gøre planter tørkeresistente eller fungere som et alternativ til kemiske væksthæmmere og genetisk modificerede afgrøder, der er forbudte i EU.

Bakterien har forskellige effekter på forskellige plantearter

Rhizobium rhizogenes tilhører en lille gruppe af bakterier, der kan indsætte en del af sit eget DNA i en plantes.

Og selvom det i sig selv kan lyde helt ‘magisk’, at en art kan blande sit DNA med en anden art, der er så langt fra den selv, kommer der faktisk brugbare effekter ud af de mange gener, den overfører.

Henrik Lütken, lektor i havebrug på Københavns Universitet, har forsket i bakterien i mange år og har gennem flere studier afprøvet noget af bakteriens potentiale. Faktisk er han så begejstret for Rhizobium rhizogenes, at han kalder den sin yndlingsbakterie, som du kan se i videoen her fra Københavns Universitet:

Den første del af Henrik Lütkens samarbejde med bakterien bar frugt, da den viste sig at kunne gøre potteplanter mere kompakte, så de altså fylder mindre.

Men den kan også have interessante virkninger på planter, vi bruger til mad.

»I raps kan det føre til olie med færre mættede fedtsyrer, dog med lavere udbytte fra den enkelte plante,« forklarer han.

Raps og andre planter, der har fået gener af bakterien, danner også flere rødder, der går dybere, viser et nyt studie af de københavnske forskere.

Det kunne tyde på, at de bliver mere tørkeresistente. Om det er tilfældet, er forskere og studerende på KU ved at afklare i et igangværende forsøg, støttet af Villum Fonden.

Der er også eksperimenter i gang med hamp-planter, for at se om de, med længere rødder, kunne trække større mængder skadelige stoffer ud af jorden, end de allerede gør.

»Det kunne vise sig at være en god måde at rense jorden for visse stoffer på, i hvert fald en mere ‘naturlig’ måde, da bakterien jo bare gør det, den gør i naturen,« forklarer Henrik Lütken.

Bakterien kunne være en ikke-GMO-måde at tilpasse afgrøder på

Bakteriens naturlige evne til at modificere planter rummer et stort potentiale til at hjælpe os, når temperaturen stiger i fremtiden.

For hvis det skulle vise sig, at man ved hjælp af Rhizobium rhizogenes hurtigere kunne fremavle tørkeresistente planter, kunne det være nyttigt i forhold til dyrkning af bestemte afgrøder, når verden bliver varmere som følge af klimaforandringerne.

De gradvist varmere temperaturer har allerede lagt pres på en del afgrøder i Sydeuropa, for eksempel vinterafgrøden rucola, der har set mindre og mindre nedbør i de seneste år.

»Den er også i familie med rapsplanten, som vi allerede har haft god succes med, så den kunne være spændende at udvikle på,« siger Henrik Lütken.

EU’s lovgivning forbyder GMO’er, men da bakterien naturligt laver genetiske ændringer i de plantearter, den lever på, hører det faktisk ikke inde under EU’s definition af genmodificerede afgrøder.

Man bruger egentlig også bakterier til normal genmodifikation, men dér har man ændret på bakteriestammernes genetik, så de overfører bestemte egenskaber.

»Definitionsspørgsmålet har vi danske EU-myndigheders ord for, så her har vi måske en mulighed for hurtigt at tilpasse afgrøder til det skiftende klima uden at skulle rode med genetisk modificering i den normale forstand,« forklarer Henrik Lütken.

Kan erstatte skadelige væksthæmmere i potteplanter

Ifølge Henrik Lütken er tørke-sikring nok ikke den brug af hans yndlingsbakterie, vi først kommer til at opleve i stor skala, da der stadig skal en del kontroller til, når det gælder innovation i fødevarer.

»Det er klart, at vi skal være sikre på, at der ikke er nogen negative effekter, når vi udvikler på noget, folk skal spise, og på dét punkt synes jeg ikke, man kan være forsigtig nok,« siger han.

Men Henrik Lütkens forskning var, som nævnt, først i bakteriens potentiale til at gøre potteplanter mere kompakte, og dén funktion kan både være overraskende nyttig og nemmere at godkende end brug i afgrøder.

Potteplanter skal nemlig helst være kompakte, og det bruger man typisk kemiske væksthæmmere til.

»Men en stor del af de væksthæmmere kan være skadelige. Mange er decideret ulovlige, men fordi der ikke findes alternativer, gives der ofte dispensation til at bruge dem i gartneri-industrien,« forklarer Henrik Lütken.

Her kunne bakterien være et friskt pust, ved at hjælpe med simpelthen at skabe mere kompakte planter.

Hvis den fremgangsmåde kunne blive brugt generelt i gartneri-industrien, ville der derfor være en del skadelige kemikalier at spare.

»Og der kan være meget andet potentiale i den her bakterie, som man ellers startede med at forske i som et alternativ til væksthæmmere i gartneri-industrien. Så det bliver spændende at forske videre i, hvad vi ellers kan bruge den til,« siger Henrik Lütken.