ADHD er en neurologisk forstyrrelse, som viser sig ved impulsivitet, rastløshed, koncentrationsbesvær og opmærksomhedsproblemer.
»Hvis disse egenskaber udelukkende var negative, ville evolutionen have sørget for, at de i mindre grad var til stede, end de er i dag,« siger neurolog David Barack ved University of Pennsylvania i USA til avisen The Guardian.
Resultaterne fra det offentliggjorte studie, som han står i spidsen for, peger på, at disse egenskaber er en fordel i visse situationer.
Det kan forklare, hvorfor ADHD er mere udbredt, end man kunne forvente ud fra tilfældige genetiske mutationer, og hvorfor egenskaber som at være let distraheret og at være impulsiv er så udbredte, mener David Barack.
Det anslås, at mellem tre og fem procent af befolkningen har ADHD.
Antallet af diagnoser er steget de seneste år, især i løbet af pandemiårene 2020 til 2022, viser tal fra den norske sundhedsstyrelse, Folkesundhedsinstituttet.
Samlede bær i computerspil
For at undersøge deres hypotese testede David Barack og kolleger et computerspil på 457 personer.
I spillet var deltagerne i forskellige områder med bærbuske. Målet var at samle så mange bær som muligt i løbet af otte minutter.
Deltagerne kunne vælge at blive samme sted og plukke bær eller bruge tid på at bevæge sig nye steder hen og plukke fra nye buske.
Jo flere bær der blev plukket fra en busk, desto færre bær var der tilbage at plukke fra lige dén busk.
45 procent af deltagerne screenede positivt for ADHD
Deltagerne blev screenet for ADHD-symptomer ved at besvare spørgsmål. Hele 45 procent af deltagerne screenede positivt for ADHD.
Denne gruppe af deltagere bevægede sig hurtigere fra et område med bærbuske til et andet, sammenlignet med deltagerne uden symptomer.
Strategien viste sig at betale sig: ADHD-gruppen samlede flere point i computerspillet end de andre deltagere.
Forskerne mener derfor, at det var fordelagtigt at have en smule ADHD i et forhistorisk samfund, hvor jægere og samlere hele tiden skulle være i bevægelse for at finde føde.
»Vi spekulerer i, at ADHD fungerer som en adaptiv specialisering til fouragering, som forklarer dens udbredelse og fortsatte tilstedeværelse i den menneskelige befolkning,« skriver de.
Indlysende svagheder
»En åbenlys svaghed ved studiet er, at vi ikke ved, om nogen af deltagerne har ADHD, fordi det ikke blev undersøgt,« siger Jan Haavik, professor ved Institut for Biomedicin ved Universitetet i Bergen.
At have symptomer på ADHD er ikke nok til at få en diagnose, hvor man også skal opleve et 'betydeligt funktionstab'. Personer med ADHD-symptomer, som ikke har funktionstab, har ikke ADHD.
En anden svaghed er udvælgelseskriterierne ifølge Jan Haavik.
Ud over det faktum, at næsten halvdelen af de udvalgte deltagere screenede positivt for ADHD, fravalgte forskerne 10 procent af deltagerne, fordi de ikke scorede højt nok på opmærksomhed.
»Så har de måske også udeladt de deltagere, der rent faktisk har ADHD,« siger Jan Haavik.
Et tredje problem er, i hvor høj grad resultater fra et computerspil rent faktisk afspejler virkeligheden.
Men Jan Haavik finder det interessant, at personerne, der rapporterer at have ADHD-symptomer, også valgte en lidt anden bærsamlingsstrategi i computerspillet.
»Studiet kan være relevant for at forstå, hvordan højtfungerende mennesker med enkelte 'ADHD-træk' kan have gavn af disse egenskaber. I mange sammenhænge kan det være gavnligt at være aktiv og impulsiv,« siger professoren.
Genetisk studie resulterede i den modsatte konklusion
Diskussionen om evolution og ADHD er derimod spekulativ og ikke baseret på data, mener han.
»Det er klart, at ikke alle mennesker er lige godt tilpasset et moderne samfund, hvor man skal sidde stille længe i skolen og på arbejdspladsen og have styr på tingene. Det kan være ugunstigt for folk med kort koncentrationsevne og meget impulsivitet, det er 'sund fornuft',« siger Jan Haavik.
»Men forskerne har ikke gode argumenter og peger heller ikke på data, der understøtter påstanden om, at evolutionen har favoriseret disse gener. Her beskæftiger de sig med åbenlyse formodninger.«
Jan Haavik henviser til et studie offentliggjort i Scientific Reports i 2020, hvor spanske forskere har analyseret ADHD-gener fra forhistorisk tid og frem til i dag.
De konkluderer, at evolutionen har arbjdet imod ADHD-generne i lang tid.
»Når vi foretager genetiske studier af mennesker med klinisk ADHD, er der på gruppebasis en ophobning af ugunstige mutationer, der er forbundet med dårligt helbred og nedsat forplantningsevne,« siger Jan Haavik, der selv har forsket i ADHD i mere end 20 år.
Farligt at tale om superkraft
I 2004 begyndte Jan Haavik et stort og tværfagligt forskningsprojekt med det formål blandt andet at forstå de grundlæggende mekanismer i hjernen hos personer med ADHD.
På gruppebasis har mennesker med ADHD øget risiko for at ryge, bruge rusmidler, få børn tidligt og dø i trafikulykker, siger Jan Haavik. Han understreger samtidig, at ADHD-patienter er en meget kompleks gruppe.
»En del fungerer godt, andre fungerer dårligere. En del har ingen alvorlige sygdomsfremkaldende mutationer, men mange almindelige genetiske varianter, som tilsammen disponerer for øget impulsivitet, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær.«
»Men at sige, at man har en 'superkraft' ved at have ADHD, kan være lidt farligt. De fleste mennesker, både med og uden ADHD, har ikke superkræfter. De er bare normale mennesker.«
Ikke en fordel for bønder eller jægere
Problematikken er ikke ny, påpeger Geir Øgrim, forsker og psykologspecialist i Sykehuset Østfold.
Amerikanske Thom Hartmann har sat debatten på dagsordenen med bøger som 'ADHD – A Hunter in a farmer’s world' og efterfølgeren om voksne med ADHD, og hvordan man får succes som jæger i det moderne bondesamfund.
»Han har fået meget kritik,« siger Geir Øgrim, der selv både udreder for og forsker i ADHD.
»Det har aldrig været en fordel at have en stor grad af disse symptomer, hvad enten man er jæger eller bonde, og der sker heller ikke genetiske ændringer over så kort tid,« påpeger neuropsykologen.
Kvantespring
Hvad angår det nye studie, mener Geir Øgrim, at det foretager kvantespring fra computerspillet til refleksionerne om, at ADHD har været udviklingsmæssig gavnligt.
»Det her med at sige at hvis noget ikke var evolutionært brugbart, så burde det være forsvundet. Modspørgsmålet er, hvad med de mange sygdomme der har stærke genetiske komponenter, som ikke er nyttige, men som ikke er forsvundet. Vi har ikke udviklet os til perfekte skabninger, ræsonnementet har klare begrænsninger,« siger Geir Øgrim.
»Det, forskerne faktisk finder her, er, at folk, der betragter sig selv som rastløse og impulsive, hurtigere springer fra den ene bærbusk til den anden. Og det i sig selv er jo ikke videre revolutionerende.«
Læs også om et andet forsøg, hvor idéen om ADHD som en fordel i fortiden blev testet, i artiklen Hypotese: Var ADHD en fordel for fortidsmennesker?
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
