I 2018 gennemførte jeg sammen med en kollega og et hold grønlandske forskningsassistenter én af de hidtil mest omfattende spørgeundersøgelser om den offentlige mening i Grønland.
Vi rejste til 13 tilfældigt udvalgte byer og bygder på tværs af ø-nationen, hvor vi udførte personlige interviews med et repræsentativt udvalg af voksne grønlændere.
Meningsmålingen udforskede en bred vifte af emner. Vi spurgte ind til synspunkter om klimaforandringer, økonomiske forhold og udsigten til uafhængighed af Danmark. Indtil for nylig var dette den seneste meningsmåling om, hvad befolkningen i Grønland mente om netop dette spørgsmål.
Stor og pludselig opmærksomhed
Grønland, en tidligere dansk koloni, er i dag et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne.
Denne politiske ordning giver Grønland omfattende selvstyre, blandt andet kontrollen over de fleste indenrigsanliggender, samt egen statsminister og parlament (grønlandsk: Inatsisartut). Danmark har dog kontrollen over udenrigs-, forsvars-, sikkerheds-, valuta-, og pengepolitik..
Selvom resultaterne af vores undersøgelse blev dækket af de grønlandske og danske medier efter udgivelsen, fik de ikke meget international opmærksomhed.
Det ændrede sig dog pludselig 15. januar, da den nyligt genvalgte amerikanske præsident Donald Trump lagde en gammel nyhedsartikel om vores resultater op på sin sociale platform Truth Social.
I overskriften stod der, at to tredjedele af de grønlandske borgere støtter selvstændighed.
Trump føjede ikke en kommentar til indlægget, men hentydningen var klar hans seneste udtalelser om annektering af Grønland fra Danmark taget i betragtning: Grønlænderne ønsker uafhængighed af Danmark, og derfor kan de være åbne over for andre politiske eller økonomiske aftaler med USA.
»Jeg tror, at vi kommer til at få det (Grønland, red.),« sagde Trump for nylig efter et telefonopkald med den danske statsminister, Mette Frederiksen, som ellers informerede ham om, at Grønland »ikke er til salg«.
Mere påståelige og kraftfulde vendinger
Trump har tidligere talt om på en eller anden måde at 'købe' Grønland, men er siden gået videre og bruger nu mere påståelige og kraftfulde vendinger om at 'tage kontrol' over territoriet.
Tilbage i 2018, da vi gennemførte meningsmålingen, havde Trump endnu ikke løftet sløret for sine planer om at annektere ø-nationen. Det var et scenarie, vi næsten ikke selv kunne have forestillet os, og derfor var det heller ikke noget, vi spurgte vores deltagere om.
Uanset hvordan Trump udlægger det, indikerer undersøgelsens resultater på ingen måde, at befolkningen nærede et ønske om at slutte sig til USA.
Ligeligt fordelt mellem 'ja' og 'nej' til uafhængighed
Den grønlandske avis Sermitsiaq tog i fællesskab med Berlingske netop dette emne op i en meningsmåling. De fandt, at blot seks procent af de adspurgte ønskede, at Grønland skulle forlade Danmark og i stedet blive en del af USA.
I det studie, jeg offentliggjorde baseret på dataindsamlingen i 2018, rapporterede jeg, at et flertal af den grønlandske befolkning ønsker selvstændighed. To tredjedele af deltagerne mente, at 'Grønland bør blive et selvstændigt land på et tidspunkt i fremtiden'.
Meningerne var mere divergerende med hensyn til tidspunktet for uafhængighed. På spørgsmålet om, hvordan de ville stemme ved en uafhængighedsafstemning, hvis den blev afholdt i dag, var de adspurgte, der angav en præference, ligeligt fordelt mellem 'ja' og 'nej' til uafhængighed.
Lov om Grønlands Selvstyre, der blev vedtaget i 2009, giver den grønlandske regering hjemmel til egenhændigt at udskrive en folkeafstemning om uafhængighed af den politiske union med Danmark. Ifølge loven skal 'beslutningen om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk'.
Økonomiske konsekvenser
I løbet af de 15 år, der er gået siden vedtagelsen, er der endnu ikke gjort brugt af muligheden for at udskrive en folkeafstemning. Det skyldes sandsynligvis de potentielle økonomiske konsekvenser af at forlade unionen med Danmark.
Danmark overfører hvert år et bloktilskud, der dækker cirka halvdelen af Grønlands budget. Tilskuddet understøtter et velfærdssystem, der er mere omfattende end det, der er tilgængeligt for de fleste amerikanere.
Derudover administrerer Danmark mange omkostningstunge offentlige tjenester, blandt andet det nationale forsvar.
Dette bagtæppe udgør et dilemma for mange grønlændere, der ønsker uafhængighed, da de skal balancere velfærdsbekymringer mod politisk suverænitet.
Det fremgik også af mit studie, som afslørede, at økonomiske overvejelser påvirker uafhængighedspræferencerne.
Naturressourcer er en potentiel bro mellem økonomisk selvforsyning og fuld suverænitet
For mange grønlændere udgør ø-nationens rige naturressourcer en potentiel bro mellem økonomisk selvforsyning og fuld suverænitet.
Udenlandske investeringer og de tilhørende skatteindtægter fra ressourceudvinding ses som afgørende for at mindske den økonomiske afhængighed af Danmark.
Formentlig er disse naturressourcer - blandt andet sjældne jordarter og andre strategiske mineraler - også med til at forklare Trumps interesse for Grønland.
Da Grønlands fremtid sandsynligvis vil forblive i centrum for en geopolitisk magtkamp i et godt stykke tid endnu, er det afgørende at huske på, at kun grønlændere har ret til at bestemme deres egen fremtid.
Den sparsomme information, der er tilgængelig om deres synspunkter, peger dog på, at selvom mange ønsker uafhængighed, er det ikke drevet af et ønske om at slutte sig til USA.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
