Vi mennesker har altid været luksusdyr

Eksotisk luksus fra fjerne lande var på mange måder lige så vigtig allerede for grækerne og romerne i Antikken, cirka 600 f.v.t.–500 e.v.t., som elektronik fra Kina, tøj fra Bangladesh, råstoffer fra Afrika, og iPhones fra USA, er det for os i dag.

I antikken bestod luksus dog ikke af iPhones og smarte jeans, men af elfenben, eksotiske dufte og krydderier, perler, ædelsten, og silke.

Det er en opsigtsvækkende pointe, som fortæller os, at luksus i årtusinder har været et stærkt udtryk for magt og status.

Luksus, lir og lækkerier. Romersk vægmaleri der udpensler hvad vore hjerter altid har begæret: vin i sølvbægre på et eksklusivt bord og et par svøbt i fine klæder og purpur, der emmer af begær. (Foto: Shutterstock)

Handel med luksusvarer binder verden tættere sammen

Skønt man har handlet meget mindre mængder og til højere priser end i dag, har de mere eksklusive varer i lige så høj grad tjent til at definere klasse og kultur.

Samtidig har handlen med luksusvarer bundet verden tættere sammen i en slags tidlig globalisering.

Herunder kan du komme med på en luksuriøs rejse i fortiden fra den tidlige Antik mere end 600 f.v.t. frem til Senantikkens afslutning i 400-tallet e.v.t.

Den viser os, hvilken rolle luksus har spillet for både rige og almindelige mennesker, og for båndet på tværs af kontinenter.

Den græske drøm om et liv i luksus

Allerede en af de første stemmer i vestlig litteraturhistorie, den kvindelige græske digter Sapfo (ca. 610-570 f.v.t.), skrev om det gode liv, navnlig et med luksus.

Denne livsstil var inspireret af kongeriget Lydien i Lilleasien, svarende til det Nordvestlige Tyrkiet i dag.

Lydiens magt og rigdom gjorde riget til en bro mellem Grækenland og den nære orient, så Sapfo i sine digte kunne tale om røgelse, myrra, purpurklæder og elfenben – nogle af datidens luksusvarer.

I de næste 100 år var luksus nært knyttet til eliten i de græske bystater, flere steder endda med tyranner som repræsentanterne for det ultimative liv i luksus.

Luksusvarer spreder sig i Grækenland

Men så skete der noget i Athen i 400-tallet, som vendte op og ned på de traditionelle privilegier.

Med indførelsen af demokratiet i 507 f.v.t. og førerpositionen efter sejren over Perserne i 479 f.v.t., fulgte en øget velstand i Athen.

Og den kom også den jævne borger til gode, ikke blot de rige familier.

Luksus blev nu noget, som man kunne nyde efter evne, som konsekvens af byens demokratiske forfatning og økonomiske og militære succes.

Varer fra Afrika og Mellemøsten nåede en stadig større del af den græske verden via Perserriget (med centrum i Iran), der var datidens supermagt, og toneangivende indenfor mode og luksus.

Rige mænd fra Østerland

Netop derfor blev det den makedonske kong Alexander d. Stores (356-323 f.v.t.) drøm at overtage perserkongens magt, såvel som hans berømte rigdom og luksus.

Efter at have sikret sig magten over Grækenland, gennemførte han i 334-325 f.v.t. erobringen af et kortvarigt storrige, der strakte sig fra Makedonien til Pakistan. Det blev næste skridt i sammenknytningen af Euroasien.

Alexander erobrede enorme rigdomme fra perserkongens paladser.

Skatte, som han siden brugte på sine hære, flåder og storslåede byggerier, samt som overdådige gaver til venner og allierede i øst og vest.

Guldspænde med motiv af amoriner på fisk. Fundet i Tillya Tepe-gravhøjen i Afghanistan (antikkens Baktrien) som del af en kongelig begravelse, ca. 75 e.v.t. Dette og andre smykker fra gravgodset tilhører tydeligt en nedarvet hellenistisk tradition, mens andre af smykkerne trækker på såvel nomadisk som kinesisk kunst. (Foto: Ismoon / CC BY-SA 3.0)

Luksus-livsstilen spreder sig

I det, der nu er kendt som Central- og Sydasien, bestod græske riger i hen ved 300 år, og da de faldt, overtog nye herskere fra de mongolske stepper de gamle græske kongers stil ud i luksus for at berettige deres styre.

På tilsvarende vis etablerede Alexanders makedonske efterfølgere en helt ny skala for luksus i deres hellenistiske kongedømmer (323-31 f.v.t.) i særligt Syrien og Ægypten.

