En isflage på omkring 6.000 kvadratkilometer, svarende til to gange Fyns størrelse, er netop knækket af en ishylde i det vestlige Antarktis. Det giganske bjerg, som har fået navnet A68, flyder nu frit rundt ud for den antarktiske halvø.
Bjerget vejer mere end tusinde milliader ton og indeholder næsten ligeså meget vand som Lake Ontario i Nordamerika, skriver ESA Earth Observation.
Løsrivelsen kommer til at forandre landskabet på den antarktiske halvø fundamentalt, har forskere tidligere vurderet på Videnskab.dk.
Løsrivelsen var ventet
Isbjerget A68 knækkede af, efter at klimaforskere gennem mere end et årti har observeret, hvordan en revne ved ishylden Larsen C i det vestlige Antarktis er blevet større og større.
Revnen er vokset stødt siden 2014, så klimaforskere er ikke overraskede over, at flagen nu har revet sig helt løs.
»I takt med at revnen bliver længere, opstår der et kraftmoment, som tvinger den til at åbne sig yderligere. Det er som en vægtstangskraft - jo længere revnen bliver, desto mere kraft er der i spidsen, som accelerer forskydningen,« har Chris Borstad, der er er glaciolog og lektor ved Universitetscenteret på Svalbard (UNIS) i Norge, tidligere sagt til Videnskab.dk.
Du kan læse meget mere om, hvordan klimaforskere i årevis har observeret revnen vokse hastigt i artiklen: Isflage større end Fyn er ved at knække af Arktis.
Revnen mellem isflagen, der nu har revet sig løs, og ishylden Larsen C i det vestlige Antarktis, er vokset hastigt siden 2014, viser satellitbilleder fra NASA (Grafik: NASA/USGS Landsa)
Løsrivelse er en naturlig hændelse
Isbjerget A68 vil nu bevæge sig ud i Weddellhavet. Ifølge ESA er det svært at forudsige, om bjerget forbliver i området, eller om det går i stykker og driver stykvis mod nord.
Bjerget består af 5.000 km2 - 6.000 km2 is. Til sammenligning er Fyns areal på 3.100 km2.
Isbjerget flyder på havoverfladen, så det kommer ikke i sig selv til at påvirke vandstanden.
Men da flagen stadig sad fast på ishylden i det vestlige Antarktis, fungerede den som en stopklods for indlandsisen. Efter at flagen har revet sig løs, er der risiko for, at indlandsis glider ud i havet og smelter.
I værste fald kan den smeltede indlandsis medføre, at den globale vandstand stiger med 10 centimeter, vurderer forskere.
Ifølge Chris Borstad er løsrivelsen en naturlig hændelse, som dog kan være tilskyndet af klimaforandringer.
Antarktis er fyldt med revner, men ingen andre er vokset ligeså hastigt, som revnen ved Larsen C.
Ifølge The Antarctis Report har Larsen C-ishylden i det vestlige Arktis hidtil været den fjerde største ishylde i verden (48.600 km²). Efter at isbjerget A68 er knækket af, har den mistet 12 procent af sit areal, og er nu verdens femte største ishylde.
Udforsk vores interaktive guide for at lære mere om udviklingen og de nuværende forhold på Larsen C-ishylden. Du kan til hver en tid bruge 'map overview' til at zoome ind. (Interaktiv grafik: Videnskab.dk/produceret med StoryMaps/Satellitbillede: Mapbox.com)
