Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin
Kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation er metoder, forskere undersøger.
kronisk smerte mindfulness kognitiv terapi tDCS morfin nervesystem hjernen

Migræne, piskesmæld, gigt og fibromyalgi ... kronisk smerte kan komme i mange afskygninger. Medicin lindrer sjældent, siger forskere og klinikere. (Foto: Shutterstock) 

Flere og flere mennesker lever et liv med smerter. Bare i Danmark har hver femte kronisk ondt.

»Det er en global epidemi. Problemet bliver formentlig større, i takt med at verdens befolkning vokser, og vores daglige stressniveau stiger,« siger Shellie A. Boudreau, der er smerteforsker på Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og SMI ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

»Fremover vil der komme ændringer i den måde, man håndterer det,« forudser lektoren, som forsker i de grundlæggende mekanismer, som får os til at føle smerte.

Amerikanere tester mindfulness

Videnskab.dk mødte for nyligt Shellie A. Boudreau og andre smerteforskere på en international kongres i København.

Et af kongressens helt store temaer var morfin, og hvordan man kan begrænse et galoperende forbrug af det vanedannende stof. I Danmark alene får 168.000 mennesker morfin-holdige lægemidler for at holde deres kroniske smerter i skak, skrev Politiken for nyligt.

Forskning finder løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra Trygfonden har muliggjort temaet. Trygfonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Men mens morfin kan lindre akutte smerter, har stoffet ikke en god effekt, når smerterne er kroniske. Desuden er det ikke særligt smart at tage lægemidler med morfin i årevis, for man bliver afhængig, og stoffet har en række uheldige bivirkninger.

Overalt i verden arbejder forskere derfor på at udvikle smertebehandlinger, som ikke inkluderer kemiske lægemidler.

For eksempel i Baltimore i USA, hvor smerteforskere arbejder med meditation og psykologisk terapi.

»Vi bruger ikke-medicinske interventioner. I øjeblikket er vi i gang med et stort klinisk forsøg, hvor vi tester mindfulness mod migræne,« siger David Seminowicz, der er forskningsleder på Seminowicz Pain Imaging Laboratory ved Maryland University, Baltimore, i USA og i øjeblikket er gæsteforsker på CNAP.

Kognitiv terapi hjælper

David Seminowicz og kolleger har tidligere fået gode resultater i store kliniske forsøg, hvor de har givet smertepatienter kognitiv terapi, som er en psykologisk behandlingsmetode, hvor patienterne får hjælp til at ændre deres tankemønstre.

»Når man har kronisk ondt, har man tendens til katastrofetænkning. Man kan ikke lade være med at fokusere på smerten, og man har tendens til at tro, at den bliver værre og værre. I kognitiv terapi lærer patienterne at styre tankerne væk fra smerten,« siger han.

I nogle tilfælde ser kognitiv terapi ud til at kunne normalisere dele af hjernen, der er forstyrret, når man har smerte, viser fMRI-hjerneskanninger.

»Det ser ud til, at man med effektiv behandling kan komme tilbage til noget, der ligner en sund hjerne,« siger David Seminowicz.

kronisk smerte mindfulness kognitiv terapi tDCS morfin nervesystem hjernen

I Baltimore, USA, laver forskere kliniske forsøg, hvor de tester mindfulness mod kronisk smerte. (Foto: Shutterstock)

Strøm hjælper hjernen 

Andre steder laver forskere forsøg, hvor de stimulerer smertepatienters hjerner med elektriske eller magnetiske impulser.

Teknikken, som kaldes Transcranial Direct Current (tDCS), virker ved, at man via elektroder på en slags hjelm sender strøm ind i hjernen og dermed forstærker naturlige, neurale processer.

»Vi sender mild strøm ind i cellerne for at ændre hjernens aktivitetsniveau. Med tDCS kan vi justere aktivitetsniveauet i hjernen en lille smule, så den responderer bedre på forskellige typer smertebehandling som for eksempel fysisk træning eller mindfulness,« siger Siobhan Schabrun, der er seniorforsker på afdeling for sundhedsvidenskab på Western Sydney University i Australien.  

Smerte forringer kognitive evner

Mindfulness, kognitiv terapi og tDCS har det tilfælles, at metoderne påvirker hjernens signalveje og tankemønstre. Og når man skal behandle kroniske smerter, er der meget, som tyder på, at det giver det god mening at påvirke hjernens aktivitet.

