57.000 danske børn har indsamlet plastik i naturen – her er, hvad de fandt

Masseeksperimentet 2019 bragte 57.000 danske skole- og gymnasieelever ud i de danske skove, grøfter, parker, strande og så videre for at finde plastik.

Det skrev Videnskab.dk om i artiklen Rekordmange børn skal samle plastik i videnskabens navn: »Det her er kæmpestort«

Formålet var at kortlægge, hvor og hvad danskerne smider i naturen.

På blot 3 uger indsamlede de 57.000 børn og unge plastik og videnskabelige data, der ville have taget mange år for forskere at samle sammen.

Resultatet af Masseeksperimentet 2019, der er verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastikforurening, viser, at danskerne er lidt for villige til at smide cigaretskodder samt chips- og slikindpakning i naturen, og at vi især bliver ubetænksomme, når det kommer til grøfter i vejkanten.

»Det er tankevækkende, at det plastaffald, eleverne finder, hverken er industriaffald eller husholdningsaffald, men næsten udelukkende plastaffald, som folk bare smider fra sig,« siger lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic Kristian Syberg, da Videnskab.dk ringer ham op.

»Kun i 66 ud af 3.500 indsamlingssteder fandt eleverne ikke noget plastik, så der blev fundet plastisk stort set over alt i Danmark,« uddyber Kristian Syberg.

Masseeksperimentet er arrangeret af det national naturfagscenter Astra i samarbejde med MarinePlastic.

Børnenes bidrag ville have taget forskere flere år

At få 57.000 skolebørn til at lave forskning lyder måske ikke særligt videnskabeligt, men det er det i allerhøjeste grad.

Det fortæller Julie Sheard, der er forskningsassistent og lige har afleveret sin ph.d.-afhandling ved Center for Makroøkologi, Evolution and Klima på Københavns Universitet.

Julie Sheard har ikke deltaget i Masseeksperimentet, men hun arbejder selv med såkaldt ’citizen science’, hvor forskere inddrager borgere i videnskabeligt arbejde, typisk gennem indsamlingen af data.

Desuden kender hun til Masseeksperimentet 2019, som hun kommenterede på til Videnkab.dk, dengang forsøget blev sat i søen.

Julie Sheard har haft mulighed for at kigge på resultaterne fra eksperimentet, og hun påpeger, hvilken unik mulighed den type eksperimenter er for forskere.

»Resultaterne er noget, som virkelig batter. Forestil dig, hvor lang tid det ville tage et par forskere at indsamle plastikaffald i forskellige naturtyper i hele Danmark, og skolebørnene gjorde det på blot to uger,« siger Julie Sheard.

»Forskere, som interesserer sig for plastik i den danske natur, har måske haft en idé om, hvordan tingenes tilstand så ud, men nu har de faktiske data på det, og det har de fået på rekordtid,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har naturen svært ved at nedbryde plastik?

I alt 374.082 stykker plastik indsamlet

Masseeksperimentet blev foldet ud på den måde, at 57.000 skole- og gymnasieelever med instrukser fra deres lærere blev sendt ud i den danske natur for at indsamle plastik.

Plastikken skulle de indsamle langs 100 meter lange linjer og i en varierende afstand fra linjerne, afhængigt af naturtypen.

Derefter skulle børnene kategorisere plastikken, i forhold til om det var cigaretskodder, slikpapir, indkøbsposer, plastikflasker, sugerør, vatpinde, balloner og så videre.

I alt indsamlede børnene plastik fra 354,8 kilometer dansk natur.

For hver kilometer blev der gennemsnitligt fundet 1.054 stykker plastik.

Det højeste antal plastik på én 100 meter lang strækning var 3.322, og det var i en park.

I alt blev der fundet 374.082 stykker plastik.

»Man kan diskutere, om det er meget eller lidt. I Danmark ligger der mellem 120 og 200 stykker plastik per kvadratkilometer. Det er mindre end i mange andre lande, hvor det virkelig flyder med plastik. Vi har dog områder, hvor der er flere tusinde stykker plastik per kvadratkilometer, og det gælder især i enkelte parker,« siger Kristian Syberg.

