Hvor meget tid har du brugt på sociale medier i dag?
I disse dage, hvor alle sidder hjemme for at undgå smitte med coronavirus, har de sociale medier måske i endnu højere grad end sædvanligt overtaget det offentlige rum.
Det kan være, du bruger din tid på de sociale medier på at læse nyheder om coronasmittens spredning og mulige behandlinger, eller også deltager du måske i diskussioner om regeringens seneste pressemøde.
Men det er ikke helt uproblematisk, at den offentlige diskussion foregår på platforme som Facebook og Twitter, der er ejet af private virksomheder, fortæller Vincent Hendricks.
»Det er udbyderne, Facebook, Twitter og Youtube, der styrer trafikken. De bestemmer, hvordan du kan præsentere dine synspunkter og til hvem. Den demokratiske infrastruktur må ikke styres af private hænder med egne specialinteresser. Aldrig i livet!« siger Vincent Hendricks, der er professor i filosofi og centerleder på Center for Information- og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet, og tilføjer:
»Facebook pønser endda på at oprette sin egen møntfod. Så vil de sidde på det offentlige rum og have egen valuta. Det er jo et forsøg på at opnå verdensherredømme. Det er magt!«
Han er netop aktuel med bogen ‘Vend verden – Genvind autonomien i en digital tidsalder,’ hvor han skriver, at vi er i fuld gang med at miste vores selvstændige myndighed til de store virksomheder, som ejer de sociale medier.
Gudskelov kommer professoren også med bud på, hvordan vi hver især kan vinde vores myndighed tilbage. Dem vender vi tilbage til senere i artiklen.
Virksomheder handler med vores opmærksomhed
Internettet og de sociale medier bugner med information. Langt mere, end vi kan nå at læse.
Der postes 510.000 kommentarer og 293.000 statusopdateringer i minuttet af Facebooks 2,7 milliarder brugere. Der skrives 500 millioner tweets om dagen. Og der uploades små 400 timers video til Youtube i minuttet, ifølge Vincent Hendricks.
Man skulle tro, at tilgængeligheden af information var en god ting for demokratiet, men der er ingen sikkerhed for, at informationen er korrekt.
Det væsentligste succeskriterium for et stykke information er nemlig, at det fanger vores opmærksomhed, vurderer Vincent Hendricks.
»Her i den digitale tidsalder er det ikke længere olie og mikrochips, der er det største aktiv. Det er vores opmærksomhed. Vi har aldrig haft så meget information til rådighed som nu, men der er ikke kommet flere timer i døgnet, og derfor er vores opmærksomhed en knap ressource. Hvis du kan tilrane dig folks opmærksomhed og få dem til at klikke, så kan du tjene penge på deres data,« siger han.
Sociale medier udnytter kasinoteknikker
Ikke nok med, at der handles med din og min opmærksomhed, så tages alle kneb også i brug for at fastholde os, så vi bliver ved med at like, kommentere og skabe engagement.
Alle de sociale medier bruger nemlig trick kendt fra kasino-industrien og adfærdspsykologien for at holde på vores opmærksomhed så længe som muligt.
»De sociale medier er indrettede efter samme principper som kasinoerne i Las Vegas. Når du trækker i den enarmede tyveknægt, ved du ikke, om du får gevinst, så du bliver ved med at prøve,« siger Vincent Hendricks.
Han sammenligner effekten med en, man kender fra rotteforsøg udført på Harvard i 1930’erne af adfærdspyskologen B.F. Skinner , hvor en rotte kunnn trykke på en mekanisme for at få foder.
»Hvis den får en godbid hver gang, så stopper den med at trykke, når den er mæt. Men hvis forskerne varierede dens belønning med forskellige typer godbidder, blev den ved med at trykke, længe efter sulten var stillet,« siger Vincent Hendricks.
På samme måde giver opslag på sociale medier også forskellig respons, for eksempel i form af reaktioner som likes og kommentarer, påpeger han.
Sociale medier skaber demokratiske problemer
At virksomheder forsøger at fastholde sine brugere og kunder er måske ikke så overraskende.
Det er vel ikke anderledes, end når bageren giver det femte brød gratis eller frisøren den 10. klipning?
Men der opstår demokratiske problemer, når det handler om vores adgang til information og det offentlige rum, vurderer Vincent Hendricks.
For det har nogle uheldige konsekvenser, når det, der vinder mest opmærksomhed, styrer den politiske dagsorden.
»Man kan umiddelbart tro, at sociale medier virker demokratiserende, for alle har fået en megafon, og alle kan komme til udtryk. Men det er ikke alle, der bliver hørt – og ikke lige meget. Nogle få mennesker får utrolig meget opmærksomhed,« siger Vincent Hendricks.
LÆS OGSÅ: Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow
Fodboldspillere og popstjerner stjæler al opmærksomheden
Et hurtigt kig på top 10 over personer med flest følgere på tværs af sociale medier afslører, at listen består af en enkelt fodboldspiller (Cristiano Ronaldo), 8 sangere og 1 realitystjerne (Kim Kardashian). (Se top 10 i faktaboksen)
»Det er underholdning, der løber med opmærksomheden. Der er ingen politikere som Donald Trump og Barack Obama og ingen forskere som Stephen Hawking, Eske Willerslev eller Anja C. Andersen,« siger han.
