Tallene for, hvor mange unge der oplever angst og depression, fortsætter med at stige, alt imens man kan læse artikler om, at det langt fra er alle unge, der mistrives.
Så hvad skal man egentlig tro? Hvordan har unge det i dag?
Ifølge to ungdomsforskere er begge dele sandt. Mange unge kæmper med mistrivsel, men der er også en stor gruppe, der trives.
»Det er ikke hverken eller, men både og,« lyder det fra Noemi Katznelson, der er professor i Center For Ungdomsforskning (CEFU), på en nyligt afholdt konference om unges trivsel.
Sammen med professorkollegaen fra CEFU Niels Ulrik Sørensen ønsker hun at sætte fokus på, at mistrivsel eller trivsel ikke er statiske størrelser.
»Problemet med begreberne trivsel og mistrivsel er, at det bliver alt for sort-hvidt. Der er nogle, der trives, og nogle, som ikke trives. Og alle gråzoner og nuancer i deres liv fortoner sig,« siger hun om problemet med den gængse forestilling, da Videnskab.dk møder hende på konferencen ’Levbare liv’, arrangeret af CEFU.
Ofte kædes det at være glad og i trivsel sammen med at være robust, fortæller hun videre.
»Men vi ved fra forskningen, at man sagtens kan være robust og have en periode, hvor man har det svært og er ked af det. Det at være ked af det betyder ikke automatisk, at man er skrøbelig,« siger Noemi Katznelson.
Livet bølger op og ned, og derfor kan man i nogle perioder være robust og i andre være sårbar. Og det rummer begreberne mistrivsel og trivsel ikke, mener hun.
»Trivsel eller det modsatte er ikke permanente tilstande, men noget, man kan opleve, men også gøre noget ved i mange tilfælde,« fortsætter Noemi Katznelson.
To nye begreber
Derfor mener hun og kollegaen Niels Ulrik Sørensen, at vi bør bruge nogle helt andre begreber, nemlig ’trivselsbestræbelser’ og ’levbare liv’.
»Begrebet trivselsbestræbelser lægger op til, at man kan handle sig til trivsel, men det er selvfølgelig ikke altid, at det lykkes,« forklarer Niels Ulrik Sørensen, der understreger, at det langt fra er alle former for mistrivsel, det er muligt at handle sig ud af.
Termen ’levbare liv’ handler om, at man kan påvirke sin egen og andres trivsel, idet at man er forbundet til hinanden og er en del af en større kontekst.
De to begreber er beskrevet i en ny rapport og skabt på baggrund af interviews med 337 unge mennesker. 38 af de 337 interviews er udført af forskerne selv, mens resten stammer fra videointerviews udført af P3, der i mere end et år satte fokus på unges trivsel.
P3-missionen, som projektet hed, kørte rundt i en grøn bus og spurgte unge på blandt andet højskoler, festivaler og uddannelsesinstitutioner til, hvad der gør dem glade.
De to ungdomsforskere har set de mange video-interviews igennem og har lavet en analyse af, hvordan unge arbejder med deres trivsel, og hvad der spænder ben for dem.
»Som forskere var det en meget speciel oplevelse at se de her film. Det har været en følelsesmæssig rutsjebanetur – vi har været flade af grin, siddet med tårer i øjnene og andre gange bare tænkt ’shit, det er vildt’,« siger Noemi Katznelson.
Syv faktorer, der påvirker trivsel blandt unge
Noemi Katznelson og Søren Ulrik Sørensen har fundet syv faktorer – eller hotspots, som de kalder dem – der viser de unges forskellige oplevelser af trivsel og det modsatte. Det er de faktorer, som ungdomsforskerne kalder ’trivselsbestræbelser’.
1. Idéen om lykke
Den første faktor, der kan påvirke de unge på godt og ondt, handler om idéen om at opnå lykke i sit liv. Mange unge har bestemte forventninger til, hvad deres liv skal fyldes af, eksempelvis fester, festivaler, kærester, venner, efterskoler, alkohol og en generel følelse af ungdomslykke.
Hvor det for nogle unge kan virke motiverende at have alle de her forventninger til, hvad livet skal indeholde, kan det for andre virke overvældende og som et stort pres.
2. Et trygt fællesskab
En anden faktor, der er betydningsfuld for de unges trivsel, handler om fællesskaber. Flere af de unge i interviewene fortæller, at de ønsker en ophævelse af ’jeg’et’ og i stedet at blive en del af et ’vi’. Det giver flere af de unge en følelse af tryghed og modstandskraft overfor samfundets mange krav til dem i uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet.
3. Alenetid på godt og ondt
Nutidens unge lever i en tid med sociale medier, hvor man konstant opdateres om, hvem der er sammen, hvornår og hvordan. Det skaber hos mange af de unge i undersøgelsen en frygt for at gå glip af fællesskabet. Mange har svært ved at være alene og bliver rastløse og ængstelige. De har brug for andre for at kunne mærke sig selv. Andre har brug for at være alene for at lade op.
4. En flugt til nu’et eller en tryghed i fremtiden
Mange unge i dag oplever at skulle forholde sig til fremtiden hele tiden gennem uddannelsesvalg, studiejob, partnervalg, hobbyer osv. Nogle finder derfor tilflugt i nu’et som en måde at undgå at skulle forholde sig til fremtiden på. Andre finder ro i at træffe beslutninger, der fører dem derhen i livet, hvor de gerne vil være i fremtiden.
5. Måder at trække sig på
Et andet vigtigt parameter for de unges oplevelse af trivsel er, om de får lov at trække sig og få ro på i dagligdagen. Flere ’trækker sig’ ved at høre musik, mens de løser en opgave i skolen eller på gymnasiet. Andre cykler en tur og oplever at få luft fra et pres om at være social. De unge, der ikke får taget pauser, oplever til sidst at måtte trække sig helt ved eksempelvis at droppe en uddannelse, en hobby eller lignende.
6. Følelsen af at præstere og lykkes
Unge skal i dag præstere på en lang række områder, i skolen, socialt, i familien og på arbejdsmarkedet. Og selvom det for nogle kan opleves som et pres, kan opgaver, der har en overskuelig ramme, og som det er muligt at løse, virke meget positivt på de unges oplevelse af trivsel. Det kan både være praktiske og mere teoretiske opgaver.
7. Et arbejdsliv i balance
Flere af de unge, der er blevet interviewet, beskriver, at deres fremtidige arbejde er vigtigt for deres trivsel. De frygter et for stort arbejdspres, men beskriver samtidig glæden ved et arbejde, der giver dem muligheden for ’levbare, gode liv’, hvor de kan trives. Mange er begejstrede for idéen om at sammensætte en fremtid, hvor de selv kan styre, hvor længe de vil bruge på arbejdet, og hvor de arbejder med noget, der giver mening for dem.
Unge har brug for støtte
Hvordan de syv faktorer, der påvirker unges trivsel på godt og ondt, skal implementeres i de unges hverdag, ved de to forskere stadig ikke.
Men deres håb er, at vi som samfund begynder at tænke over, hvordan vi kan understøtte de unge i deres egne måder at opnå trivsel på.
»Vi skal både kigge på det, der fremmer trivslen i de unges strategier, men også på, hvor tilstræbelsen spænder ben for dem, og det bliver et pres,« siger Niels Ulrik Sørensen.
