Donald Trump har som bekendt længe ønsket at indlemme Grønland som en del af USA, og nu har han en konkret plan for, hvordan det skal gøres.
Præsidentens nationale sikkerhedsråd har således instrueret flere regeringsafdelinger i at begynde arbejdet med at erhverve verdens største ø, skrev New York Times i april.
Trump har gjort det klart, at brugen af militær magt stadig er en mulighed, men i hvert fald for nu ser det ud til, at planen i stedet primært er baseret på overtalelse.
Den første del af planen er en koordineret reklame- og kampagneindsats på de sociale medier med det formål at overbevise grønlænderne om, at deres fremtid ligger hos USA’s 'stjerner og striber'.
Trump-administrationen vil forsøge at overbevise øens beboere om, at de vil få større velstand og mere sikkerhed som en del af USA.
Men det bliver alt andet end nemt at få det budskab til at slå igennem.
En meningsmåling fra januar 2025 viser, at 85 procent af grønlænderne er imod idéen om at blive en del af USA.
Det grønlandske parlamentsvalg i marts 2025 pegede i samme retning. Det parti, der klarede sig bedst, var det socialliberale Demokraatit-parti, som kalder sig 'erhvervsvenligt', og som bestemt ikke har travlt, når det gælder ændringer i Grønlands internationale status.
Etniske og kulturelle bånd mellem Grønlands inuitter og oprindelige folk i Alaska
For at overvinde modstanden planlægger Trump-administrationen angiveligt at appellere til de etniske og kulturelle bånd mellem Grønlands inuitter, som udgør omkring 88 procent af øens befolkning, og oprindelige folk i den amerikanske delstat Alaska.
Men det er en tilgang, som mange grønlændere formentlig vil stille spørgsmålstegn ved – og med god grund.
Forbindelsen er dog ikke helt pure opspind. Grønlands inuitter stammer fra det arktiske Thule-folk, som var den seneste bølge af indvandrende inuitgrupper fra Alaska, der slog sig ned i Grønland i slutningen af 1200-tallet.
Der er også ligheder mellem sprogene i henholdsvis Alaska og Grønland. Men de to folk har i flere århundreder været adskilt af 3.000 kilometer, og deres liv og kulturer er blevet formet af meget forskellige historiske vilkår. Så selvom sprogene ligner hinanden, er de overordnet ikke gensidigt forståelige.
Forskellig kolonial fortid
En af de største forskelle mellem inuitterne i henholdsvis Alaska og Grønland er deres forskellige koloniale fortid:
Grønland blev koloniseret af Danmark, mens Alaska blev koloniseret af USA. Og netop den kolonihistorie vil nok få mange grønlændere til at tænke sig godt om.
Alaska blev en amerikansk delstat i 1959. Inden da var det et 'ikke-inkorporeret territorie' – en slags koloni, ligesom Puerto Rico eller Guam er det i dag.
I denne periode blev Alaskas oprindelige folk mødt med en blanding af ligegyldighed og direkte fjendtlighed fra både den amerikanske regering og de hvide bosættere.
Indtil diskrimination blev forbudt ved en delstatslov i 1945, levede oprindelige folk i Alaska under et system præget af adskilthed (segregering) og begrænsede rettigheder – ikke ulig de såkaldte 'Jim Crow'-love, som er en betegnelse for den raceadskillelsespolitik, man var underlagt i de amerikanske Sydstater.
Ligesom afroamerikanere i sydstaterne var mange af Alaskas oprindelige indbyggere ikke garanteret stemmeret, og skilte med 'whites only' var helt almindelige i butikker og andre offentlige steder.
Den oprindelige befolkning blev tvangsevakueret
Under Anden Verdenskrig frygtede USA et japansk angreb på Aleuterne - en øgruppe, som er en del af Alaska.
Som reaktion valgte man at tvangsevakuere den oprindelige befolkning og brænde deres landsbyer ned, for at forhindre at de kunne huse de japanske tropper.
De evakuerede blev anbragt i sundhedsfarlige lejre på fastlandet, hvor de levede i årevis – og mere end hver 10. døde.