På David Seminowicz’ center laver forskerne fMRI-hjerneskanninger, så de kan se, hvordan hjernen bliver påvirket, når man har ondt forskellige steder i kroppen.

Skanningerne viser, at der sker ændringer i hjernens dorsolaterale præfrontale cortex, når man har smerter. Det er et område i den forreste del af hjernen, som man blandt andet bruger, når man skal løse opgaver.

»Vi kan se, at smerte aktiverer nogle af de samme netværk i hjernen, som er aktiveret, når man bruger sine kognitive evner. Vi ved også, at evnen til at løse opgaver bliver forringet, når man har smerte,« siger David Seminowicz.

»Det ser ovenikøbet ud til, at de kognitive funktioner bliver dårligere og dårligere, når smerten udvikler sig og bliver kronisk,« fortsætter han.

Nervesystemet går bananas

Smerteforskere arbejder med en teori om, at nogle mennesker får kroniske smerter, fordi der er uorden i de forbindelser, der er mellem deres nervesystem og hjernen.

Normalt fungerer nervesystemet sådan, at det sender signaler til hjernen om, at det gør ondt, når man har slået sig.

Træning mod smerte

På smerteforskningscentret CNAP ved Aalborg Universitet tester forskere, hvordan fysisk træning virker på kroniske smertemekanismer i centralnervesystemet. Nogle typer træningsprogrammer ser ud til at have en god effekt på nogle patienter, viser forskningen.

Men fysisk træning virker ikke på alle, kan du læse i artiklen Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre fysiske smerter?

»Hjernen får besked om, at man skal passe på, der hvor man er skadet,« siger Shellie A. Boudreau, som i sin forskning blandt andet laver målinger af, hvordan smerte påvirker hjernens neuroner.

Hvis systemet fungerer, som det skal, går smerten over, når skaden er helet, fordi nervesystemet vender tilbage til normal tilstand – det sender ikke længere signaler til hjernen om, at det gør ondt.

Men hos nogle mennesker går smerten ikke over. Den bliver kronisk.

Forskernes teori er, at kroniske smerter kan opstå, fordi nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter at en skade er helet.

En mulig forklaring er, at hjernen bliver ved med at opfatte det, som om at det gør ondt, fordi nervesystemet på en måde er gået i baglås, så det bliver ved med at sende smertesignaler til hjernen.

»Det er, som om nervesystemet bliver ved med at huske smerten og ikke vender tilbage til den hviletilstand, det var i, før skaden skete. Det er stadig et mysterium, hvorfor det sker, men vi arbejder på at forstå det og kommer hele tiden tættere på,« siger Shellie A. Bourdreau.

Neuroplasticitet er den videnskabelige betegnelse for nervesystemets evne til at reagere på sensationer udefra og sende signaler til hjernen – for eksempel om at man har slået sig. Her forklarer centerleder og professor Thomas Graven-Nielsen fra Aalborg Universitet, hvordan han og kolleger forsker i kronisk smerte, og hvordan neuroplasticitet kommer ind i billedet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/ Videnskab.dk)

Behandling skal skræddersyes

I USA har David Seminowicz og kolleger vist, at kognitiv terapi kan hjælpe patienter med kroniske smerter til at ændre deres tankemønstre, så de bedre kan leve med at have ondt. Men kognitiv terapi virker ikke for alle.

Smerten spreder sig

Når man har kronisk smerte, spreder smerten sig ofte til andre steder i kroppen, end der hvor man oprindeligt slog sig. Det kan skyldes, at centralnervesystemet har ændret sig.

»Kroniske smerter kan nogle gange forklares ved, at et knæ er i uorden, eller at et eller andet perifert i kroppen ikke virker. Men hvis de kroniske smerter fortsætter, efter at de oprindelige smertekilder er behandlet, eller skaden er helet, hjælper det ofte ikke, at behandle smerten derude, hvor man oprindeligt blev skadet,« siger Thomas Graven-Nielsen, der er professor og leder på forskningscenter CNAP.

»Kronisk smerte er så komplekst, at én type behandling ofte er utilstrækkelig. Afhængigt af personen og sygdommen kan det være nødvendigt at give kognitiv terapi i kombination med anden behandling som for eksempel smertestillende lægemidler. Generelt mener jeg dog ikke, at medicinsk behandling er specielt effektivt,« siger han.

