Unge muslimer råhygger uden alkohol

Måske har du et billede af, at unge muslimer lever et kedeligt liv.

Enten går de rundt og hærger i gaderne, fordi de mangler noget bedre at tage sig til, eller også sidder de derhjemme og læser Koranen, spiller computerspil eller laver noget andet kedeligt og alkoholfrit på en fredag aften, hvor de i stedet kunne tage i byen og give den gas.

Virkeligheden er langt hen ad vejen en helt anden. Muslimske unge fortæller selv, at de har fede, store fester med deres søskende, deres forældre og forældrenes venner, hvor de danser rundt; eller de mødes med deres venner og veninder og ser film, sludrer om hemmeligheder og laver de samme teenage-ting som deres danske jævnaldrende.

Eller det vil sige – næsten det samme. Der er nemlig én stor forskel: Unge muslimer holder sig generelt fra alkohol i modsætning til deres danske klassekammerater, som har verdensrekorden i druk.

Færre end halvdelen har prøvet at være fulde

En dansk analyse sætter for første gang nogle tal på, hvor meget unge muslimer på 17-19 år egentlig drikker. Den viser, at hvor stort set alle danske unge – ‘etniske danskere’ – har prøvet at drikke mindst én genstand, så gælder det kun for 50% af de unge med muslimsk baggrund.

Blot 41% af de unge muslimer har været fulde, mens 97% af danskerne uden religiøs opdragelse har prøvet det.

Kun 19% af de unge muslimer har drukket over fem genstande på én gang gennem den seneste måned. Det tilsvarende tal for de ikke-religiøse danskere er hele 82%.

Drukvaner danner sociale skel

Tallene skal tages med et vist forbehold, for de varierer meget inden for de enkelte grupper, f.eks. efter de enkelte muslimers køn, hvor meget de dyrker deres religion og efter deres kulturelle baggrunde; en bosnier drikker f.eks. typisk mere end en pakistaner.

Men tallene tegner et overordnet billede af to vidt forskellige festkulturer, der skal forsøge at fungere sammen socialt i skoler, gymnasier og alle mulige andre steder i samfundet.

Og selvom det kan lyde overfladisk at tale om øl, vin og Bacardi Breezer i samme sætning som venskab og forståelse, så påvirker de forskellige indstillinger til druk, hvor meget de unge har med hinanden at gøre til hverdag.

»Det er klart, at det f.eks. giver sociale skel i en klasse, fordi når man drikker, er man som regel sammen med de andre, som også drikker.«

»Og hvad er det, man taler om i klassen mandag morgen? Alle de ting, man oplevede eller kvajede sig med i fredags,« konstaterer Maria Røgeskov, der har lavet analysen i sit speciale, der er blevet til som et samarbejde mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

»Man kan også se, at til arrangementer, hvor man kan købe sodavand og alkohol, der sætter sodavandsdrikkerne sig i sofaerne, mens øldrikkerne sidder ved bordene. Det skaber et socialt netværk, som også har indflydelse på, hvem man sidder ved siden af i klasseværelset.«

»På den måde er alkohol groft sagt socialt integrerende blandt danske unge, men det er det altså ikke for mange af de muslimske,« uddyber Maria Røgeskov.

Hvorfor overhovedet drikke sig fuld?

Maria Røgeskovs analyse bygger materiale fra en stor spørgeskemaundersøgelse af 3.080 unges forhold til alkohol og stoffer (Youth, Drugs and Alcohol, YODA, se sidst i artiklen) samt på interview med fokusgrupper fra seks gymnasier med i alt 35 unge muslimer af begge køn.

Maria Røgeskov fortæller, at nogle muslimer holder sig fra alkohol på grund af religion, men de fleste har andre gode grunde:

Deres forældre drikker ikke og derfor ligger det ganske enkelt fjernt fra nogle muslimske børn og unge at kaste sig over alkohol De synes, det er mærkeligt – og bryder sig ikke om – at man skal drikke for at have det sjovt De kan se, at druk har nogle ubehagelige konsekvenser, nogle gange fysisk, men især psykisk, når de danske drukmåse møder i skole mandag morgen med minderne fra fredag aften om et væld af dumme handlinger, som de nu fortryder

»Muslimske unge accepterer, at det er en del af den danske kultur, at man drikker, men de føler også, at det giver en opdeling, fordi de selv har en anderledes livsstil,« beretter Maria Røgeskov.

