Uforudsigelighed skaber frygt – derfor er Trumps vilde udmeldinger en styrke

Trumps første uger ved magten er startet i et hæsblæsende tempo. Alene på udenrigspolitikken har hans udspil været overvældende.

Præsidenten vil udvide USA’s territorium ved at købe Grønland, tilbageerobre Panamakanalen, indlemme Canada i USA og overtage kontrollen med Gaza.

Han vil forhandle med Putin, afviser ukrainsk medlemskab af NATO og siger, at Ukraine »måske bliver russisk en dag«.

Han har pålagt (eller truet med) toldsatser mod Mexico, Canada, Kina og senest EU. Han har gennemtvunget deportationer af ’illegale immigranter’ til Colombia og Brasilien.

Og han har sat USA's udviklingsbistand på pause med vidtrækkende konsekvenser for mange af verdens fattigste. Alt sammen indenfor godt tre uger.

Hvis man synes, at der sker uoverskueligt mange ting på én gang, er det ikke tilfældigt, det er hele pointen. Vi skal overvældes.

Ligesom i Trumps første periode har strategien nemlig været ’flood the zone’ – som Steve Bannon, Trumps tidligere rådgiver, udtrykte det i 2018.

Det vil sige overdyng medier og politiske modstandere med et hav af politiske udspil, der gør disse ude af stand til at reagere på det hele.

Trump 2.0 har i endnu højere grad end første gang efterlevet denne strategi med en stormflod af dekreter og opsigtsvækkende udmeldinger.

Men hvad vil han opnå med de mange udspil?

Værdi i uforudsigelig magtanvendelse

Som jeg læser Trump, er det primære formål med disse udspil at demonstrere Trumps magt og villigheden til at anvende den vilkårligt.

Denne magt – og den frygt den skaber – kan så veksles til indrømmelser. Men det handler først og fremmest om at demonstrere villigheden til uforudsigelig magtanvendelse.

Ved at føre udenrigspolitik uden hensyn til international ret og eksisterende aftaler demonstrerer Trump, at han kan og vil anvende USA's magt til at opnå sine mål.

Det skaber frygt og uforudsigelighed, for hvad finder han mon på næste gang? Samtidigt omfavner han bevidst uforudsigeligheden som en strategi til at øge sin magt.

Trump forsøger med andre ord at øge sin magt ved at signalere, at han kan finde på hvad som helst, når som helst, og at det kan gå ud over hvem som helst.

På denne måde ønsker Trump at presse lande til at imødekomme hans interesser for at undgå hans vrede. Strategien er på den måde baseret på frygt.

Grønland er ingen undtagelse

Trumps tilgang til Grønland skal også forstås i lyset af denne strategi om at maksimere magt ved at signalere evne og vilje til vilkårlig magtanvendelse.

Trump siger, at det er en absolut nødvendighed, at USA opnår kontrol med Grønland af hensyn til national sikkerhed og for at kunne beskytte ’den frie verden’.

Men USA kan let opnå sine sikkerhedspolitiske interesser uden at tage kontrol med Grønland.

Danmark har givet udtryk for, at man er lydhør over for eventuelle amerikanske ønsker om større militær tilstedeværelse i Grønland.

Desuden deler Danmark grundlæggende amerikanske bekymringer om potentiel russisk og kinesisk indblanding i Arktis.

Og vigtigst af alt har Trump-administrationen tilsyneladende ikke sendt krav eller anmodninger til Danmark om konkrete sikkerhedspolitiske tiltag.

Centrale skikkelser i Trumps administration, som den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, har udtalt, at den amerikanske interesse i Grønland handler om kritiske mineraler og naturressourcer som olie og gas.

Men igen kan USA let opnå disse interesser uden at tage kontrol med Grønland. Som Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede gentagne gange har slået fast, så er Grønland ikke til salg, men man er ’open for business’.