Den amerikanske regering forsvarede dengang sine handlinger med, at det var en 'geopolitisk nødvendighed'. Men da stormagtspolitik også ligger bag ønsket om at få kontrol over Grønland, bør grønlænderne spørge sig selv, om deres rettigheder vil blive respekteret, hvis de ender midt i konflikten med endnu en såkaldt 'geopolitisk nødvendighed'.
\ Læs også
Køb af opbakning
En del af Trump-administrationens plan handler om penge. Det Hvide Hus ønsker angiveligt at erstatte det tilskud, som Grønland i dag modtager fra Danmark, med en betaling på 10.000 amerikanske dollars (cirka 66.000 kroner) per indbygger. Det er uklart, om pengene skal gå direkte til borgerne eller til Grønlands selvstyre.
I alt løber det op i lidt over 568 millioner dollars (lidt under 4 milliarder kroner) om året. Hvis det er tænkt som et tilskud til selvstyret, er det faktisk lidt mindre, end hvad Grønland allerede får som bloktilskud fra Danmark.
Og hvis pengene skal gå direkte til borgerne, rejser det spørgsmålet om, hvordan Grønlands offentlige tjenester så vil blive finansieret.
\ Videnskab.dk sætter fokus på Grønland: Har du spørgsmål eller idéer til historier?
Noget tyder på, at vi befinder os i en afgørende tid for Grønland – og Danmarks – fremtid.
Ikke mindst på grund af Trumps uset aggressive tilnærmelser og trusler om told på danske varer og brug af militær magt. Piben hos grønlandske og danske politikere har også fået en anderledes alvorsfuld lyd, når det kommer til snakken om selvstændighed.
Derfor sætter Videnskab.dk ekstra spot på Grønland for tiden. Du kan finde alle vores artikler om Grønland her.
Vi håber, at du vil læse med… og måske endda bidrage.
Hvis du har idéer til historier, som vi skal dække i det næste stykke tid, er du velkommen til at dele dem med os på redaktion@videnskab.dk.
Også her kan man lære noget af de erfaringer, oprindelige folk i Alaska gjorde. Selvom de modtager en række ydelser fra den amerikanske stat gennem Bureau of Indian Affairs, lever Alaskas oprindelige befolkning med langt større fattigdom, lavere sundhedssikring og dårligere resultater i uddannelsessystemet i forhold til den øvrige befolkning.
De lever som regel heller ikke så længe. Ifølge de seneste tal er den gennemsnitlige levealder for oprindelige personer fra Alaska 70,4 år – betydeligt lavere end gennemsnittet for hele Alaska, som ligger på 74,5 år.
Økonomisk udvikling og udnyttelse
Økonomisk udvikling – eller måske mere præcist udnyttelse af Grønlands naturressourcer – er også en del af Trumps plan. Han er angiveligt interesseret i Grønlands 'sjældne jordarter, kobber, guld, uran og olie'.
Grønland gemmer utvivlsomt på store mineralrigdomme, men det er langt fra sikkert, at de kan udvindes forsvarligt som følge af de barske og utilgængelige forhold.
Udvinding af naturressourcer kan desuden meget let skade miljøet – det er allerede set i Alaska. Et skræmmende eksempel er supertankeren Exxon Valdez, der i 1989 gik på grund i Prince William Sound (et sund i Alaskagolfen på sydkysten af Alaska) og lækkede over 42 millioner liter råolie.
Samtidig risikerer man, at den økonomiske gevinst ender hos store selskaber i stedet for hos grønlænderne, hvis ikke stærk regulering og beskatning er på plads.
En yderst risikabel satsning
Der er en lang historie, hvor kolonimagter påstår, at kun de – og ikke de 'indfødte' – kan skabe velstand og fremskridt i et land.
Trumps plan, som forsøger at fremstille Alaskas oprindelige befolknings erfaringer som noget, grønlændere bør ønske at kopiere, passer lige ind i dette narrativ.
Men historien om USA's rolle i Alaska og behandlingen af de oprindelige folk fortæller en helt anden historie.
Udbytning af suverænitet med et amerikansk løfte om velstand og sikkerhed vil være en yderst risikabel satsning for Grønland.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
