Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark

»Jeg blev faktisk forskrækket over, at solsorten sad der inde under bladene mellem mine krukker,« fortæller Jannie Geneser, haveejer fra Vordingborg.

»Den blev siddende. Normalt vil en fugl flyve, hvis jeg kommer for tæt på og rumsterer.«

»En halv time efter var den trillet om og lå og var død,« beretter hun.

Jannie Geneser er langtfra den eneste haveejer, som har oplevet solsorte, som pludselig dratter om og dør.

Et nyt studie viser, at en virus kaldet usutuvirus har slået sig ned i Danmark og er særligt hård ved solsorte.

»Før har vi påvist antistoffer for usutuvirus i trækfugle, men vi har ikke påvist selve virusset før i Danmark. Det er det helt nye,« siger Ann Sofie Olesen, seniorforsker på Statens Serum Institut og medforfatter til det nye studie.

Vi skal vænne os til sygdommen

Studiet, der netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, har undersøgt 85 døde solsorte, som blev sendt ind til forskerne fra danske haveejere i 2024, hvor det hidtil første registrerede udbrud af usutuvirus i Danmark fandt sted.

• 66 procent af de undersøgte solsorte havde høje virusmængder i hjernen.
• Herudover finder studiet også usutuvirus i to store flagspætter og en rød glente.

Ifølge Ann Sofie Olesen viser det nye studie, at vi også fremadrettet vil kunne opleve udbrud, hvor haveejere vil finde døde og forpjuskede solsorte rundtomkring i haven.

»Vi skal vænne os til, at vi har sygdommen i Danmark, og at vi sandsynligvis med jævne mellemrum vil se udbrud, ligesom vi så det i 2024,« siger hun.

Spreder sig med trækfugle

Usutuvirus spredes af den lille brune fuglemyg (Culex), som er almindelig i Danmark. Myggene stikker sjældent mennesker, men suger blod fra fugle.

»Myggen optager virus, når den tager et blodmåltid fra en smittet fugl, og så kan myggen overføre virus til en ny fugl,« forklarer Ann Sofie Olesen.

Oprindeligt stammer usutuvirus fra Afrika. Den er navngivet efter Usutu-floden i det sydlige Afrika, hvor virusset første gang blev opdaget i 1959. I de senere årtier er virusset imidlertid rykket længere nordpå og har etableret sig i Europa.

»Usutuvirus kan sprede sig via trækfugleruter, så det er sandsynligvis trækfugle, der har taget smitten med op til Danmark fra sydligere egne,« fortæller Ann Sofie Olesen.

Hidtil har man ikke vidst, om usutuvirus faktisk kunne etablere sig i Danmark eller blot kunne påvises i form af antistoffer hos trækfugle. Det nye studie viser dog, at flere helt unge solsorte er døde af virusset, hvilket ifølge Ann Sofie Olesen er et tegn på, at de højst sandsynligt er blevet smittet her i landet.

»Vi observerede også dødelighed i nogle unge fugle. De burde ikke have været på træk uden for Danmark, så de er sandsynligvis ikke smittet i udlandet,« siger hun.

Konklusionen får opbakning fra læge og epidemiolog Tyra Grove Krause, som også hæfter sig ved, at det nye studie ikke kun har fundet antistoffer fra usutuvirus i fuglene, men også aktiv virus. Det underbygger, at sygdommen er til stede i Danmark og spredes mellem fuglene ved hjælp af myg.

»Antistoffer er bare et spor af, at virus har været til stede på et eller andet tidspunkt. Når virus kan påvises i fuglene, er det, fordi der er en infektion her og nu. Så er det tættere på, og der kan være en risiko for smittespredning,« siger Tyra Grove Krause, som arbejder ved Statens Serum Institut, men ikke har været en del af det nye studie.

Dør inden for en uge

Ann Sofie Olesen fortæller, at studier har vist, at solsorte normalt dør inden for en uge efter smitte.

De virker svækkede, har mat, forpjusket eller mangelfuld fjerdragt, er afmagrede og har bevægelsesforstyrrelser. Ved obduktion finder forskerne blandt andet forstørret milt, blødninger i kraniet og tomme maver.

Fugleforsker Henning Heldbjerg påpeger, at det kan skabe bekymring hos haveejere, når solsorte pludselig dratter om og dør i haven.

»Solsorten er virkelig en elsket fugl. Den opholder sig tæt ved folk, yngler i hækken og brændestablen, og den synger smukt,« siger Henning Heldbjerg, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Med klimaforandringerne følger flere sygdomme

Det nye studie indikerer, at risikoen for større udbrud af usutuvirus stiger, i takt med at klimaforandringerne vil give os vådere og varmere vejr. Og dermed også flere myg.

»2024 var et virkelig vådt og virkelig varmt år, og dér havde vi rigtig mange myg, og vi havde rigtig mange tilfælde af solsorte med usutuvirus,« siger Ann Sofie Olesen.

I 2025 var myggene derimod få, hvilket betød færre døde solsorte, tilføjer hun.

Infektionsforsker og epidemiolog Tyra Grove Krause påpeger, at usutuvirus langtfra er den eneste nye virussygdom, som er kommet til landet i de seneste år.

»Vi har set en stor udvikling i de vektorbårne sygdomme inden for de seneste 20 år,« siger hun med henvisning til sygdomme, som spredes ved hjælp af såkaldte vektorer. Det kan for eksempel være myg, flåter eller lopper.

Hun refererer til vestnilfeber, som også er en virus, der især rammer fugle og spredes af myg, og som for nyligt blev fundet i Danmark.

Så med de varmere temperaturer kan vi se flere af de vektorbårne sygdomme i Europa. Nogle af dem kan også komme til Danmark.«

Solsorten er ikke i fare for at uddø

Spørgsmålet er, om den nye virussygdom kan betyde, at vi en dag ikke længere vil høre solsortesang i haven.

Det beroligende svar fra både Henning Heldbjerg og Ann Sofie Olesen lyder, at solsorten ikke er i fare for at blive udryddet.

Henning Heldbjerg henviser til, at både Tyskland og Holland har oplevet en overdødelighed blandt solsorte på grund af usutuvirus, men her er bestanden nu næsten vendt tilbage til det normale.

»Jeg kan se, at den danske bestand er meget stabil. Så det tror jeg heller ikke, vi skal være bekymrede for,« slutter Henning Heldbjerg.