Hvis den amerikanske regering eller amerikanske virksomheder ønsker at investere i udvindingen af naturressourcer, er Grønland og dermed også Danmark som udgangspunkt åbne for idéen.

Igen foreligger der tilsyneladende ingen amerikanske anmodninger om ny minedrift eller lignende. Forklaringen på Trumps tilnærmelser skal således findes andetsteds.

Danmark skal ikke føle sig sikker

I virkeligheden handler Trumps udmeldinger om Grønland om at presse Danmark til at acceptere, at Grønland bliver en del af USA.

Med sine kommentarer om Grønland forsøger Trump således at øge USA’s magtposition over for Danmark ved at signalere styrke og uforudsigelig.

Og hvis muligheden byder sig, vil han forsøge at veksle denne magt til at tage kontrol med Grønland og derigennem udvide USA's territorium.

Sammen med Trumps øvrige udmeldinger om Panamakanalen, Gaza, Ukraine med mere sender kommentarerne om Grønland et klart signal til det internationale samfund mere generelt om, at USA, under Trump, vil være en anden supermagt end tidligere.

Og at Trump er villig til at gå langt for at forfølge sin 'America First'-agenda, og at USA vil ikke længere være bannerfører for en regelbaseret verdensorden.

Når Trump ikke vil afvise brugen af militær eller økonomisk magt i forsøget på at annektere Grønland, handler det om at maksimere hans magt ved at omfavne usikkerheden, om hvad han kan finde på.

Når Trump taler om at pålægge Danmark toldsatser, handler det om at lægge maksimalt pres på Danmark og styrke USA's position.

Når vicepræsident J. D. Vance kalder Danmark en dårlig allieret, er hensigten at signalere, at det tætte bånd, Danmark mener at have opbygget til USA gennem deltagelse i amerikanskledede krige i Irak og Afghanistan, ikke længere er gældende.

Danmark skal med andre ord ikke føle sig forskånet for Trumps vilkårlige magtanvendelse, men tværtimod føle presset for at give efter for Trumps ønske.

Destabilisering og splid er målet

Den mest presserende trussel fra Trump mod Grønland er hverken militær intervention eller økonomiske sanktioner.

Det er derimod destabiliseringskampagner, der har til formål at så splid i Rigsfællesskabet og presse på for grønlandsk selvstændighed, som potentielt kan åbne døren på klem for amerikansk kontrol.

Sønnen Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland handlede netop om at skabe en fortælling om, at Grønland ønsker at være en del af USA.

Besøget var et PR-stunt, der havde til formål at generere billeder af grønlændere med MAGA-kasketter og videooptagelser, hvor grønlændere beder Trump om at købe Grønland.

Midlerne var blandt andet bestikkelse af hjemløse. Trump Jr. fortalte efterfølgende Fox News, at grønlænderne »elsker MAGA« og er utilfredse med Danmark.

Trump har selv gentaget lignende kommentarer, til trods for at meningsmålinger slår fast, at den grønlandske befolkning på ingen måde ønsker at blive en del af USA.

Hvad kan vi vente? Mere uforudsigelighed

Det er tydeligt, at Trump ønsker at så splid mellem Grønland og Danmark og er villig til at sprede misinformation og bruge propaganda til at opnå målet.

Danmark fremstilles som en upopulær kolonimagt, og USA præsenteres som et bedre alternativ.

Indtil nu er der ikke meget, der tyder på, at denne kampagne har haft succes, men man må forvente, at den intensiveres frem mod det forestående grønlandske valg 11. marts.

Det er derfor rettidig omhu, at Grønland for nyligt vedtog en lov, der forbyder anonyme og udenlandske donationer til partier og politikere. Det får dog næppe Trump til at trække sig.

Vi kan derfor godt forberede os på flere udtalelser, der signalerer styrke og uforudsigelighed i forsøget på at øge Trumps magtposition, skræmme Danmark og finde sprækker i Rigsfællesskabet, der kan bane vejen for at tage kontrol med Grønland.