Piger vælger familien før byen

Især muslimske piger foretrækker at holde sig hjemme fra byen, primært fordi de tænker på, hvad det kan gøre ved familien og familiens ære, hvis de bare bliver set i byen – og endnu værre hvis de fjoller fulde rundt eller endda kysser en fyr.

»Mange piger vil rigtigt gerne ud at danse, men der er den barriere, at hvis man ikke opfører sig, som man bør, så kan man skade sin families ry, og de vil enormt gerne tage hensyn til deres forældre og gøre de rigtige ting.«

»Et langt stykke hen ad vejen handler det om ærbarhed og om at være jomfru, når man bliver gift. Hvis der bliver sået tvivl om det, ødelægger det ikke bare pigens egen, men måske også søsterens mulighed for at blive gift, og har man først fået et dårligt ry, så er det svært at lave om på.«

»Derfor kan det have store konsekvenser for pigerne og for hele deres sociale liv, hvis de går i byen og drikker sig fulde,« forklarer Maria Røgeskov.

Man skal tage hensyn til sine forældre

Drenge er mere tilbøjelige til at gå ud, fordi de må komme senere hjem end pigerne og generelt følger mere lempelige familieregler end deres søstre.

Til gengæld er respekten for familien den samme, og drengene har samme høje ønske om at gøre det bedste for familien og undgå at skuffe forældrene.

Muslimske drenge fortæller til Maria Røgeskov, at de derfor enten kommer sent hjem eller sover hos nogle venner, hvis de har drukket en tår over tørsten.

»Både piger og drenge giver udtryk for, at selvom man går i byen og drikker, skal man først og fremmest være en datter eller søn, der tager hensyn til sine forældre og al æren omkring familien,« fortæller Maria Røgeskov.

Normer for både muslimer og ikke-troende

»Det lyder måske, som om muslimske unge er underlagt mange regler, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at danskere også lever efter særlige regler og normer.«

»Jeg har personligt heller ikke lyst til, at mine forældre skal se mig stiv eller dårlig, og materialet fra en tidligere undersøgelse viser også, at danske piger skal passe på, hvor mange fyre de er sammen med i forhold til at få et ry for at være billig.«

Unge muslimer vil gerne gøre forældrene glade ved at være ærbare og være gode sønner og døtre – men den danske ungdomskultur går i en helt anden retning. Det rum prøver de at mingelere i, og det kan være svært

Maria Røgeskov

»Det er nogle af de samme spilleregler, der gælder for etniske og muslimske danskere, men grænserne ligger bare på et andet niveau for mange muslimer,« pointerer Maria Røgeskov.

Druk-danskere kan lære af muslimer

På den måde viser undersøgelsen ifølge Maria Røgeskov nogle andre måder at være sammen på for de danske unge, der nærmest automatisk drikker sig i hegnet torsdag, fredag og lørdag.

»Hvis vi vender det hele lidt på hovedet, så kan vi se, at mange muslimer hygger sig og har det sjovt uden alkohol. Måske kan det bruges som inspiration, når unge, forældre eller skoler diskuterer unge og druk. Muslimer kommer med en anden indstilling, som vi måske kan lære noget af,« siger Maria Røgeskov.

Maria Røgeskov belyser sine pointer i specialet ved hjælp af teorier fra sociologerne Pierre Bourdieu (ubevidste normer og strukturer, kaldet habitus), Richard Jenkins (individuel og kollektiv identitet) og Annick Prieur (køn og etnicitet) samt antropologen Yvonne Mørck (multikulturalisme).

Den store undersøgelse Youth, Drugs and Alcohol (YODA) er finansieret af Rockwool Fonden og danner basis for flere forskellige forskningsprojekter.

I dag offentliggør forskere fra SFI og Københavns og Aarhus universiteter resultater fra projektet ‘Unge og stoffer’ i bogen ‘Stoffer og natteliv‘, som udkommer på Hans Reitzels Forlag.