Med deres direkte adgang til Mellemøstens herligheder kunne kongerne prale med deres magt gennem et overforbrug af luksus, som før havde været helt utænkeligt.

At blæse og have mel i munden – Roms tvetydige forhold til luksus

Tilbage i Middelhavet sladrer Roms ældste kendte love om, at eliten (de såkaldte ’patriciere’) allerede i 400-tallet f.v.t. nød luksus både i livet og i døden, i en strid om status blandt samfundets top.

I årene før og efter 200 f.v.t. væltede det dog ind med luksusvarer som røgelse, krydderier, elfenben og ædelsten, først som handel og siden som krigsbytte.

Faktisk i en sådan grad, at den romerske overklasses selvforståelse og repræsentation aldrig skulle blive den samme igen.

Eliten i Rom, som traditionelt havde brugt luksus til at vise sin magt, blev nu så udfordret af al den ekstra rigdom, at statsmanden Cato d. Ældre (234-149 f.v.t.) følte sig kaldet til at starte en kamp mod Østens ’fordærvende’ luksus.

Kulturkampen der fulgte, om nøjsomhed overfor luksus, skulle siden komme til at forme det sociale og politisk liv i Rom helt frem til Senantikken.

Alle veje fører til luksus

27 år f.v.t. grundlagde Augustus (63 f.v.t.-14 e.v.t.) sit romerske kejserdømme, og det blev enden på den gamle senats-styrede republik.

Med Augustus blev det tvetydige forhold til luksus endnu mere udpræget.

Statuette af elfenben fra Indien (Maharashtra), hvor denne slags figurer blev brugt til udsmykning af luksuriøse møbler. Statuetten er dog fundet i et romersk hus i Pompeji, og dateres til ca. 50 e.v.t. Tilsyneladende inspirerede indiske elfenbensarbejder udsmykningen af romerske borde i perioden. (Foto: Sailko / CC BY-SA 3.0)

På den ene side skabte han selv en norm om, at en god kejser skulle virke mådeholden i sin almagt, med fokus på luksus til folket snarere end til ham selv.

På den anden side betød Republikkens undergang, at det at være formelt medlem af den politiske overklasse nu blev mindre vigtigt. I stedet skabte man nyttige kontakter og viste sin magt igennem overflod: Det gjaldt om at leve et liv i luksus, der kunne skaffe en til tops i samfundet.

Dette førte til en langstrakt magtkamp på fremvisning af forbrug og luksus mellem den gamle overklasse og nyrige familier.

Et katalog over luksusvarer

Særligt luksus fra Østen var i høj kurs, og det kan ses i litteraturen fra den periode.

Alene i Plinius d. Ældres (23–79 e.v.t.) værk ’Naturhistorie’ er der et helt katalog over guld, sølv, ædelstene, røgelse, krydderier, mm.

Dette og andre værkers mange detaljer om varerne og deres vej til Rom, vidner om et udbredt kendskab til en større verden.

Periplus-manuskriptet, et manuskript fra 800-tallet e.v.t. med den såkaldte Periplus, eller ’Håndbog til sejlads i Det indiske Ocean’. Stammer fra ca. 50 e.v.t. og beretter om ruter, havne, samt hvad der kan købes og sælges i dem, hele vejen fra Romersk Ægypten til det nuværende Thailand. (Foto: Universitätsbibliothek Heidelberg)

Der fandtes endda en manual til handlende om udbud og efterspørgsel fra Rødehavet til Thailand, og skønt romerske skibe ikke nåede helt til Kina, kunne silke derfra blot købes i indiske havne.

Det minder om globalisering

Noget kinesisk silke blev endda vævet med vestlige motiver i Kina, med øje for at eksportere det mod vest.

Ligeså blev græsk-romerske guder og symboler indgraveret på halvædelsten i Sydindien allerede inden udskibning mod romerske havne i Ægypten.

Men silke blev også solgt som silketråd, som vævere selv kunne indfarve og væve efter ønske i romerske byer, og ringsten blev sendt i blank tilstand til indgravering efter den nye ejers eget ønske.

Det minder altså om den moderne globalisering: Efterspørgsel et sted i verden former udbuddet et andet sted i verden, så varer og kulturer blandes hos både dem der forbruger og dem der producerer.

Romerriget var centrum for luksusvarer

Frem mod ca. 150 e.v.t. blev det romerske kejserdømme i stadig større grad ensbetydende med såvel Roms som provinsernes adgang til eksotiske varer fra nær og fjern, i hvert fald i romernes egen selvopfattelse.

Endda til priser som ikke var helt hen i vejret, hvis blot man brugte krydderier og røgelse lidt sparsomt.

