Vi slørede fodboldspilleres køn og bad folk om at vurdere deres præstationer – med overraskende resultater

Ved FIFA's verdensmesterskab i fodbold for kvinder i 2023 producerede teleselskabet Orange en effektfuld tv-reklame.

I videoen ser man klip med franske mandlige fodboldstjerner som Antoine Griezmann, Kylian Mbappé og Olivier Giroud, der med yndefuld smidighed og drama scorer det ene mål efter det andet.

Et minut inde i videoen bliver det dog afsløret, at klippet er redigeret ved hjælp af kunstig intelligens: Det er slet ikke herrelandsholdet, men kvindelandsholdets spillere vi kan se.

Reklamen forsøger at skubbe ved en udbredt kritik af kvindesporten: De kvindelige spillere er ikke lige så underholdende som deres mandlige modstykker, og dét, der sker på banen, er mindre spændende end i mændenes kampe.

Forskel i løn- og mediedækning

I vores nyligt offentliggjorte studie besluttede vi at sætte denne opfattelse på en prøve. Vi slørede fodboldspillernes køn og bad deltagerne om at vurdere præstationerne for de sportsudøvere, de så.

Sport, som er ét af verdens største markeder, anslås til at være omkring 83 milliarder dollars værd alene i USA.

Men alle fans - uanset hvor alvorligt man tager den smukke sport - har ikke svært ved at se, hvor stor forskel der er på mænd i kvinder både mediernes dækning og i spillernes løn.

Med undtagelse af OL er kun cirka fire procent af al sportsmediedækningen rundt om i verden helliget kvindesport.

Det er langt mindre sandsynligt, at der bliver sendt live fra kvindesporten, og kun én kvinde, den nu pensionerede tennisstjerne Serena Williams, er blandt Forbes' 50 bedst betalte sportsfolk i verden.

Indblik i mange sportschefers og -fans tankegang.

I 2019 lagde det amerikanske kvindelandshold sag an mod det amerikanske fodboldforbund USSF, kaldet US Soccer, der ikke ville acceptere kvindelandsholdets krav om samme aflønningssystem som det mandlige landshold.

Selvom kvindelandsholdet havde vundet de seneste to verdensmesterskaber - og herreholdet ikke var nået til en semifinale siden 1930 - fik kvinderne ikke lige så meget løn som deres mandlige kolleger.

I 2022 indgik de to parter en aftale, der garanterer ligeløn. Men striden gav et indblik i mange sportschefers og -fans tankegang.

U.S. Soccer's juridiske rådgiver udtalte, at kvindeholdet spiller »et andet spil« end mændene »i den forstand, at mænd er større, stærkere, hurtigere.«

Adskiller sig i flere fysiske aspekter

Forskning har bevist, at kvinde- og herrefodbold rent faktisk adskiller sig i flere fysiske aspekter - for eksempel dækker mandlige fodboldspillere mere terræn og løber hurtigere i løbet af kampene.

Men spørgsmålet er, om disse fysiske forskelle gør kampene mindre underholdende. Eksistensen af stereotyper peger på en alternativ mulighed: Kønsbias kan påvirke opfattelsen af kampenes kvalitet.

Fysiske forskelle bruges ofte til at fastholde sexistiske påstande om, at størstedelen af kvindesport er kedelig og langsom.

Denne narrativ - som især er fremherskende blandt modstandere af kvindesport og internettrolde - påvirker sandsynligvis mainstream holdninger til sportsgrene som kvindebasket og kvindefodbold.

Når kønnet sløres, forsvinder forskellene

Tidligere forskning - blandt andet af den amerikanske økonom og professor Claudia Goldin, som for nylig blev tildelt Nobelprisen i økonomi - viser, at bias sandsynligvis spiller en rolle, når kvindernes præstationer på banen og på arbejdspladsen bliver vurderet.

Claudia Goldins fascinerende studie fra 2000 skrevet i samarbejde med økonomen Cecilia Rouse viser, hvordan 'blinde' auditions for symfoniorkestre resulterede i, at flere kvinder blev ansat.

Claudia Goldins arbejde inspirerede vores studie. Hvad hvis vi kunne forhindre fodboldfans i at identificere spillerne og så teste, om kønsbias havde indflydelse på evalueringen af spillernes præstationer?

Vi foretog et eksperiment, hvor vi viste højdepunkter fra henholdsvis mænds og kvinders professionelle fodboldkampe for mere end 600 forsøgsdeltagere.

Vi bad gruppen, som bestod af 55 procent mænd og 45 procent kvinder, om at se 10 videoer og derefter vurdere spillernes præstationer i løbet af de målscorende kampe på en skala fra 1 til 5.

I kontrolgruppen så og evaluerede forsøgsdeltagerne uredigerede videoer. For forsøgsgruppen slørede vi spillernes køn, hvilket gjorde det umuligt for deltagerne at skelne mændene fra kvinderne.

Det gjorde vi ved at omhyggeligt gennemgå hvert eneste billede i hver video samt et program, som kunne sløre kroppene.

Deltagere, der så de uredigerede højdepunkter, vurderede målene scoret af mænd betydeligt højere. Forskellen fordampede dog, når deltagerne, der så de redigerede videoer, ikke vidste, om de så mænd eller kvinder spille.

Resultaterne holdt selv efter kontrol for demografi og uanset om de foretrak herre- eller damefodbold, og hvor ofte de så fodbold.

Fuld af dobbeltmoral

Resultaterne afslører, at kønsbias påvirker fansenes opfattelse af kvindefodbold - og muligvis andre kvindesportsgrene.

Det er vanskeligt præcis at kvantificere effekten af denne bias, og disse typer eksperimenter har flere begrænsninger, som for eksempel fokus på højdepunkter og selve sløringen, der forhindrer os i at drage endelige konklusioner.

Resultaterne udfordrer dog konventionel viden om kvindesportsmarkedets potentiale. Enhver evaluering af kvaliteten i kvindesport bør stoppe op og overveje, om bias spiller en rolle.

Vurderingen af kvaliteten af kvindesporten er ofte fuld af dobbeltmoral - og især fodbold.

Man hører argumentet om, at 'et kvindehold aldrig kan slå et herrehold', brugt til at retfærdiggøre, hvorfor der ikke er grund til at gå op i kvindesport.

Plads til forbedring

Men efter vores mening rammer dette argument helt ved siden af.

Man hører ikke det samme argument, når det gælder boksere fra forskellige vægtklasser, eller om college-basketball, eller når det ikke er professionel basketball.

På trods af stereotyper, bias og en lidt forsinket start, fortsætter kvindefodbold med at vokse - det seneste VM for kvinder slog seerrekorder i flere lande.

Der er helt klart et marked. Og der er helt klart masser af plads til forbedring.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.