Vestnilvirus opdaget i Danmark: Det skal du vide

I denne uge kunne du i en lang række medier læse, at en ny virus er dukket op i Danmark: Vestnilvirus.

Sygdommen, som er velkendt i en lang række andre lande, bliver overført af myg og smitter hovedsageligt fugle. Men mennesker og heste kan også blive ramt, og det »kan føre til hjernebetændelse og dødsfald,« lød det blandt andet i overskriften fra BT.

Så skal du være bekymret? Det korte svar fra forskerne er nej.

»Der er absolut ingen grund til at være bange eller bekymre sig, fordi der er fundet tegn på vestnilvirus i fire danske heste. Risikoen for at blive smittet vil være forsvindende lille, og selv hvis du bliver inficeret med virus, vil langt de fleste aldrig få nogen symptomer,« siger professor Christian Kanstrup Holm, som selv forsker i vestnilvirus ved Aarhus Universitet, men ikke er involveret i det nye fund.

En lignende melding kommer fra Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

»Forekomsten i Danmark vil være meget lav. Hvis man skulle være så uheldig, at man rent faktisk blev stukket af en myg med virus, er det meget sjældent, at det fører til alvorlig sygdom,« siger Lasse Vestergaard, som er overlæge ved Statens Serum Institut og ansvarlig for overvågning af sygdomme som vestnilvirus.

»Omvendt så forventer vi, at der med de tiltagende klimaforandringer vil komme mere smitte i fremtiden. Men hvornår det sker, og hvor slemt det bliver, kan vi ikke sige med sikkerhed.«

Ældre og immunsvækkede er mest sårbare

De mest sårbare over for alvorlig sygdom vil være ældre mennesker og folk med et immunforsvar, som i forvejen er svækket, ligesom man ser det med eksempelvis influenza.

I værste tilfælde kan sygdommen føre til hjernebetændelse, men ifølge forskerne sker det kun sjældent – hos under 1 procent af dem, som bliver smittet med vestnilvirus.

»Det mest normale er, at man aldrig får symptomer eller måske har et ukompliceret sygdomsforløb, der kan minde om influenza. Men hvis man er så uheldig at få hjernebetændelse, er dødeligheden forholdsvis høj – måske omkring 10 procent, men igen; det sker kun for meget få,« siger Christian Kanstrup Holm.

Opdagelsen af vestnilvirus i Danmark i et specialeprojekt lavet af en dyrlægestuderende på Københavns Universitet. Hun fortæller, at det har været overrumplende at se, hvor meget opmærksomhed fundet har fået.

»Det har været helt vildt at følge med i medierne i denne uge og se, hvor meget omtale mit speciale har fået. Det havde jeg aldrig regnet med,« fortæller dyrlægestuderende Camilla Kallehauge-Larsen, der gjorde opdagelsen som en del af hendes afsluttende specialeprojekt på Københavns Universitet i samarbejde med Statens Serum Institut

Sådan blev vestnilvirus opdaget

For at undersøge om vestnilvirus var kommet til Danmark, »kimede« Camilla Kallehauge-Larsen med egne ord landets dyrlæger ned med henblik på at lokke dem til at tilsende blodprøver fra heste.

22 dyrlæger landet over indvilgede i at være med i projektet og sendte hende blodprøver fra 822 raske heste, som i forvejen skulle have taget blodprøver af andre årsager.

I 4 ud af de 822 heste fandt Camilla Kallehauge-Larsen og hendes samarbejdspartnere spor efter vestnilvirus i form af antistoffer – altså stoffer, som hestenes kroppe udskiller, når de skal bekæmpe vestnilvirus. De fire fund blev bekræftet på et laboratorium i Frankrig.

»Det betyder, at vi har fundet tegn på vestnilvirus i 0,5 procent af de heste, som er undersøgt. Så man behøver ikke være så bekymret, men man kan være opmærksom på det, særligt som hesteejer,« siger Pia Ryt-Hansen, som er adjunkt ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og hovedvejleder på projektet.

De fire heste, som havde antistoffer mod vestnilvirus i blodet, kom fra Sønderjylland og Lolland-Falster, hvilket ifølge forskerne passer med teorien om, at sygdommen spreder sig med myggene sydfra mod Danmark.

Fundet af vestnilvirus i Danmark er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt studie – og dermed heller ikke gennemtjekket af andre forskere i den såkaldte peer review proces – men forskerne er i øjeblikket i gang med at udarbejde en videnskabelig artikel.

Spreder sig i Europa

Ideen til at tjekke danske heste for sygdommen udsprang af det faktum, at vestnilvirus i de senere år er rykket tættere og tættere på Danmark.

I 2024 blev der påvist mange tilfælde af vestnilvirus hos både mennesker og heste i Europa. En række tilfælde blev også påvist i Tyskland, herunder blev vestnilvirus fundet hos to heste i Slesvig-Holsten, tæt på den danske grænse. Dermed forventede forskerne netop også, at det var et spørgsmål om tid, før sygdommen ville dukke op i Danmark.

»Det er rykket tættere og tættere på, og vi har gået og ventet på, at det ville komme til Danmark. Måske har det allerede været her i flere år, uden vi har vidst det, for vi har ingen systematisk overvågning etableret på området,« siger Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

Mens de færreste mennesker altså bliver alvorligt syge af vestnilvirus, er sygdommen mere alvorlig for heste og visse fugle.

Alvorligt for heste og fugle

Ifølge Pia Ryt-Hansen kan 10-20 procent af heste, som bliver smittet med vestnilvirus, risikere at udvikle hjernebetændelse – og ligesom hos mennesker kan en hjernebetændelse også være alvorligt for en hest.

Er man som hesteejer bekymret for sin hest, anbefaler Pia Ryt-Hansen derfor, at man taler om det med sin dyrlæge. Der findes nemlig en mulighed for, at heste kan blive vaccineret mod vestnilvirus.

»Jeg vil ikke sige, at jeg anbefaler, at man skal vaccinere sin hest. Men hvis man er bekymret, og særligt hvis man bor i den sydlige del af Danmark, kan man tale med sin dyrlæge om, hvorvidt det giver mening,« siger Pia Ryt-Hansen, som understreger, at vaccination ikke findes til mennesker, men altså kun til heste.

De mest udsatte for vestnilvirus er imidlertid fugle. Mere end 250 fuglearter kan blive smittet med sygdommen via myggestik, men især krager og ravnefugle er i risiko for at dø af sygdommen.

»Tidligere var vestnilfeber en tropisk sygdom, som man kun så i for eksempel Afrika og Asien, men i 90’erne kom vestnilvirus også til Nordamerika, hvor der var en stor epidemi blandt fugle, og mange fugle døde,« fortæller Lasse Vestergaard.

Herhjemme er der også tidligere fundet fugle, som har haft antistoffer mod vestnilvirus, men det har ikke været muligt at dokumentere, hvorvidt fuglene er blevet smittet i Danmark eller i udlandet.

»Indtil videre er der kun blevet fundet antistoffer i trækfugle, så man kan ikke vide, om de er blevet smittet i Danmark eller andre lande,« forklarer Pia Ryt-Hansen.

Sygdommen kan imidlertid ikke smitte direkte mellem eksempelvis fugle og mennesker eller heste og mennesker.

»Det smitter kun gennem myggestik. Så en myg skal stikke en inficeret fugl og senere stikke et menneske eller en hest. Men hverken heste eller mennesker kan smitte videre til andre,« fastslår Lasse Vestergaard.