Ugens podcast: Klimaskeptiske påstande skydes ned
I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte.
podcast Videnskab.dk klima klimaforandringer skepsis

Forskerne er enig: Cirka halvdelen af de temperaturstigninger, vi ser i dag, er menneskeskabte. Hør mere om, hvad vi skal gøre ved det i ugens podcast. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? 

Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer.

»Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum.

Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om:

  • Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr
  • Mulige fremtidsscenarier
  • Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet

Den anden gæst i studiet er Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet, der blandt andre står bag artiklen '140 års målinger afslører: Ekstremt varme dage er blevet hyppigere i Danmark' - en del af Videnskab.dk's særlige klimatema, der er blevet lanceret i denne uge.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

Klimaforandringerne ER menneskeskabte

Kender du en, der ikke er overbevist om, at klimaforandringerne skyldes menneskelig aktivitet?

Så har du måske også hørt et eller flere af de fem argumenter, som de to forskere bliver konfronteret med i podcasten. 

Klassikeren er måske, at klimaet på Jorden altid har forandret sig, og at den menneskelige aktivitet slet ikke kan påvirke klimaets naturlige forandringer.

Men, som forskerne påpeger, det er først, efter menneskene kom til for omkring 200.000 år siden, at temperaturen begyndte at stige drastisk - lige nu stiger den 100 gange hurtigere, end den har gjort på noget tidspunkt de sidste 800.000 år.

»Vi kan ikke forklare de stigninger, vi ser nu, uden at bringe mennesker ind i billedet,« sig Katherine Richardson.

podcast klima myter

På grund af den globale opvarmning forventer man, at varmeekstremer vil blive øget i fremtiden, mens forekomsten af kuldeekstremer samtidig vil mindskes. (Foto: Colourbox)

Forskerne er stort set enige

Forskning tyder på, at omkring 97 procent af forskerne inden for klimaforskning er enige med hende.

Også selvom et andet skeptiker-argument lyder, at der netop ikke er enighed blandt de kloge om, hvorvidt ansvaret for forandringerne hviler på menneskene.

»Vi er jo alle sammen skeptikere i naturvidenskaben. Vi stiller spørgsmålstegn ved vores modeller og metoder hele tiden. Summa summarum, vi kommer altid op med det lidt nedslående resultat, at vi havde ret,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Er klimaforskere røde lejesvende?

De to forskere konkluderer i podcasten, at cirka halvdelen af de temperaturstigninger, vi ser i dag, er menneskeskabte - og de forklarer også, hvorfor de er sikre.

Det indebefatter også et modsvar til skeptikeres påstand om, at den globale opvarmning holder pause (den såkaldte hiatus-teori), og et forsvar for klimamodeller, der ifølge skeptikere ikke kan forudsige fremtiden.

Da Katherine Richardson bliver præsenteret for den sidste af de fem påstande, begynder hun at le.

Den lyder, at forskere, der taler for menneskeskabte klimaforandringer, er en del af en venstreorienteret konspiration.

Det er måske lidt karikeret at tænke, at den grønne dagsorden er noget, man finder på den venstre del af det politiske spektrum, lyder det i podcasten, men vil forskerne anerkende, at de får mere opbakning fra venstreorienterede regeringer end fra borgerlige?

»Der sker noget meget interessant i øjeblikket, for det er rigtig nok, at det er den grønne side, der i årtier har sagt, at 'nu skal vi redde planeten', men jeg tror altså ikke, at klimaforskere går ind for at redde planeten - planeten klarer sig helt fint - det her er et spørgsmål om, at vores eget levegrundlag fortsætter på en måde, hvor vi kan trives,« siger Katherine Richardson.

Andetæsk giver små penisser

Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen.

Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker.

For at tage det sidste først, så viser et nyt studie, at alfahanner i en andeflok tæsker de underdanige andrikker til at få mindre penisser.

ænder, and, penis

Ænder skifter størrelse på penis afhængigt af antallet af andre andrikker, der skal slås om hunnerne. (Foto: Patricia Brennan)

Man ved fra tidligere forskning, at andrikker udøver en voldtægslignende parring over for hunnerne. Det har fået hunnen til at udvikle en forsvarsmekanisme, en udposning ved skedeåbningen, der skal gøre det sværere for andrikken at trænge ind.

Hans modsvar? At vokse en endnu længere, spiralformet penis.

Og nu viser det sig altså, at det er den stærkeste han, der lykkes bedst med det.

Går Jorden under på lørdag?

I podcasten kan du desuden høre om, hvordan en omsorgsfuld leder på arbejdspladsen kan gøre mere gavn end en streng leder. 

Men det kan altsammen være lige meget, hvis amerikaneren David Meane får ret.

Dommedagsklokkerne ringer nemlig igen.

Ifølge David Meanes beregninger, der tager udgangspunkt i Johannes' Åbenbaring, den sidste bog i Det Nye Testamente i Biblen, skulle 'Planet X' ramme Jorden på lørdag

NASA afviser kort og godt, at der er noget om snakken - hør hvorfor i podcasten øverst.