Planter med ’splash-cup’, eller ’sprøjteskål’, lever alle steder fra jungler til ørkener og har kegleformede blomster, som kan indfange regndråber og udnytte sprøjtet fra sammenstødet mellem blomsten og dråben til at opfange og affyre sine frø.
Det skriver Livescience.
For eksempel kan ’Chrysosplenium echinus’-plantens skåle bruge regndråberne som affyringsredskab til at sprede frø mere end en meter væk fra sig selv, hvilket er 10 gange plantens højde – for mennesker ville det svare til, at vi kunne kaste regndråber 15 til 18 meter væk, når de ramte os.
Dråber affyret med 144 km/t
For at lære mere om, hvordan sprøjteskålene opnår denne effekt, analyserede forskere fra Georgia Institute of Technology i Atlanta, USA, højhastighedsvideoer af dråber, som faldt på rigtige blomster og på blomster af plastik.
Regnen var kunstigt fremstillet, men dråberne i forsøget var omtrent på samme størrelse som virkelige regndråber, nemlig ca. fire millimeter brede.
Forskerne observerede, at sprøjteskålene kunne aflede dråberne med op til fem gange den hastighed, de ramte med. Det betyder, at en dråbe, der faldt med 29 kilometer i timen, kunne blive affyret med op til 144 kilometer i timen.
Kan hjælpe på blodige gerningssteder
Den effektive affyringsrampe er et resultat af blomsternes kegleformede indre.
I videoen øverst i artiklen kan du se affyringen i aktion og få mere at vide om, hvilken kegleform, der er mest effektiv, hvis du en dag selv får lyst til at lave affyringsramper til regndråber derhjemme.
De amerikanske forskere mener desuden, at en større forståelse af sådanne mekanikker vil kunne hjælpe politiet med at opklare, hvad der er foregået på gerningssteder med mange blodstænk.
