De farligste borrelia-bakterier bliver spredt af solsorte

Den mest almindelige borreliose-bakterie, mennesker får fra flåter i Norge, bliver spredt gennem små gnavere som mus. Den hedder Borrelia afzeli.

Men de alvorligste tilfælde af sygdommen, som vi kalder neuroborreliose, er forårsaget af bakterien Borrelia garinii. Det fortæller Atle Mysterud til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han er professor i biovidenskab ved Universitetet i Oslo og har ledet et forskningsprojekt, der ser på, hvordan borrelia-bakterien overføres i Norge.

Nu ved forskerne, at bakterien Borrelia garinii primært spredes gennem drosselfugle, som er en familie af små til mellemstore spurvefugle, som er udbredt i det meste af verden - herunder solsorten.

175 arter er kendt. De fordeler sig på 17 slægter.

Neuroborreliose er alvorlig

Neuroborreliose forårsager ofte betændelse i hjernehinderne og nerverødderne.

Personer, som bliver ramt, kan få voldsomme smerter i nakken eller ryggen. Smertene kan også stråle ud i arme og ben.

En del ramte oplever også nedsat kraft i musklerne, besvær med koordination og nervelammelser - mest almindeligt er lammelse af ansigtsnerverne.

Dog er det vigtigt at huske på, at risikoen for at blive syg efter et flåtbid er lille, angiveligt så lav som to procent.

Af disse 2 procent, der bliver syge, får kun 1 ud af 10 en alvorlig sygdom.

Risikoen for alvorlig borreliose, hvis du bliver bidt af en flåt, er derfor angiveligt helt nede på 0,2 procent.

Ikke desto mindre udviklede flere end 500 personer alvorlig sygdom i Norge sidste år.

Det er selvfølgelig ikke drosselfuglens skyld, at det er den, der spreder de mest alvorlige borrelia-bakterier, men nu hvor man kender sammenhængen i Norge, kan man bruge denne viden.

Bruger drosselfugle til reproduktion

Både sangdrossel, solsort og vindrossel ligger højt på listen over syndere, når det kommer til at sprede den form for borreliose, der fører til den alvorligste sygdom, siger Atle Mysterud til forskning.no.

Mange tror, ​​at det er i skoven, de er mest udsat for flåtbid og sygdomme, men drosselfuglene lever ofte tæt på, hvor vi bor. De hopper ofte rundt udenfor på græsplænen.

»Alle fugle, der hopper meget rundt på jorden, som drosselfuglene gør, er meget udsat for flåter,« siger Atle Mysterud.

Flåten er en generalist. Den kan forsyne sig med blod fra næsten alle dyr, inklusiv os mennesker.

Bakterier er derimod ofte meget specialiserede. Det gælder ikke mindst borrelia-bakterien. Den farlige Borrelia garinii har tilpasset sig særligt godt til drosselfuglenes immunforsvar, og det er her, det helst vil være.

Hvis den spreder sig til os mennesker, er det blot et 'uheld' fra bakteriens side.

»Derfor bruger den først og fremmest drosselfuglenes kroppe til at formere sig.«

.

Flåten har fået til opgave at sprede denne bakterie fra fugl til fugl. Også flåten er en helt ufrivillig kandidat.

Biologen ved Universitetet i Oslo påpeger, at en fugl som rødkælken også hopper meget rundt på græsplæner på jagt efter føde.

»Rødkælken får også mange flåter på sig. Men den er stadig ikke så god en vært for Borrelia garinii, som drosselfuglene.«

Får ofte ikke en rød ring

En rød ring omkring eller lidt rødme og hævelse dér, hvor skovflåten har bidt, er et let genkendeligt tegn på, at man har fået borreliose ved at blive bidt af en flåt.

Men desværre får de fleste, der udvikler den alvorlige sygdom neuroborreliose, ikke denne røde ring omkring stedet, hvor skovflåten har bidt.

Det gør den mest alvorlige flåtbårne sygdom sværere at opdage. Ofte ved den person, der får neuroborreliose, ikke, at han eller hun er blevet bidt af en flåt.