LÆS OGSÅ: Mikroplast: 10 ting, du bør undgå for at redde havene

Cigaretskodder topper listen – men pantsystemet virker

Går vi lidt dybere i data, så fandt eleverne i alt (dette er top 10 ud af 22 kategorier):

• 112.018 cigaretskodder
• 67.387 plastikstykker på under 50 centimeter
• 48.299 chipsposer og slikindpakning
• 28.011 små plastposer
• 24.800 andre plast-/flamingostykker mindre end 50 centimeter
• 17.136 flamingostykker
• 9.264 bæreposer
• 6.545 plastkapsler til drikkevarer
• 7.539 plastkopper og låg
• 7.740 stykker sejlgarn og snor

»Det interessante her er, at i mange andre dele af verden ligger plastikflasker højt på listen over de plastikting, som bliver smidt i naturen, men i Danmark er de ikke engang i top 10. Det viser, at det pantsystem, som vi har i Danmark, virker,« siger Kristian Syberg.

Plastikaffald uden værdi ryger ud i naturen

At cigaretskodder topper listen vidner om, at folk måske ikke har de samme tanker om at smide et cigaretskod i naturen, som de har det med plastikposer eller slikpapir.

Men Kristian Syberg påpeger, at cigaretskodder indeholder plastik og i mange sammenhænge er lige så skadelige – eller endda mere skadelige end andre former for plastik.

Det skyldes blandt andet, at cigaretskodder indeholder tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, der kan gøre skade på både dyr, planter og miljø.

»Det tager mange år, før et cigaretfilter er helt væk, men alligevel smider folk rask væk skodder og andre former for plastik ud i naturen. Det skyldes formentlig, at de ikke har nogen værdi for os,« forklarer Kristian Syberg.

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Danske grøftekanter flyder med plastikaffald

Data viser også, at nogle typer natur er mere belastede af plastikaffald end andre.

• Grøftekanter lider mest med 299,6 fundne plastikstykker per kvadratkilometer
• Vejkanter langs marker har gennemsnitligt 145,8 plastikstykker per kvadratkilometer
• Vandløb og søer – 140,3 stykker plastik
• Strande – 120,2
• Parker – 112,5
• Klitter – 111,6
• Skov – 105,7

»Det viser, hvor det kan være vigtigt at sætte ind, og hvor vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag. For det første har det noget med adfærd at gøre, og så kan vi se på, om vi med et pantsystem på plastik kan få folk til at tage det med sig, fremfor at smide det i naturen,« siger Kristian Syberg.

LÆS OGSÅ: Bionedbrydelige plastikposer overlever tre år i naturen

Masseeksperimentet afslører vores adfærd

Julie Sheard finder resultatet interessant, fordi det foruden det umiddelbare også kan bruges til at gå et spadestik dybere i undersøgelser af den adfærd, som ligger bag, at folk smider plastikaffald i naturen.

Hun spekulerer i, at folk måske ser mildere på det at smide cigaretskodder i naturen end at smide slikpapir eller en plastikflaske.

Folk er måske også mere miljøbevidste, når de er i skoven, i forhold til når de er i en park, hvor der kommer nogen og rydder op efter dem.

»Hvis videre undersøgelser viser, at der er forskel i folks adfærd, når det drejer sig om den ene type plastik frem for den anden eller det ene naturområde frem for et andet, så er det oplagt at tage afsæt i dette forsøg og finde ud af, hvordan man kan ændre folks tankegang,« forklarer Julie Sheard.

LÆS OGSÅ: Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem

Påvirker Masseeksperimentet børnenes adfærd?

»Et andet interessant perspektiv, som er værd at undersøge, er, om børnene i forsøget tænker mere over, om de smider plastiskaffald i naturen, nu hvor de har været med i eksperimentet,« siger Julie Sheard.

Kristian Syberg fortæller, at forskerne faktisk er ved at undersøge netop det lige nu.

»Jeg har en ph.d. ansat til at indsamle data, med det formål at undersøge hvordan de unges adfærd og miljøforståelse bliver påvirket af at være med i et projekt som Masseeksperimentet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Undervisning i det fri har kæmpe fordele: Så hvorfor bruger vi det ikke mere?

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

LÆS OGSÅ: Open Science for begyndere