Når man tager det samlede arkæologiske og skriftlige kildemateriale i betragtning, lader det til, at Romerriget blev et centrum for alverdens varer og håndværk, som stammede fra både hjemlige Europa, men også fjerne egne som Asien og Afrika.

Ikke kun et by-fænomen

Gader og varehuse til handlen med de dyre ting fra øst fyldte godt op i hjertet af Rom, blandt andet på selve Forum.

Imens skød rige og monumentale karavane-byer der stod for importen, som Palmyra i Syrien og Petra i Jordan, op langs østgrænsens handelsruter.

Sidst, men ikke mindst, blev peber fra Indien handlet helt ud til Romerrigets yderste grænser, og en gammel kontrakt viser, at én dygtig og heldig købmand kunne få over 150 tons enormt værdifulde varer (bl.a. elfenben og parfumer) med sig hjem fra sydindiske Muziris til Middelhavet.

I galleriet herunder kan man se eksempler på antikke ’indkøbscentre’.

Forum Romanum, vest: Den vestlige del af Roms politiske, religiøse og administrative centrum. Fra klyngen af træer i billedets venstre side udgik vejen Vicus Tuscus mod Tiberen, hvor man kunne købe røgelse, peber og kinesisk silke. På Vicus Unguentarius, der løber parallelt med Forum mod vest, købte romerne parfumer med eksotiske ingredienser fra Arabien og Indien for svimlende beløb. (Foto: Kasper Grønlund Evers)

Forum Romanum, øst: De enorme buer i venstre side indikerer grundplanen for de tre ’Pebervarehuse’ fra ca. 90 e.v.t., som de er bygget henover. Disse specialbyggede varehuse blev brugt til at opbevare krydderier og arabiske varer som røgelse og myrra. Langs den hellige vej, Via Sacra, der løb lige foran, lå kvarteret for guldsmede og juvelerer, mens den tomme plads lige overfor sidenhen blev bebygget med en søjlehal til handel med perler, særligt fra Den persiske Golf og Sydindien. (Foto: Kasper Grønlund Evers)

Fra at have været centrum for nomadiske stammer ved en oase, voksede Palmyra sig fra år nul til 200-tallet til at være en rig og mægtig karavane-by. Karavaneledere og købmænd involverede sig i handlen med hele Østen. Byens eget private ’karavane-politi’ beskyttede mod fjendtlige stammer under returrejsen hjem gennem den syriske ørken. Palmyra blev så stærk, at byen kortvarigt løsrev sig og forsøgte at etablere sit eget imperium, men blev knust af kejser Aurelian i 272-73 e.v.t. (Foto: Kasper Grønlund Evers)

De nomadiske nabatæere havde allerede fra 300-tallet f.v.t. gjort sig til mellemmænd i den profitable import til Middelhavet af røgelse og myrra fra Sydarabien. Deres hovedby, Petra, lå skjult og beskyttet af bjerge i en snæver dal, hvis klippesider blev udhugget til bl.a. storslåede templer og gravkamre i hellenistisk stil. Foto: (Kasper Grønlund Evers)

1 / 4

Kristendommen lukker og slukker for ideen om et liv i luksus

Romerrigets adgang til luksus fra nær og fjern toppede 100–200 e.v.t.

Herefter gik det støt tilbage, men alligevel blev dét at eje og forbruge eksotiske varer ved med at være en vigtig måde at vise magt og status på for kejsere og eliten.

Med kristendommens gradvise dominans 300-400 e.v.t., og med den et mere negativt syn på personlig rigdom, ebbede festen dog langsomt ud i Senantikken.

Fra at det var de højtstående og velhavende, der nød luksus til offentligt skue, blev det nu de større byers kirker, der kom til at nyde godt af kostbare gaver.

Luksus former lokalt og skaber forbindelser globalt

I over 1.000 år var brugen af luksus altså af stor betydning for, hvordan samfundet var indrettet i Grækenland og Rom, samt for kontakt og handel med Afrika og Asien.

Antikkens strømme af handelsfolk, varer, kultur og idéer på kryds og tværs af den gamle verden er et spejl for vores egen tid.

Ved at studere Antikken, og se hvordan luksus blev brugt lokalt og havde konsekvenser globalt, kan vi blive klogere på, at den moderne forbrugsbaserede globalisering ikke i sig selv er noget nyt.

Tværtimod. Alle veje har altid ført fra Rom til Kina.

\ Læs også

Oldtidens Palmyra gemmer på vigtig viden om bæredygtighed

Opdagelse af 2.000 år gamle bronzefigurer kan omskrive historien om romerne og etruskerne

Forskere: Denne guldmønt viser, at fiktiv romersk kejser faktisk eksisterede