Videnskab.dk anbefaler: Her er 5 af de bedste bøger, podcast og artikler om videnskab i 2024

Hvad var de bedste udgivelser om videnskab i 2024?

Her anbefaler Videnskab.dk's medarbejdere fem af de podcast, bøger og artikler, som har gjort største indtryk på dem i løbet af året.

Albert Sneppen er en af den slags superstjerner, man godt gad prøve at bytte hjerne med. For hvordan ser verden egentlig ud med hans øjne?

Hvis du endnu ikke har hørt om Albert Sneppen, er han astrofysiker og står bag banebrydende forskning, som er publiceret i nogle af verdens førende tidsskrifter. Og så er han bare 26 år.

I oktober udgav han bogen ’Sorte huller’ om videnskabelige mysterier og skønheden ved ubegribelige fænomener. Bogen skildrer, hvordan Sneppens fascination af matematik blev vakt, og hvad der fostrer hans lysende ideer - heriblandt en billig rispapirlampe, egen nøgle til Rundetårn og indsigter, der er kommet til ham i hans drømme.

Og så river bogen læseren ud af hverdagens travlhed og tunnelsyn ved at hæve sig op i det mest øjenåbnende og storslåede, vi mennesker overhovedet kan (eller faktisk næsten ikke kan) forestille os:
Rum-perspektiv.

Måske er du faldet over billedet af en gruppe chimpanser, som samler sig foran et hegn og ser til, mens et dødt medlem af deres flok bliver kørt forbi i en trillebør? Er de kede af det, sørger de?

Da billedet udkom i 2009, startede det en lavine af forskning i dyrs forhold til døden, og i en ny bog samler den spanske filosof Susana Monsó det meste og stiller et interessant spørgsmål:

Forstår dyr sig på døden?

Ja, i den grad, måske endda mere end vi mennesker, hævder hun og peger på et potpourri af makabre eksempler fra dyreriget:

Myrer, som eskorterer døde artsfæller ud af deres tuer. Elefanter, som lugter sig frem til liget af andre elefanter. Delfiner, som holder deres døde unger oven vande. Og pungrotten (opossum), som spiller død ved at krølle sig sammen, mens den sænker både sin kropstemperatur, hjerterytme og åndedræt.

Monsó kommer ikke med endegyldige svar. Hun konstaterer bare, at døden er et vilkår, de fleste ikke-Homo sapiens forholder sig til, og så spørger hun, om vi i virkeligheden selv har en begrænset forståelse for døden, fordi vi hele tiden måler andre dyrs dødsopfattelse op med vores egen?

Svaret er 'ja', og forklaringen på hvorfor er dødgod læsning.

Neil deGrasse Tyson er formentlig verdens bedste – og sjoveste – videnskabsformidler, og det skinner skarpt igennem i hans radio-talkshow, StarTalk.

Her agerer han både vært og ‘underviser’, når han for eksempel interviewer filmskabere som Christopher Nolan og Darren Aronofsky om videnskaben i deres film.

Andre gange interviewer han sammen med en medvært, ofte stand up-komiker Chuck Nice, andre videnskabsfolk om deres opdagelser og forskning eller store personligheder såsom Terry Crews, Buzz Aldrin og Morgan Freeman om deres passioner inden for videnskaben.

Det er underholdende, medrivende og nemt at gå til for enhver uanset videnskabelig ‘niveau’.

'What is AI?' (artikel) - anbefalet af Frederik Guy Hoff Sonne

Hvad er AI?

Det er et spørgsmål, som mange nok putter med for ikke at fremstå uvidende. Alle taler jo om kunstig intelligens. I denne artikel tager en af verdens fremmeste AI-journalister Will Douglas Heaven netop livtag med spørgsmålet.

»Hvad i helvede taler folk om?« udbryder Heaven: »Det lyder som et dumt spørgsmål, men det har aldrig været mere påtrængende.«

For som Heaven afslører, er der ingen i AI-miljøet, der rigtig kan svare på det. Artiklen giver heller ingen klare svar på de mange spørgsmål, der stilles undervejs.

Men artiklens slalomløb mellem emnets virrende filosofiske og videnskabelige hegnspæle gør dig så meget mere oplyst, end Chat GPT ville gøre. Artiklen er forfriskende, i en tid hvor vi alle får tudet ørerne fulde med AI's magiske og endeløse potentialer.

Har du nogensinde haft på fornemmelsen, at der er noget ved tilværelsen, som videnskab har svært ved at indfange? At det måske ikke er alt, der kan måles og vejes? Så er bogen The Blind Spot sikkert noget for dig.

Det er en nørdet og lidt kompliceret bog. Men der er garanti for at få udfordret sine antagelser om, hvad videnskab er.

I 1600-tallet blev der skabt et nyt videnskabeligt verdensbillede. Folk som Galileo, Descartes og Isaac Newton ville gøre op med Aristoteles’ kvalitative teorier om stof og bevægelse og udskifte dem med kvantitative teorier skrevet i matematikkens sprog. Lidt forenklet sagt skulle den nye videnskab besvare, hvordan noget sker, i stedet for at forklare, hvorfor noget sker.

Det er grundlaget for moderne videnskab, og den har vist sig at være ekstremt succesfuld. Vi har opfundet vacciner, splittet atomet og sendt mennesker til månen. Men er der også en bagside af medaljen? Det mener bogens tre forfattere.

Henover godt 300 sider begræder de, at det mekaniske verdensbillede har fået videnskab til at abstrahere sig væk fra vores bevidsthedsliv – altså vores subjektive oplevelser. Ifølge forfatterne er det en fejl at tro, at man kan forstå verden til fulde ved at lade, som om man ser den udefra, oppefra eller intet sted fra.

For vi anskuer nu engang verden fra et bestemt ståsted.

Tak for i år

Vi håber, I, kære læsere, vil finde anbefalingerne interessante.

Hvis I selv er stødt på nogle gode udgivelser om videnskab i 2024, må I altid gerne dele dem med os på mail: redaktion@videnskab.dk. Så undersøger vi, om vi kan dække emnet.