Hvad er det sødeste dyr i verden?
En panda-bjørn? En tigerunge? en hundehvalp?
Måske kender du den slet ikke. For hvis man spørger konservationist og biolog Patricia Medici, så er det tapiren, der løber med sejren. En lidt kluntet, halvstor planteæder med en lang bevægelig næse. Og så er den truet.
I en ny TED Talk i videoen herover fortæller hun, hvordan den økonomiske fremgang i Brasilien er i gang med at udrydde det charmerende dyr.
Tapirens diæt er vigtig for de sydamerikanske skoves økosystemer
Tapiren kan veje op til 300 kilo og er det største naturlige pattedyr i Sydamerika. Dens diæt består af cirka 50 procent frugt, og den er derfor meget vigtig for spredningen af frø i skovbunden.
»De spiller en kæmpe rolle i forhold til at forme og bevare skoven, og af den årsag er tapirene kendt som skovens gartnere,« fortæller Patricia Medici i videoen øverst i artiklen.
Hun har forsket i tapiren i snart to årtier, og hun er ikke i tvivl om, at det vil have en seriøs effekt på biodiversiteten som helhed, hvis tapiren forsvinder. Derfor forsøger hendes forskerhold også at finde ud af, hvilke farer der er størst for tapiren, og hvordan man kan redde den.
Industrien truer tapiren
Patricia Medici følger tapiren i tre forskellige brasilianske skove - Den Atlantiske Skov, Pantanal, og Cerrado, hvor forskerne netop er begyndt at følge tapirerne i 2015.
Den Atlantiske skov ligger ved Brasiliens østkyst, og den har været under stærkt angreb fra skovhuggere siden 1500-tallet, hvor portugiserne ankom og koloniserede Brasilien. Her brugte tilflytterne skoven til brænde og byggemateriale, og i dag er der kun syv procent tilbage af skoven.
Det betyder, at tapiren er nødt til at bevæge sig mellem små områder af skov - og når den krydser åbne områder, er den udsat for krybskyttere og rovdyr.
Men endnu værre står det til i området Cerrado, der ligger i det centrale Brasilien. Dette sted er nemlig blevet epicentret for den fremadstormende brasilianske økonomiske industri.
Her bliver dyrene udslettet hurtigt af mange forskellige trusler, såsom kvægfarme, store sukkerør- og soyabønneplantager, krybskytter og lastbiler og motorveje.
»Utroligt nok, er der stadig tapirer her. Men jeg må indrømme, at det var hårdt at starte på forskningen i dette område. Når man finder døde tapirer langs motorvejene, og ser dem vandre rundt i sukkerplantager, hvor de ikke burde være, og du taler med børn, der fortæller dig, at de ved, hvordan tapirkød smager, fordi deres familier skyder og spiser dem, så knuses ens hjerte,« fortæller Patricia Medici i videoen.
Sådan forsøger forskerne at redde tapiren
Patricia Medici og hendes forskerhold studerer tapiren med det formål at lære mere om dens levevis, så de bedre kan beskytte den. Men tapiren er et meget sky natdyr, så det er ikke nemt at få fat i de informationer, de har brug for.
Gennem GPS-halsbånd og fotofælder er det dog lykkedes at finde nogenlunde ud af, hvordan tapiren bevæger sig.
Blandt andet ved forskerne nu, at tapiren typisk krydser vejene om natten, og at det nok er årsagen til de mange uheld, hvor lastbilchauffører kører en tapir over.
Derfor vil forskerholdet nu teste, om det har en effekt at sætte reflekser på tapirernes halsbånd, så lastbilchaufførerne kan se dem om natten. Man kan få den tanke, at rovdyr også lettere kan se dem, men som Patricia Medici siger i videoen:
»Vi er nået til et punkt, hvor vi simpelthen er nødt til at tænke ud af boksen.«
Et andet forsøg, som forskerne har arbejdet på, er at genetablere skov og skygge for tapirerne i Den Atlantiske Skov, langs den rute, som tapirerne typisk bevæger sig, mellem de små stykker skov der er tilbage.
Hvis du vil lære mere tapiren og forskerholdets opdagelser, kan du læse videre på Lowland Tapir Conservation Initiative.
