Vild teori vinder frem: Grønland er tech-elitens drøm om en utopisk koloni

En vild teori om Trumps skjulte drøm om Grønland har på det seneste fået luft under vingerne.

Grønland er udset som mål for den amerikanske tech-elites drøm om at skabe en ultraliberal, utopisk tech-koloni.

Samfund, hvor de kan eksperimentere med ny teknologi helt uden statslig indblanding. Fristader for Musk og resten af tech-broderskabet.

Tech-oligarkerne har set sig varme på den iskolde ø, fordi dens lave temperaturer gør det ideelt at drive billige og afkølede datacentre, der er afgørende for den videre udvikling af AI og ny teknologi generelt.

Desuden udgør det golde landskab et perfekt laboratorie for en fremtidig koloni på Mars, som mange af Silicon Valley-milliardærerne drømmer om.

Samtidig har Trump lovet amerikanerne 10-20 futuristiske byer kaldet ‘Freedom Cities', der skal lede til tre millioner nye hjem. Og forslaget støttes netop af vigtige skikkelser i tech-eliten.

»Jeg tror bestemt, at folk i tech-miljøet vil forsøge at få Trump eller Vance til at lytte til deres argumenter om, at Grønland ville være et fantastisk sted at afprøve den slags planer,« siger lektor i byplanlægning Max Woodworth på Ohio State University, der i sin forskning har nærstuderet idéen bag de futuristiske byer, til Videnskab.dk.

Men hvad er de såkaldte Freedom Cities for en størrelse? Og har teorien om at bygge en tech-fristad i Grønland nogen gang på jorden eller er det ren konspiration?

Det har Videnskab.dk talt med tre amerikanske forskere, der har beskæftiget sig med Freedom Cities, om.

Frihandel på steroider

Trumps plan om, at banke mellem 10 og 20 helt nye byer op fra bunden, blev præsenteret op til præsidentvalgkampen i 2024.

Målet er at løse en amerikansk boligkrise skabt af boligmangel og -priser på himmelflugt. Og det lyder jo ikke så eksotisk i sig selv.

Men zoomer man ind på planerne, begynder det at blive mere spektakulært.

Det fortæller Max Woodworth, der kalder fristaderne for et »sjældent kig ind i radikaliseringen af Trump-bevægelsen«.

Idéen har rod i en yderliggående form for liberalisme kaldet ‘libertarianisme’, der dyrker en ekstrem frihedstænkning og ser stort på statens regler og regulering.

»I sin essens er idéen at skabe byer med egne uafhængige, meget liberale regler,« siger Max Woodworth, der forsker ved Mershon Center for International Security Studies ved The Ohio State University.

Hvordan de amerikanske Freedom Cities mere præcis skal indrettes, er stadig til forhandling og debat.

Men byerne er først og fremmest tænkt som økonomiske frihandelszoner, forklarer Max Woodworth og peger på, at det sker »direkte efter kinesisk forbillede«.

Kina har i dag 45 frihandelszoner, der på den ene eller anden måde kan bruges til at sætte blus under økonomien, strøm til højteknologiske industrier og skabe et boom af arbejdspladser.

Områderne har ingen eller minimale skatter og afgifter og minimal regulering.

De amerikanske Freedom Cities er nævnt som mulige knudepunkter for alt fra computerchip til biotech, forsvarsteknologi og atomkraft uden egentlig indblanding fra myndighederne.

»Freedom Cities er en slags frihandelszoner på steroider,« siger Jodi Vittori, professor i global politik og sikkerhed ved Georgetown University, til Videnskab.dk.

Kaospolitik og demokratiets antitese

Jodi Vittori har i sin forskning set nærmere på et forunderligt fænomen i amerikansk politik:

En ny politisk bevægelse, der overlagt nedbryder statens magt og den demokratiske politiske proces, som vi kender den, for at tilrane sig personlig magt og ‘få ting gjort’.

‘Ungoverning’ kalder politiske forskere fænomenet, som Trump er blevet personificeringen af.

En slags kaospolitik er det også blevet kaldt. Og projektet med ‘Freedom Cities’ kan ses som endnu et skud på den kaospolitiske stamme.

Men det er også mere end det, siger Jodi Vittori.

Hele Freedom Cities-projektet kan ses som en direkte udløber af en tech-utopi om netværksstater, som flere tech-rigmænd abonnerer på, forklarer Jodi Vittori.

Netværksstater skal ses som en slags alternativ til nationalstater.

‘Staterne’ er bundet sammen af fælles tech-optimistiske værdier frem for det ‘tilfældige’ nationale værdifællesskab, man fødes ind i.

Økonomien er bundet op på kryptovaluta, hvis grundidé er at nedbryde det traditionelle banksystem og den nationale valutas snærende bånd. Staterne er først og fremmest online-fællesskaber, men målet er med tiden at etablere en fysisk stat.

»Freedom Cities er antitesen til den liberale verdensorden og retsstatens principper. Deres tilhængere støtter netop idéen, fordi de betragtes som alternativer til demokrati,« forklarer Jodi Vittori.

»Bevægelsen vil skabe privat-finansierede samfund, der ledes som virksomheder, så folk kan ‘forlade’ det styresystem, de nu engang lever under, og vælge at bosætte sig, hvor de har lyst til.«

Spektakulært projekt vil købe Grønland: Ambassadør i Danmark er involveret

Den netværksstat, der har fået mest omtale, hedder Praxis. Og den er særligt interessant i lyset af Grønlandskrisen.

Målet med Praxis er intet mindre end, at »genoprette den vestlige civilisation og forfølge vores ultimative skæbne om et liv blandt stjernerne«.

