Vi tænker måske ikke over det, når vi dagligt scroller gennem Facebook. Men hver gang vi 'liker' et billede eller en nyhed, tilfører vi det mere værdi og promoverer det over for vores venner. De ser, at vi har 'liket' det.
På den måde bliver et opslag med mange likes muligvis liket af endnu flere, blot fordi det nu optræder flere steder.
Fænomenet kalder filosofiprofessor Vincent F. Hendricks for bobler. Han er ansat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og stifter af universitetets nye Center for Information og Boblestudier (CIBS). Centret er sponsoreret af Carlsbergfondet.
»Det, der fascinerer mig mest ved boblerne er, at vi kan være individuelt rationelle, men kollektivt stupide. Og hvis man troede, at de her medier (sociale medier, red.) gjorde, at vi blev mindre sårbare over for den kollektive stupiditet, så tænk lige på, hvor hurtigt det går på internettet. Det koster ikke noget at like, og algoritmerne sælger og køber. Det kan virkelig gå stærkt. Socialpsykologiske fænomener har usandsynligt gode forhold på nettet - både for mennesker og maskiner,« siger han.
For nylig fortalte han om fænomenet og boblecentrets ambitioner ved en TEDx-Talk i Frankfurt, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Center laver matematiske modeller for vores opførsel
Men hvordan undersøger man lige, om et opslag høster 'likes' på grund af reel værdi eller på grund af påvirkning fra vores venner og venners venner - altså gennem 'bobler'?
»Vi kigger blandt andet på, at hvis vi har det, der hedder en bystander-effekt, hvor der for eksempel er sket en ulykke, så er der nogle forskellige komponenter. Der er nogle agenter, som ser det her, og der er nogle offentlige signaler. Det første offentlige signal er ulykken, mens det andet offentlige signal er, hvorvidt de andre agenter reagerer. Det skal så afvejes, og det kan man faktisk gøre matematisk,« fortæller Vincent Hendricks og fortsætter:
»På samme måde kigger vi efter 'social proof' (psykologisk fænomen, hvor vi efterligner andres opførsel, red.) på de sociale medier og forsøger at lave matematiske modeller for dem.«
Ud over at identificere de skadelige bobler skal studiet også arbejde på at finde ud af, om der findes godartede boblefænomener.
»Vi ved ikke helt endnu, om der findes godartede bobler. Men man kunne godt forestille sig en boble, som formår at gøre det her sted en lille smule bedre for os allesammen. For eksempel havde klimaet jo meget opmærksomhed for nogle år siden.«
Det, der fascinerer mig mest ved boblerne er, at vi kan være individuelt rationelle, men kollektivt stupide.
Filosofiprofessor Vincent Hendricks
LÆS OGSÅ: COP 21: Endnu et klimatopmøde - er det ikke bare en snakkeklub?
Forskellige forskningsfelter skal tale samme sprog
I starten af året modtog Vincent Hendricks 14,4 millioner kroner af Carlsbergfondet til sit nye center. På centret skal en lang række forskningsfelter arbejde sammen om at studere bobledannelser inden for så forskellige felter som nyheder, politik, videnskab, sociale medier og mobning.
For nylig forklarede Vincent Hendricks sammen med digital ekspert Benjamin Rud Elberth i en kronik i Information, hvordan boblefænomenet også har indflydelse på de nyheder, som medierne bringer.
»Vi skal prøve at afdække strukturerne af de her dynamikker, og som disciplin findes boblestudier ikke før os, så det at anvende dem på forskellige domæner er en lille verdensnyhed,« siger Vincent Hendricks.
Først skal de forskellige fagligheder dog lære at tale samme sprog.
»For eksempel hvordan sympati, had, respekt eller indflydelse også kan forstås som et socialt aktiv, der kan købes og sælges - lidt på samme måde som monetære aktiver i finansverden. Det holder vi møder om i øjeblikket.«
»Der er vind og blæst på centret«
Siden Vincent Hendricks modtog pengene i marts måned, er der blevet sat skub i sejlene på det nye projekt.
»Vi har allerede ansat vores første to ph.d.'er og flere postdocs, der er flere fonde, der vil være med, og om et par år håber vi på et budget på omkring 35 millioner kroner,« siger Vincent Hendricks.
»Der er vind og blæst på centret, og jeg har en masse gode folk på centret og en masse studenter, der kommer og vil være med. Vi har lige afholdt et arrangement med 20 studerende, og de er jo det største aktiv, vi har på universitetet. Det må vi aldrig glemme,« slutter han.
Hvis du stadig er interesseret i at lære mere om boblefænomenerne, kan du læse dig klogere på centrets eget 101 Bubble Studies online-kursus her.
