Nogle dele af verden har i århundreder haft blomstrende handel og økonomisk velstand, mens andre altid har været tilbagestående.
Hvorfor? Spørgsmålet har optaget økonomer i evigheder.
Nu viser dansk forskning, at op til 2.000 år gamle veje, opført af romerne i antikken, kan forklare, hvorfor nogle områder i et land eller en region i flere hundrede år har haft økonomisk vækst, mens andre områder ikke er fulgt med.
»Vi dokumenterer, at antikkens vejnet har haft en vedvarende betydning for den økonomiske udvikling helt op til i dag,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.
Romernes vejnet var 80.000 kilometer
Romerne byggede et avanceret vejnet, som forbandt vigtige militære baser i deres gigantiske rige, der strakte sig over store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten: I år 117, hvor Romerriget peakede, havde de opført 80.000 kilometer vejbaner, estimerer forskere.
I de områder af Europa, hvor romerne byggede det tætteste vejnet, er der stadig den dag i dag flest hovedveje og mest økonomisk aktivitet, viser Carl-Johan Dalgaard og kollegernes analyser, som endnu ikke er publiceret, men som allerede har vakt opsigt blandt økonomer.
»Det er et fascinerende studie lavet af nogle af de førende udøvere af den type forskning i Skandinavien. Et glimrende eksempel på forskning, der dokumenterer den historiske udvikling bag den nutidige økonomiske situation,« lyder det fra Paul Richard Sharp, der er professor i økonomi på Syddansk Universitet.
Forskernes fremgangsmåde er 'state of the art', siger Phillip Schröder, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi:
»Det er en udfordring for os økonomer at forklare, hvorfor nogle dele af verden i århundreder har været rige, mens andre har været tilbagestående. Her har vi et rigtig godt bud på en forklaring,« siger Phillip Schröder.
\ Målt i enkelte lande
Forskerne har ikke kigget på økonomiske forskelle mellem lande, men på variationen i den økonomiske aktivitet i de lande eller regioner, hvor romerne byggede veje.
Der kan altså sagtens være meget økonomisk velstand i lande, der ikke havde romerske veje. Men i de lande, der tilhørte Romerriget, er velstanden størst omkring antikkens hovedveje.
Romerrigets infrastruktur er digitaliseret
Økonomer har længe været klar over, at infrastruktur spiller en rolle for et lands økonomiske udvikling, men det er ny viden, at vejnettet kan have en effekt, der strækker sig over tusindvis af år.
Forskerne fra Københavns Universitet er nået frem til deres opsigtsvækkende resultater ved at studere kort over Romerrigets veje. Kortene findes i en digital database på Harvard University i USA.
For at finde ud af, om de romerske veje har betydning for økonomien i dag, har forskerne sammenlignet kortene med mål for den nuværende økonomisk aktivitet i de områder, der i sin tid tilhørte Romerriget.
Forskerne har kigget på:
- Satellitbilleder af nattelys taget i 2010. Mængden af nattelys er en anerkendt metode til at måle økonomisk aktivitet i et område: Jo mere nattelys, desto mere økonomisk udvikling.
- Kort over nutidens centrale veje i de områder, der var en del af Romerriget. Jo flere veje, desto mere handel.
- Befolkningstætheden i de pågældende regioner. Jo flere mennesker, desto mere økonomisk aktivitet.
Forskerne fandt en klar sammenhæng.
»De steder i Europa, der havde romerske veje, er også de områder, hvor vi den dag i dag ser det tætteste vejnet. Det er de områder, der er mest oplyst om natten, og hvor der bor flest mennesker,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Svært at skelne korrelation fra kausalitet
Forskerne stoppede dog ikke ved det. For selv om der er en sammenhæng (korrelation) mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske aktivitet, betyder det ikke nødvendigvis, at der er kausalitet, altså, at det ene medfører det andet: At romernes infrastruktur grundlagde nutidig velstand.
Måske hænger det sammen med, at romerne byggede deres veje i områder med god landbrugsjord, adgang til vandveje eller med andre fordele, der den dag i dag har betydning for et områdes økonomi.
I så fald er det ikke nødvendigvis romernes vejnet, men noget andet - for eksempel adgang til vand - der har medført den vedvarende økonomiske aktivitet.
Uventet drejning: Hjulets udbredelse hjalp forskerne
Forskerne lavede derfor statistiske analyser, hvor de justerede for en lang række af den slags faktorer, der kan spille ind.
»Men selv om man på den måde justerer for alt, man kan komme i tanke om, vil man altid sidde tilbage med en fornemmelse af, at der er noget, man ikke har taget højde for, og vi vidste, at vi ville få kritik for det,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Og her tager forskningsprojektet en uventet drejning:
En spøjs historie om hjulets udbredelse hjalp forskerne med at dokumentere, at der højst sandsynligt er en årsagssammenhæng mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske velstand.
Romernes veje blev forsømte
Romerriget omfattede som bekendt ikke kun store dele af Europa, men også dele af Mellemøsten og Nordafrika.
Netop i Mellemøsten og Nordafrika blev romernes vejnet forsømt, efter Romerrigets fald i det 4. århundrede, fordi befolkningen gik væk fra at bruge transportmidler på hjul.
På daværende tidspunkt gik befolkningen i Nordafrika og Mellemøsten over til at bruge kamelkaravaner til at transportere varer i stedet for de oksekærrer, som romerne havde brugt.
Hjulets dalende popularitet i regionen betød, at romernes vejnet blev forsømt.
»Hjulet kom først tilbage til Nordafrika og Mellemøsten i nyere tid, da bilen blev opfundet. De nye veje i regionen blev opført andre steder end romernes veje,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Forsømmelsen af det romerske vejnet afspejler sig i forskernes analyse: I modsætning til Europa er der i Nordafrika og Mellemøsten ikke en sammenhæng mellem det antikke vejnet, nutidens infrastrutur og variationen i den økonomiske aktivitet forskellige steder i regionen.
Romernes veje har altså ingen forbindelse til nutidens økonomi i de regioner, hvor vejene blev forladt, fordi vogne på hjul blev afløst af andre transportmidler. Til gengæld ses en klar sammenhæng i Europa, hvor de romerske veje fortsat blev brugt efter imperiets fald.
Infrastruktur er drivkraft for vækst
Hjulets forsvinden i Mellemøsten og Afrika understøtter således på underfundig vis forskernes tese om, at romernes vejnet har været med til at grundlægge nutidens økonomiske aktivitet.
»Det tyder på, at de her offentlige infrastrukturelle goder, man har investeret i historisk, kan være en væsentlig drivkraft for vedvarende økonomisk velstand,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Carl-Johan Dalgaard og kollegerne har fremlagt deres resultater på en række konferencer i udlandet og har fået en masse positive tilbagemeldinger. Studiet er i øjeblikket på vej til at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