Ifølge organisationen selv har de i skrivende stund over 150.000 såkaldte ‘praxianere’ tilknyttet.

Manden i spidsen for Praxis, som forvalter 3,3 milliarder kroner, er den bare 29-årige Dryden Brown. Han har på ingen måder lagt skjult på, at han ser Grønland som et ideelt sted for sin digitale nation.

Faktisk var han i 2024 selv rejst til Grønland for at »prøve at købe det«, som han selv har formuleret det.

På sin rejse mødtes han ifølge Zetland med den pro-amerikanske grønlandske politiker Pele Broberg for at tale om »private investeringer i Grønland«.

I went to Greenland to try to buy it

Here’s what happened:

— Dryden (@drydenwtbrown) November 12, 2024

»Vi ser Grønland som et meget interessant sted. Vi ser det som et af Jordens yderste grænselande,« har Dryden Brown udtalt ifølge mediet The New Republic.

Dryden Brown og Praxis er dog ikke involveret i de politiske forslag om Freedom Cities.

Men kendte tech-milliardærer, der også bakker op om Freedom City-forslag, har investeringer i Praxis, fortæller Jodi Vittori.

Herunder PayPal-grundlæggeren Peter Thiel, der støttede både Trump og J. D. Vances kampagner med millioner af dollars, og venturekapitalisten Marc Andreessen, der står bag et opsigtsvækkende tech-optimistisk manifest.

Men også Ken Howery, den Trump-udnævnte amerikanske ambassadør i Danmark, har doneret penge til projektet ifølge The Guardian.

Han er medstifter af PayPal, venner med Elon Musk og en velkendt skikkelse i det amerikanske tech-slæng.

Selvom det hele lyder ret så opsigtsvækkende, er snakken om Freedom Cities, Praxis og tech-utopier dog ikke noget, der fylder meget blandt almindelige amerikanere, siger Jodi Vittori.

»Jeg tror, at det er så godt som ukendte fænomener for de fleste amerikanere. Det er ikke emner, man lige taler om over kaffemaskinen på arbejdet.«

Exit-filosofien

I Washington og kun et par gader fra Det Hvide Hus sidder professor Jeremy Crampton og forsker i politisk geografi og herunder tech-industriens vidtløftige drømme om at bygge eller indtage nyt land.

‘Start-up’-nationer kalder han begrebet i sin forskning, og Freedom Cities-forslaget kan ses som et eksempel på dette, siger han til Videnskab.dk.

»Freedom Cities og netværksstater kan lyde som usædvanlige idéer, men mange af koncepterne er ikke så usædvanlige endda,« siger Jeremy Crampton, der forsker ved The George Washington University.

Privatiseringen af selv ret store landområder, der også har alternative regelsæt, er ikke så mærkelig i sig selv.

Der findes tusindvis af private øer i verden, og Christiania herhjemme er et nærliggende eksempel på et lille samfund med egne regler i midten af København.

For Jeremy Crampton er det idéen om at skabe de nye tech-utopier som et totalt opgør med nationalstaten, der foruroliger ham.

En exit-filosofi, kalder han det.

»Det er en gængs tankegang blandt mange tech-bros og folk i Silicon Valley, at deres mission er at skabe et parallelsamfund uden for statens rækkevidde. Kryptovaluta er nok det tydeligste eksempel på dette.«

»Nogle af planerne har været virkeligt urealistiske,« siger han og peger på, at der fra samme tech-elite i 2010’erne har været planerne om at lave store flydende byer som en slags libertarianske kolonier til søs.

»Men at afvise idéen bag ville være en fejltagelse,« siger han også.

Flere ting gør Grønland ideel

Grønland er et oplagt mål for tech-elitens store exit af flere årsager, lyder det fra Jodi Vittori, der opridser mange af de pointer, der har været delt i analyser om teorien.

»Øen tilbyder masser af ubeboet land væk fra nysgerrige blikke og potentiale for at tjene penge på de rigelige naturressourcer,« siger hun.

»En mere spekulativ grund til, at Freedom City-bevægelsen kan lide Grønland, er, at Grønlands kolde klima og muligheder for vandkraft gør det ideelt til serverfarme til AI og kryptovaluta.«

»Desuden tilbyder Arktis et muligt testområde til at leve på Mars for dem, der ser Freedom Cities som en mellemstation til nye samfund på andre planeter,« fortæller Jodi Vittori.

Konspiration eller ej?

Men der er stadig langt fra et boligpolitisk forslag og til futuristiske tech-kolonier i Grønland.

»Jeg kender endnu ikke til nogen konkrete planer om at bruge Grønland til at opbygge Freedom Cities,« siger Max Woodworth fra The Ohio State University

Fra Jeremy Crampton er vurderingen:

»Trump kommer ikke til at lave indhegnede fristader i Grønland eller noget, men det er en del af en proces.«

»Planen om ti nye Freedom Cities bliver sikkert heller aldrig til virkelighed, men der er mange ting i periferien, der kan fortsætte, og som vil muliggøre privat udvikling i Grønland eller Gaza.«

Det amerikanske mineselskab Kobold Metals har for eksempel med penge fra tech-industrien intensiveret jagten på sjældne jordarter i Grønland de seneste år.

»I sidste ende tror jeg, at Freedom Cities er lidt af en afledningsmanøvre, men de kommer absolut fra en vigtig og politisk magtfuld tech-liberal tankegang, som i sig selv handler om at privatisere territorium og ressourcer og udvinde rigdom,« vurderer Jeremy Crampton.

»Jeg vil også sige, at Freedom Cities-tankegangen og idéen om at købe Grønland er ret sensationel for de fleste amerikanere.«