Nye analyser af fragmenter fra hvalroskranier og -tænder gør os nu klogere på vikingerne og deres forbindelse med det øvrige Europa.
Hvalroselfenbenet, der er dateret til 1100-tallet, er fundet i den ukrainske hovedstad Kyiv, og derfor har forskere også hidtil troet, at det stammede fra de hvalroskolonier, der levede omkring Hvidehavet i det nordvestlige Rusland.
Men i et netop udgivet studie har forskere undersøgt tandens DNA og fundet, at det er af et andet og langt fjernere ophav: Det kommer nemlig fra Vestgrønland.
Resultatet tilføjer en meget vigtig og overraskende brik til vores forståelse af handlen i vikingetiden og den tidlige middelalder, mener Søren Sindbæk, der er arkæolog og professor i historisk arkæologi på Aarhus Universitet, og som har læst studiet.
»Studiet viser, at vikingernes handelsrute havde større gennemslagskraft, end man hidtil har antaget,« fortæller han til Videnskab.dk.
»Vi har i lang tid vidst, at der har foregået handel med grønlandsk hvalroselfenben, men indtil nu har man tænkt, at det kun var noget, der foregik i Nordeuropa. At det nu også findes i Østeuropa rykker ved vores forestilling af, hvor tæt Nordboerne i Grønland var forbundet med resten af Europa,« fortæller professoren.
Han tilføjer, at selvom tanden er dateret til hundrede år efter den tid, vi kender som vikingetiden (cirka 800-1050 e.v.t.), så er den et spor af de handelsruter, som vikingetidens skandinaver skabte.
Fra Atlanterhavet til Østeuropas floder
Opdagelsen tegner således en over 4.000 kilometer lang handelsrute fra Grønlands lange vestkyst - og endda hele vejen op fra det canadiske arktiske hav - ned til Skandinavien og videre langs floderne til det centrale Østeuropa.
»Fra tidligere fund og viden om datidens handelsbyer har vi en ret tydelig forestilling af, hvilken rute elfenbenene har fulgt,« fortæller Søren Sindbæk.
»De grønlandske jægere har formodentligt solgt deres varer via Island. Derfra er de fragtet til byer som Trondheim i Norge og videre til Østersøen, gennem den Finske Bugt og til Novogrod, der dengang var et stort handelscentrum.«
»Elfenbenene er så sejlet langs Volga og Dniepr-floderne til Kyiv-riget og derfra sandsynligvis videre hele vejen ned til Middelhavet og den islamiske verden,« fortæller Søren Sindbæk og tilføjer, at når floderne var frosset til, blev skibene skiftet ud med hestetrukne slæder, der let kunne fragte handelsvarerne ned gennem Europa.
\ Læs mere
Store økologiske konsekvenser
Opdagelsen tilføjer et nyt perspektiv - ikke bare på handelsruterne i Europa, men også på, hvorfor hvalrosbestanden i Grønland faldt så kraftigt i tiden med de nordiske kolonier, skriver forskerne i deres studie.
Tidligere forskning har vist, at fra år 1000 til 1400, hvor elfenbenene blev handlet mest, skrumpede hvalroskranierne betydeligt i den grønlandske bestand.
Desuden påpeger forskerne, at som tiden gik, kom varerne fra nordligere bestande. Det peger på, at jægerne har udtømt hvalroskolonier, mens de arbejdede sig op langs den grønlandske kyst.
At de grønlandske hvalrosjægere ikke bare skulle levere elfenben til Nordeuropa, men også til Østeuropa og sandsynligvis Middelhavsområdet og det Byzantiske rige, kan hjælpe med at forklare dette markante fald i bestanden, skriver forskerne i deres studie.
»Det viser bare, at vi mennesker har påvirket verden omkring os i længere tid, end de fleste nok går rundt og tror. Det er et klart eksempel på en meget tidlig økologisk globalisering, hvor en efterspørgsel i Kyiv kan have en massiv indflydelse på økosystemet i Grønland, mange tusinder af kilometer væk,« fortæller Søren Sindbæk.
Omskriver muligvis Grønlands middelalderhistorie
Derudover kan forskernes resultat også give en ny forklaring på, hvorfor skandinaverne kom til Grønland til at starte med, fortæller Søren Sindbæk.
»Sagaerne fra denne tid beretter, at de første skandinaver kom til Grønland for at finde jord som bønder. Men eftersom elfenbenshandel var så stor en forretning, så giver det anledning til at tro, at det måske snarere var hvalrosjagten, der skabte grobund for de første kolonier,« siger han til Videnskab.dk.
»Og så snakker vi ikke længere om bønder, der havde hvalrosjagt som sidegesjæft, men derimod om aktører i et internationalt handelsnetværk med et specifikt mål.«
Grønlands population af mennesker i den sene middelalder var på omkring 5.000, da den var allerhøjest, og i nogle perioder ikke mere end nogle få hundrede, hvilket ikke gør de grønlandske hvalrostænders udbredelse mindre imponerende.
Og de, der boede der, levede hårde liv, fortsætter den aarhusianske professor:
»I de islandske sagaer beskrives den tidlige middelalders grønlændersamfund som meget voldelige og nærmest lovløse. Der har været høvdinger, og vi kender til en biskop, men der har ikke været nogen stærk, politisk styring, hvilket har gjort gjort det lidt til Det Vilde Vesten.«
Søren Sindbæk fortæller, at forståelse for vikingerne og deres plads i verden har rykket sig markant, siden han var studerende.
»Dengang troede vi, at det, der prægede dem, primært var det, der skete i deres landsby. Nu kan vi se, at de har været forbundet med store dele af Europa og helt ned til mellemøsten over tusindevis af kilometer,« siger han til Videnskab.dk.
