Grønlands undergrund bugner af kritiske råstoffer – hvorfor er de ikke allerede hentet op?

I medierne er de her, der og alle vegne. I Grønland er de godt gemt i undergrunden:

Kritiske råstoffer – naturressourcer, der på den ene side er vigtige for vores produktion og økonomi, men på den anden side har en sårbar forsyningskæde.

Det er for eksempel lithium til batterier, grafit til batterier og stålproduktion og stofferne under fællesbetegnelsen ‘sjældne jordartsmetaller’, som er vigtige elementer i magneter til generatorer i vindmøller og elmotorer – altså afgørende for den grønne omstilling.

Og efter at den både tidligere og kommende amerikanske præsident Donald Trump og folkene omkring ham har udvist interesse for kontrol over Grønland, er de kritiske råstoffer for alvor kommet på alles læber.

Men hvor udbredte er de kritiske råstoffer egentlig i Grønland? Hvad skal der til for at udvinde dem – og hvorfor sker det ikke allerede?

Det har Videnskab.dk bedt en af de førende forskere på området om hjælp til at finde svar på.

Hvad gemmer der sig under Grønland?

Igennem adskillige årtier har man kortlagt, hvilke materialer Grønlands undergrund gemmer på. Blandt andet har man fundet smykkesten som rubiner, og der er sågar åbnet en guldmine.

Men det er især de kritiske råstoffer, der er i fokus – ikke mindst hos EU, der i marts 2024 vedtog en forordning, der skal føre til bedre og sikrere adgang til i alt 34 råstoffer.

»De her råstoffer har været i fokus gennem længere tid, men de seneste år er forbruget af dem røget kraftigt i vejret, blandt andet på grund af den grønne omstilling,« forklarer Jakob Kløve Keiding, der er geolog og chefkonsulent ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

»Vi har undersøgt Grønland for 38 råstoffer, herunder de 34 der er på EU’s liste over kritiske råstoffer.«

Man ved med sikkerhed i dag, at Grønland indeholder 22 af dem, og navnlig de sjældne jordartsmetaller bliver fremhævet i en rapport fra GEUS.

»Men det er vigtigt at sige, at en del af vores viden er baseret på historiske data, og nogle af estimaterne er forbundne med stor usikkerhed,« påpeger Jakob Kløve Keiding.

»For en del forekomster mangler der stadig yderligere forundersøgelser, som er afgørende for at udvikle projekter til at tiltrække mineselskaber, som kan være interesserede i at udvinde de her råstoffer.«

Hvad skal der til for at få dem op af undergrunden?

Der er altså rigeligt med kostbare materialer i Grønlands undergrund – så hvad laver de stadig dernede?

»Det er typisk en investering på flere milliarder kroner at opstarte en mine. Der skal måske bruges flere hundrede millioner kroner på forundersøgelser, og alligevel er du ikke sikker på, at projektet kan realiseres, fordi forekomsten ikke er så rig eller stor som forventet,« lyder det fra Jakob Kløve Keiding.

»Herefter er der behov for lønsomhedsanalyser, som vurderer kapital- og driftsomkostninger. Etablering af infrastruktur til mineprojektet såsom veje, energienergiforsyning og så videre er meget bekosteligt, særligt i Grønland som har en begrænset eksisterende infrastruktur.«

Det er det grønlandske selvstyre, der udsteder licenser til at drive miner og lave forundersøgelser. Men de kan vælge at træde på bremsen, hvis det for eksempel viser sig, at der er særlig risiko for forurening.

»Endelig uddeling af udnyttelseslicenser kræver en del miljøundersøgelser. Det er positivt, for det bidrager til at minimere potentiel negativ påvirkning fra minedrift. Men det kræver omfattende dokumentation, og lever den ikke op til kravene, godkendes projektet ikke.«

For eksempel er en grønlandsk bekymring for uranudslip kommet i vejen for et australsk mineselskabs drømme om at drive en mine i Grønland: Efter mange års dyre forundersøgelser fik de nemlig et afslag på at opstarte selve minen, hvilket de ifølge DR kan ende med at kræve 76 milliarder kroner i erstatning for fra Grønland og Danmark.

»Alt det her skal investorere have med i deres overvejelser. Kan et så stort projekt overhovedet betale sig? Og er der aftagere til produkterne?« lyder det fra Jakob Kløve Keiding.

EU og Grønland har dog i 2023 indgået et strategisk partnerskab om at finde mere bæredygtige måder at udvinde kritiske råstoffer på i Grønland.

Hvor bliver råstofferne forarbejdet?

Det er dog ikke kun i selve minedriften, at spørgsmålet om klima og miljø kommer op. For når ressourcerne kommer op af minerne, skal de forarbejdes og udskilles fra de materialer, de er hevet op af jorden med.

Og det er noget, der kræver masser af kemi og store mængder energiforbrug, der belaster både miljø og klima.

»Derfor har man i Vesten outsourcet minedrift og mineraloparbejdning af kritiske mineraler til primært Kina. Det har været en billig og let løsning,« fortæller Jakob Kløve Keiding.

»Man er så senere kommet i tanker om, at det måske var uheldigt, i forhold til at det kan medføre en betydelig forsyningsrisiko.«

For med tiden har kineserne investeret og specialiseret sig så meget i arbejdet med kritiske råstoffer, at de i dag sidder på langt størstedelen af markedet – så meget at over 90 procent af alle sjældne jordartsmetaller bliver forarbejdet i Kina.

Derudover blev 68 procent af alle sjældne jordartsmetaller i 2023 udvundet af Kina selv, hvilket var en klar førsteplads: USA lå nummer 2 med ‘blot’ 12 procent. Og jo længere man kommer ned i forsyningskæderne, desto større er Kinas dominans på markedet.

»Kina er så stærkt dominerende på det område, at der nærmest er tale om et monopol, hvor de styrer hele forsyningskæden,« forklarer Jakob Kløve Keiding.

»Oparbejdningen af de sjældne jordartsmetaller er meget kompleks. Kina har meget mere 'knowhow' foruden en række patenter på området. Hvis de vil, kan de dumpe priserne og på den måde styre udbuddet.«

Ingen lavthængende frugter

Jakob Kløve Keiding mener dog ikke, at det er umuligt, at der kommer gang i udvinding af kritiske råstoffer fra Grønland i stor skala.

Det sker dog ikke lige med det samme, påpeger han:

»Der er behov for massive investeringer og accept af, at det kommer til at tage tid at starte en mineindustri i Grønland. Det er afgørende, at der findes aftagere af produkterne. Særligt den sidste del kan være udfordrende i markederne for kritiske råstoffer, som ofte er stærkt specialiserede,« forklarer han.

»Det er jo helt evident, at der er stort potentiale for at få kritiske råstoffer fra Grønland. Men muligheden for at gøre det har jo været der i mange år, og der er en grund til, at det ikke rigtig er sket. Der er ikke nogen lavthængende frugter.«