I den tidlige middelalder var hvalroselfenben en eftertragtet vare, og vikingerne var hele Europas leverandør.
Nu viser ny forskning, at vikingerne måtte sejle langt for at få fat i det værdifulde materiale - hele vejen til kanten af den kendte verden.
I et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Science Advances, har forskere fra blandt andet Københavns Universitet analyseret DNA fra fragmenter af hvalroskranier, som er fundet ved udgravninger i Grønland og Canada.
På den måde kunne forskerne lave et præcist 'genetisk kort', der viser, hvor de forskellige hvalrosbestande havde levet i vikingetiden.
De brugte derefter det genetiske kort til at sammenligne med DNA fra hvalroselfenben og -knogler, der er fundet i Europa. På den måde kunne de spore, præcis hvilke arktiske jagtmarker elfenbenet var hentet fra.
»Det viste sig, at over halvdelen af al den hvalroselfenben, der er fundet i Europa, er fra Nordvandet - lige der hvor Grønland og Canada mødes,« fortæller Morten Tange Olsen, der er lektor ved Københavns Universitet, og som er medforfatter på det nye studie.
»Vikinger har altså været hyppige gæster i det her barske og fjerntliggende område. Vi har længe vidst, at vikingerne bosatte sig i det sydlige Grønland, men vi kan nu sige, at de faktisk er kommet endnu højere op,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer:
»Det er 6.000 kilometer fra Europa. Det understreger bare, hvor langt vikingerne bredte sig ud.«

To folk mødtes i Arktis
Det nye studie fortæller også en historie om to folkeslag, der mødtes, fortsætter lektoren.
Thule-inuitterne boede nemlig i dette område ved vikingernes samtid, og analyser af hvalroskranier fra deres bopladser viser, at vikingerne og inuitterne må have jagtet de samme hvalrosbestande.
»Vikingerne og Thule-inuitterne har sandsynligvis været i kontakt og måske endda handlet med hinanden,« siger Morten Tange Olsen.
\ Thule-inuitterne
Thule-inuitterne var en af de sidste præ-inuitiske kulturer i det østlige Arktis.
Deres kultur blomstrede fra omkring 400-500 e.Kr. til 1500 e.Kr., hvor de levede i det, der i dag er det nordlige Canada. Omkring midten af det 13. århundrede menes de også at have bosat sig i det nordvestlige Grønland - også kaldet Thule.
Deres samfund var baseret på jagt, især på marine pattedyr som sæler og hvalrosser, men de jagede også landdyr som arktisk ræv, moskusokse og rensdyr.
Kilde: Nationalmuseet
Man har før fundet tegn på, at vikinger - også kaldet nordboere - har været i Nordvestgrønland. Men det har været usikkert, hvor ofte og hvor mange vikinger der tog derop, fortsætter lektoren:
»Men det tyder på, at besøgene har været ofte, eftersom der er så meget hvalroselfenben i Europa, der stammer fra netop dette område,« fortæller Morten Tange Olsen og tilføjer:
»Det er spændende, for det vil i så fald være første gang, de to folkeslag har haft kontakt, siden deres forfædre udvandrede fra Afrika,« forklarer han.
»Inuitterne stammer fra dem, der tog fra Afrika mod Asien, og vikingerne fra dem, der tog nord mod Europa. Mange tusinder år efter er de så mødtes i Grønland.«

Vikingetiden blev global handelsperiode
Det nye studie sætter endnu en streg under, at vikingetiden var en periode, hvor verden blev bundet tættere sammen gennem handel.
Det mener Kasper H. Andersen, der forsker i vikingetiden ved Moesgaard Museum, og som har læst studiet for Videnskab.dk.
Elfenbenhandelen kunne kun strække sig så vidt, fordi der i denne tid udviklede sig et stort handelsnetværk - og ikke mindst takket være vikingernes fantastiske skibsteknologi, der kunne fragte de tunge stødtænder over Grønlandshavet, tilføjer han.
»Vikingerne fra Grønland fragtede elfenben til Island og Norge - og via Skandinavien blev det kostbare materiale eksporteret videre ned gennem Europa ud i fjerne afkroge af den kendte verden. Nogle gange nåede varerne endda så langt som til Asien,« fortæller vikingeforskeren.

»Studiet bekræfter langt hen ad vejen noget, vi allerede vidste: At det var vikingerne, der etablerede handlen med hvalroselfenben, som også fortsatte længe efter vikingetiden var forbi,« siger Kasper Andersen.
Senere blev kirken en af de største aftagere af hvalrosstand, der kunne bruges til at lave kors og andre religiøse symboler.
For eksempel er Gunhildkorset, der blev skabt til den danske kongefamilie i det 12. århundrede, udskåret af hvalroselfenben, fortæller han.

Mennesker påvirkede naturen tidligt
»Studiet giver en indsigt i vikingernes rejser og viser, hvor dygtige de var som søfarere og handlende,« siger Morten Tange Olsen.
»Men samtidig giver det os også et perspektiv på den rovdrift, som vi i dag begår på de marine ressourcer, og som vores studie understreger også foregik selv dengang,« siger lektoren og uddyber:
»Vikingerne, der jagtede de nordvestgrønlandske hvalrosser, flyttede nemlig først til Grønland, efter de havde udryddet hvalrospopulationerne i Nordnorge og dernæst i Island,« fortæller Morten Tange Olsen.
»Det viser bare, at menneskets påvirkning af naturen startede meget tidligt,« afslutter han.


