Så det er først, når personen udvikler neurologiske symptomer – smerter, lammelser, svimmelhed eller voldsom hovedpine – at sygdommen opdages.

Symptomerne på neuroborreliose kan også være svære at skelne fra andre sygdomme. Det kan medføre, at både diagnosticering og behandling med antibiotika forsinkes.

Fjern flåten hurtigt

Du bør ikke være overdrevent bange for flåter og borreliose. Lad det ikke forhindre dig i at besøge skove, enge – eller græsplæner.

Bliver du bidt af en skovflåt, sker der højst sandsynligt ikke noget. Bortset fra at du får et lille kløende sår.

Men du bør under alle omstændigheder fjerne en flåt, der har sat sig fast på huden, så hurtigt som muligt. Fjerner du flåten, inden der er gået 24 timer, siden den hægtede sig fast, er det usandsynligt, at den har overført borrelia-bakterien.

Du kan nemt fjerne flåten med fingre eller negle. Du behøver ikke en pincet.

.

Rådyr og elge spreder ikke sygdom

Rådyr, elge og hjorte har ofte et stort antal flåter på sig, hvilket mange synes er ulækkert.

Men nu ved vi, at disse dyr har udviklet immunitet mod borrelia-bakterierne. De 'vasker' næsten borreliose ud af deres kroppe.

»Selvom voksne flåter ofte suger meget blod fra hjortedyrene, er det efterhånden ret godt dokumenteret gennem forskning, at det ikke bidrager til spredning af borreliose-bakterier og dermed sygdomme,« siger Atle Mysterud.

Men når hjortedyrene har så mange flåter på sig, er de alligevel en vigtig bidragyder til at sprede flåter i økosystemet, tilføjer biologen.

Der er flere arter af flåter, men i Norge er det normalt kun skovflåten, der spreder de to borreliose-bakterier, der er farlige for mennesker - Borrelia afzeli og Borrelia garinii.

Flåter på græsplæner og rastepladser

Randi Eikeland er speciallæge i neurologi og leder Flåtcentret ved Sørlandet Sygehus i Norge.

»Alle ved, at der er flåter i skoven,« siger hun til forskning.no. »Men at der også er flåter på græsplæner og for eksempel på rastepladser, hvor folk slår sig ned langs vejen, er der måske ikke mange, der tænker over.«

»Vi har mange drosselfugle i Norge. Dermed er det formentlig også drosselfugle, der bringer Borrelia garinii til nye steder i landet,« påpeger Randi Eikeland.

Lederen af ​​Flåtcentret synes, det ville være godt, hvis flere vidste, at smitte fra flåter ikke bare er noget, man skal tænke over, hvis man går tur i skoven eller ude på landet.

Den kan også spredes på græsplæner eller i græsset, for eksempel på rastepladser.

Større viden kan føre til mindre sygdom

Randi Eikeland fortæller forskning.no om et nyt studie lavet af hollandske forskere:

»De fandt, at der flere smittestoffer i flåten de steder, hvor folk ofte sidder og spiser udenfor, end andre steder.«

»Det kan for eksempel være på rastepladser. Det er steder, hvor mange ikke tror, ​​at der er særlig risiko for smitte fra flåter.«

»Forskerne kender ikke årsagen. Men de spekulerer på, om det kan være madrester, der tiltrækker mus og fugle.«

Da forskning.no taler med lederen af ​​Flåtcentret, er hun netop vendt hjem fra en international konference om flåter. Hun har selv været med til at udgive en videnskabelig artikel, der belyser opløftende forskning fra blandt andet Slovenien.

Her ser forskerne nu et fald i antallet af mennesker med svær borreliose.

»Det er en spændende og positiv udvikling, som vi måske også vil se her, nu hvor fokus på flåter og flåtbårne sygdomme er så stort.«

Meget kan skyldes, at folk kommer tidligere i behandling, beretter Randi Eikeland fra den internationale forskning.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.