Mennesket er det nye forsøgsdyr
Fremtidens test af kemikalier skal baseres på menneskeceller og ikke dyreforsøg. USA fokuserer på en strategi, der ifølge forsker er milevidt foran det, vi gør i Europa.

Når kemikaliers giftighed skal testes, skal menneskebaserede systemer fremover klare jobbet og ikke dyreforsøg. (Foto: Colourbox)

Visionen er et menneskeligt toksikologi-projekt. Intet mindre.

Og projektet er endda ganske realistisk.

Det handler om at erstatte ældgamle dyreforsøg med mere præcise menneskebaserede alternativer, som vil være bedre til at forudsige kemikaliers effekter i netop mennesker.

»Måden, vi tester kemikalier på nu, har stort set ikke udviklet sig de sidste 30-60 år. Vi er nødt til at bruge moderne videnskab til at evaluere moderne produkter og kemikalier,« siger professor Thomas Hartung, der er direktør for Center for Alternatives to Animal Testing (CAAT) på Johns Hopkins University i USA.

Specifikke test til specifikke mål

Thomas Hartung er derfor fortaler for en ny strategi, der går ud på at kortlægge alle de måder, hvorpå kemikalier kan påvirke mennesker.

»Vi arbejder på en strategi, hvor vi kortlægger alle de signalveje, som kemikalier kan ramme og derefter designer test for hvert eneste specifikke mål,« fortæller Thomas Hartung.

Signalveje er processer i kroppen, der f.eks. fører til, at gener udtrykkes eller at stofskiftet kører.

Der er kun et begrænset antal signalveje, som vil blive påvirket af kemikalier.

Thomas Hartung mener, at det kommer til at dreje sig om et par hundrede signalveje, der vil vise sig at være kritiske i testen af potentielt farlige stoffer.

Det handler dermed ikke kun om at finde alternativer, der kan erstatte dyreforsøg.

Det handler om at lave et helt paradigmeskift inden for toksikologien.

»Forskellen er, at vi ikke laver test, der efterligner dyrene, men i stedet udvikler systemer, der er baseret på den signalvej i mennesket, som bliver ramt,« siger Thomas Hartung.

Selvom det kræver ressourcer at kortlægge signalveje og udvikle specifikke cellebaserede systemer, mener Hartung, at strategien i sidste ende bliver meget billigere.

Ikke mindst fordi den gerne skulle være langt mere effektiv og præcis end de nuværende dyreforsøg.

Europa halter efter USA

Strategien er ganske anderledes end det, der foregår i Europa. Her handler det nemlig primært om at finde metoder, der erstatter dyreforsøgene.

»For en gangs skyld er det nu Europa, der halter bagefter,« siger Hartung med et smil.

»Der er behov for ny og moderne teknologi. Det er faktisk ikke så stor en udfordring, for teknologien er der: cellekulturer, genetik, proteomik (proteinlære, red.), metabonomik (metabolismelære, red.), computermodellering, high-throughput tests og QSAR (computerbaseret forudsigelse af effekter, ved sammenligning af molekylets struktur med andre stoffer, red.).«

Den moderne teknologi skal bruges og udvikles til et omfattende batteri af test, der skal føre toksikologien ind i det 21. århundrede.

Problem at finde de ufarlige stoffer

Det er ikke kun identificeringen af de farlige stoffer, det handler om i de toksikologiske test.

»Det er næsten et større problem at finde de ufarlige stoffer. Man ved ikke, hvornår man har testet nok,« fortæller Hartung.

Måden, vi tester kemikalier på nu, har stort set ikke udviklet sig de sidste 30-60 år

Thomas Hartung

Men det er mindst lige så vigtigt at identificere de sikre stoffer, der ikke udgør en risiko for mennesker, for det er de stoffer, vi kan bruge i medicin, kosmetik mv.

»Vi håber, at den omfattende kortlægning af signalveje kan gøre, at vi også kan vise, at et stof ikke udgør en bekymring. Det kræver selvfølgelig en komplet liste af signalveje, som kan dækkes af et helt batteri af test,« siger Thomas Hartung, som ser store perspektiver i strategien.

Strategien blev oprindeligt sat i gang af en rapport fra det amerikanske National Research Council i 2007 og blev sidste år implementeret i det amerikanske Environmental Protection Agency (svarer til Miljøstyrelsen) test-strategi.

Indsatsen koordineres nu af Hartungs Center for Alternatives to Animal Testing, som også har etableret et europæisk samarbejde med Universität Konstanz i Tyskland.

Samarbejdet skal sikre, at den europæiske og amerikanske indsats koordineres og der samlet arbejdes for et paradigmeskift i måden, der testes på.

Udvikling er en langvarig proces

Trods den samlede indsats sker skiftet ikke fra den ene dag til den anden.

Det tager tid fra nye alternative test udvikles, til de bliver alment accepteret i det videnskabelige samfund.

»Det tager typisk 10-12 år, fra en test udvikles, til den vinder accept,« siger Hartung.

»Det største problem er tradition - vi har altid gjort det sådan her. Forandring anses som at tage en risiko, men vi glemmer, at de fleste etablerede metoder aldrig er blevet kvalitetskontrolleret.«