Og de største profiler kan udnytte vores opmærksomhed til at vinde stor politisk indflydelse.
Under det amerikanske midtvejsvalg i 2018 meddelte pop-sangeren Taylor Swift, at hun ville stemme på en demokrat og appellerede til sine 112 millioner instragramfølgere om at lade sig stemmeregistrere.
Indenfor de næste 24 timer kunne vælgerregistreringsorganisationen vote.org observere 65.000 nye vælgerregistreringer, og organisationen tilskrev stigningen Swifts politiske udmelding.
»Det er i og for sig udmærket, for demokratiet styrkes ved, at flere deltager. Men det at mobilisere så mange nye vælgere på 24 timer er mere, end den amerikanske føderale stat kan gøre på 3 måneder,« siger Vincent Hendricks.
LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet
Kendisprofiler kan hurtigt dele misinformation
Én ting er politisk indflydelse. Noget andet er, at det også kan blive sværere at finde kvalificeret information, når opmærksomheden automatisk ledes hen på de personer, der har flest følgere.
Det giver for eksempel kendisser mulighed for på et øjeblik at dele misinformation til mange flere mennesker, end myndigheder og sundhedsorganisationer kan nå ud til.
Et eksempel på dette kunne være skuespillerinden Gwyneth Paltrows succes livsstilsbrandet Goop, der sælger mildt sagt alternative sundhedskure og kosttilskud.
»Det udfordrer vores selvstændighed, at der er så meget misinformation derude, for den er afhængig af, at vi kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag,« siger Vincent Hendricks.
LÆS OGSÅ: Hvad er digital dannelse?
Skru ned for hastigheden, og tænk over, hvad du deler
Heldigvis kan vi selv gøre meget for at sikre os, at den information, vi støder på, er lødig. Og det betyder ikke, at vi straks skal slette alle vores profiler og skrotte vores smartphones.
»Jeg foreslår ikke, at vi skal gå tilbage til gåsefjer og pergamentruller og mødes fysisk altid. Jeg påpeger bare, at de nye måder at kommunikere på i informationstidsalderen har nogle børnesygdomme, som vi skal være opmærksomme på,« siger Vincent Hendricks.
For eksempel foreslår han, at vi skruer ned for hastigheden, før vi viderebringer information.
»Det er vigtigt, at vi forstår, at det er os, der er produkterne. Og vi skal efter bedste evne undgå at bidrage til den her akkumulation af misinformation. Hvis du ikke har en mening om en bestemt sag, så er der ikke nogen grund til, at du genererer trafik,« siger han.
LÆS OGSÅ: Fem sociale medier har »uindskrænket ret« til at misbruge alt dit indhold
Fire latinske dyder
De strukturer, der hersker på sociale medier, er det svært at gøre noget ved som enkeltperson, og man kan ikke komme udenom, at en meget stor del af den offentlige diskussion allerede foregår på sociale medier som Facebook og Twitter.
På den helt store bane er det lovgivning, der skal til for at ændre strukturerne. Men som enkeltperson kan du stadig tage nogle forholdsregler, hvis du vil sikre, at du beholder din selvstændige myndighed. Det er dyder, som Vincent Hendricks også selv forsøger at efterleve, fortæller han.
Der er tale om fire latinske dyder ved navn:
- Semper ardens (Altid brændende/Altid undersøgende)
- Carpe diem (Grib dagen – på reflekteret vis)
- Festina lente (Skynd dig langsomt)
- Sapere aude (Vov at vide)
»Det er fire dyder, som er med til, at vi kan frigøre os selv, så vi kan forblive autonome borgere og ikke bare bliver til produkter i informationsstrømmen,« siger Vincent.
En bog skrevet til Vincents søn
Vincent Hendricks’ nye bog ‘Vend verden’ er blandt andet skrevet til hans søn Milton, men han fortæller, at budskabet i virkeligheden gælder alle mennesker.
»Hvad er det, du laver, og hvorfor er det vigtigt?«
Sådan spurgte en 8-årig Milton Hendricks nemlig sin far ude fra badeværelset en dag i 2008, mens han var i gang med at lade vandet.
Det første spørgsmål er let at svare på for de fleste, selv for en professor i filosofi som Vincent Hendricks.
Men det opfølgende spørgsmål kræver lidt mere refleksion. Det gjorde det også hos Vincent Hendricks, der netop giver os andre indblik i svaret i hans nye bog ‘Vend verden.’
Måske er det også det spørgsmål, vi selv skal huske, når vi deler noget på de sociale medier?:
»Hvad er det, du laver, og hvorfor er det vigtigt?«
Bogen ‘Vend verden – Genvind autonomien i en digital tidsalder’ er netop udkommet på Politikens Forlag.
LÆS OGSÅ: Vincent Hendricks: Vi skal kræve ejerskabet over vores digitale liv tilbage
LÆS OGSÅ: TED-talk med Vincent Hendricks: Vi er kollektivt stupide på internettet