Meget tyder på, at der skal en kombination af behandlinger til, og at forskellige mennesker med kroniske smerter har gavn af forskellige behandlinger.

Siobhan Schabrun fra Australien har for eksempel testet, hvordan elektrisk hjernestimulation virker på smerter i bevægeapparatet, når man kombinerer behandlingen med fysisk træning.

»Vores foreløbige data tyder på, at forsøgspersoner, der får hjernestimulation, før de gennemgår et træningsforløb i otte uger, får næsten dobbelt så meget ud af træningen, som en kontrolgruppe, der kun træner, men ikke får tilført strøm til hjernen,« siger hun.

Smerteklinikker bruger kognitiv terapi

Formentlig kommer der ikke en endelig kur mod kronisk smerte, er de forskere, Videnskab.dk har talt med, enige om. Mere sandsynligt er, at forskellige mennesker har gavn af forskellige kombinationer af behandlinger. Forskerne arbejder hårdt på at finde ud af, hvilken type smertepatienter der har gavn af hvilke behandlinger.

I praksis bruger smerteklinikker i Danmark allerede ikke-medicinske metoder til at behandle patienter med kroniske smerter, fortæller Gitte Handberg, der er leder af smerteklinikken Smertecenter Syd ved Svendborg Sygehus og gæsteforsker på Syddansk Universitet.

»Jeg er fuldstændig enig i, at ikke-medicinske metoder er vejen frem. For nogle kan medicin være en mulighed, men som regel kun på kort sigt. Patienter med kroniske smerter får det ofte væsentligt bedre, når de bliver trappet ud af deres smertemedicin. I de fleste tilfælde bliver smerten ikke værre, selvom de holder op med at tage medicin,« siger Gitte Handberg.

Kroniske smerter er et vilkår

På de danske smerteklinikker bruger behandlerne en såkaldt biospykosocial tilgang. De bruger blandt andet kognitiv terapi, mindfulness og afspænding. Formålet er, at patienterne skal lære at trives og leve livet, selv om de har smerter.

»Lige meget hvor gerne vi vil, kan vi ikke behandle smerten væk, men vi kan gøre meget for at lære folk at indrette deres hverdag, så smerterne ikke kommer til at fylde det hele. Instinktivt tror mange, at der er noget helt galt, når de har smerter, som påvirker deres nattesøvn, hukommelse og hele deres liv. Men kronisk smerte er sjældent et symptom på noget værre. Den er et vilkår – som en fjende, man ikke kan slippe af med,« siger Gitte Handberg.

En del mennesker med kroniske smerter kan have svært ved at acceptere, at der hverken findes en behandling, som kan fjerne deres smerter eller en fysiologisk grund til, at de har ondt. Mange søger i årevis efter en forklaring og bliver ved med at gå til undersøgelser hos lægen.

Det er helt naturligt, at man opfatter smerten som et symptom på, at man er syg eller skadet, siger Gitte Hanberg: 

»Normalt er smerte et signal om, at der er noget galt, så hvis vi har kronisk ondt, fortæller vores urhjerne os hele tiden, at vi er i overhængende fare. Så kan det være svært at forstå, at der ikke sker noget slemt. Via eksempelvis kognitiv terapi kan man blive bedre til at kapere det.«

Kritik af teorien

Langt de fleste smerteforskere støtter teorien om, at kroniske smerter kan opstå, fordi nervesystemet går i udu, og at kroniske smerter derfor skal behandles på centralt niveau – eksempelvis i hjernen. 

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der findes enkelte kritikere af teorien. For eksempel lektor Andreas Goebel, der forsker i smertemedicin på University of Liverpool i Storbritanien. Han mener, at et særligt autoimmunstof kan være til stede i blodet hos patienter med kroniske smerter.

»Det er muligt, at dette immunstof forårsager smerte ved at binde sig til periferisk væv og få sansenerverne til at 'skyde forkert' – selvom den nøjagtige måde, det sker, ikke rigtig er forstået endnu,« skriver han i en artikel i The Conversation, som vi tidligere bragt her på Videnskab.dk med titlen: Kroniske smerter findes ikke kun i hjernen.

Allerede kendte behandlingsmetoder, som angriber autoimmunstoffet, kan måske have en effekt mod kroniske smerter og bør afprøves, argumenterer Andreas Goebel i artiklen.