Undervisning i det fri har kæmpe fordele: Så hvorfor bruger vi det ikke mere?
Skoletiden behøver ikke at foregå i et klasseværelse. En tur i naturen gavner både lærere og børnenes trivsel og læring.
Undervisning læring udendørs udvikling naturen læring i det fri

Undervisning udenfor klasseværelsets fire vægge bliver mere og mere udbredt. Her fortæller en forsker om fordelene og udfordringerne ved udendørs undervisning. (Foto: Shutterstock)

Forskning viser, at sunde og glade børn klarer sig bedre i skolen, og at uddannelse er en afgørende faktor for fremtidig sundhed.

Men undervisning og læring handler ikke bare om det, der finder sted inden for klasseværelsets fire vægge.

Undervisning i det fri fremmer færdigheder som problemløsning og håndtering af risikofyldte situationer, som begge er vigtige for barnets udvikling.

Men børnenes mulighed for at komme ud i det fri er blevet reduceret.

Børn tilbringer mindre tid udendørs som følge af bekymringer for sikkerhed, trafik, kriminalitet og forældrenes ængstelse.

Skolerne har det største potentiale - og ansvar

I dag byder vores omgivelser på færre grønne områder, og den teknologiske udvikling har ført til, at børn i dag er mere stillesiddende.

Det er blandt andet årsag til, at mange mener, at skolerne har det største potentiale - og ansvar - for, at børnene kommer ud i naturen.

Det handler ikke blot om at forbedre forholdene i løbet af frikvartererne og idrætstimerne.

I hele Storbritannien får lærerne eleverne med udenfor ved at levere  pensum-baserede lektioner på skolens område eller i lokalområdet.

En række fag som eksempelvis matematik, kunstforståelse og de naturvidenskabelige fag bliver undervist i det fri.

LÆS OGSÅ: Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Stigning i udendørsundervisning

Selv om der ikke findes officielle tal på, hvor meget undervisning i det fri finder sted, har forskerne set en stigning.

Og selv om det ikke er en del af det britiske pensum for skolebørn i year 3 (svarer til 1. klasse og cirka 7 år gamle elever, red.), så støtter den britiske regering udendørs initiativer for alle aldre.

Regeringen har investeret i eksempelvis Natural Connections project, der er arrangeret af Plymouth University, og Nature Friendly Schools arrangeret af The WildLife Trusts.

På trods af støtten bliver undervisning og læring i det fri stadigvæk ikke brugt nok i indskolingen og mellemtrinet; særlig i de større klasser, hvor eleverne er mellem 7 og 11 år gamle.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber vi den bedste undervisning

På opdagelse med skolen

Hvis undendørs undervisning gør så stor gavn, hvorfor er det så ikke brugt mere?

I forbindelse med vores studie publiceret i PlosOne talte vi med både lærere og elever for at finde svaret.

Ved hjælp af interviews og fokusgrupper spurgte vi lærere og elever om deres holdninger til udendørs læring.

De adspurgte deltog alle i vores skole sundheds- og uddannelsesnetværk, HAPPEN project.

Underviserne og eleverne (der var mellem 9 og 11 år gamle) deltog i udendørs undervisning, hvilket vi definerede som undervisning i naturen mindst 1 time om ugen.

LÆS OGSÅ: Klasselokaler duer ikke til moderne undervisning

Følelse af frihed

Overordnet fortalte deltagerne om en række forskellige måder, det gavnede elevernes trivsel og læring.

Eleverne havde en følelse af frihed, når de var udenfor klasseværelsets indskrænkende vægge.

De følte, at de var bedre i stand til at udtrykke sig, og de nød at bevæge sig mere.

De fortalte også, at de følte sig mere engagerede og positive overfor læringsoplevelsen.

LÆS OGSÅ: Naturen kan gøre dig kreativ

Forbedret trivsel og hukommelse

Vi hørte desuden mange fortælle, at deres trivsel og hukommelse var bedre. En elev fortalte:

»Når vi går ind i skoven, er vi ikke rigtig klar over, at vi faktisk lærer matematik, og vi lærer engelsk, så det er bare lærerigt og sjovt på samme tid.«

Lærerne diskuterede tilgangen til lektionerne, og hvordan det hjalp med at engagere alle de forskellige typer elever.

De følte også, at børnene har ret til at være udendørs - særligt i dag hvor mulighederne for at komme ud i naturen er begrænsede - hvis skolerne er i stand til at imødekomme det.

Lærerne talte om en større jobtilfredshed, og de følte, at 'det var grunden til, at de blev lærere'.

Det er især vigtigt, fordi lærer-trivslen er afgørende for at skabe et stabilt læringsmiljø for eleverne, og den høje udskriftningsrate blandt lærere er foruroligende.

Regler og grænser

Der var dog også adskillige udfordringer ved udendørs undervisning.

Til at starte med havde lærerne bekymringer omkring sikkerheden, men da først eleverne blev vant til udendørs undervisningen som en del af lektionerne, respekterede de reglerne og grænserne.

Lærerne fortalte os også, at en af hovedårsagerne til, at de ikke underviste i det fri oftere, var, at det gjorde det sværere at evaluere og måle læringsresultaterne.

Den smalle metode for evaluering og måling af resultaterne, som skolerne bliver bedømt på i dag, strider imod den omfattende gavn, som undervisning i det fri muliggør i forhold til børnenes læring og udvikling af færdigheder.

LÆS OGSÅ: Virtual Reality i undervisning: Hypet, men udokumenteret trend

Vanskeligt at demonstrere læringen

Det er vanskeligt at demonstrere læringen fra udendørs undervisning ved hjælp af de nuværende evalueringsmetoder.

En lærer fortalte:

»Der er så stort pres på at have evidens for hver eneste session… at det er svært at bevise læringen [udendørs].«

Finansiering blev også nævnt som en faktor, ligesom udendørsbeklædning, træning af lærerne og udstyr altsammen kræver yderligere ressourcer.

Vores forskning føjer sig til mængden af evidens, der viser, at blot 1 til 2 timers undervisning i det fri engagerer eleverne, forbedrer deres trivsel og øger lærernes jobtilfredshed.

Hvis vi ønsker, at vores børn får muligheder hvor de ‘ikke føler at de lærer, men at de er på opdagelsesrejse’, og at lærerne ‘er de mennesker, de nu engang er, og ikke robotter, som det føles, som om vi bør være’ kræver det en holdningsændring til skoledagen.

Undervisning og læring behøver ikke foregå i et klasseværelse. En tur ud i det fri kan gøre stor gavn.

Emily Marchant modtager støtte fra ESRC og National Centre for Population Health and Wellbeing Research (NCPHWR). Charlotte Todd modtager støtte fra National Centre for Population Health and Wellbeing Research (NCPHWR). Sinead Brophy hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Folkeskolen bør arbejde med elevernes optimisme

LÆS OGSÅ: Amerikansk forsøg: Når skoledagen starter senere, får eleverne bedre karakterer​

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.