Det er umuligt at forudsige, hvad Donald Trump vil gøre i sin anden embedsperiode.
Det bliver bestemt ikke mindre udfordrende af, at Donald Trump i langt højere grad har prioriteret at blive genvalgt end at diskutere en detaljeret politisk dagsorden.
På mange måder gjorde Kamala Harris brug af den samme strategi med en uklar, flertydig politisk dagsorden, dog med mindre succes.
Trump vender ikke blot tilbage til Det Hvide Hus efter en tidligere embedsperiode på fire år, men også efter fire år væk fra præsidentposten.
De mange år i offentlighedens søgelys fortæller os måske ikke præcis, hvad han vil gøre, men de giver os et vink om hans prioriteter.
Trumps flertydige politiske dagsorden
Mange peger på, at Trumps politiske dagsorden mangler både konsekvens og sammenhængskraft.
På den ene side udpegede Trump i sin første embedsperiode som præsident tre konservative højesteretsdommere, der var med til at omstøde den føderale ret til abort, Roe v. Wade.
På den anden side undgik han at tale om abort på kampagnesporet, mens han frarådede andre republikanere at indføre en strengere og mere konservativ abortlovgivning.
På den ene side har mange af hans toprådgivere fra hans første embedsperiode være med til at skrive det stærkt konservative og kontroversielle Project 2025-manifest.
På den anden side har han taget afstand fra både manifestet og dem, der skrev det. Han påstår desuden, at han aldrig selv har læst dokumentet.
På den ene side hævder Elon Musk – én af Trumps største støtter og økonomiske bagmænd – at han kan skære ned på størrelsen af regeringen og det amerikanske embedsværk, offentlige udgifter og endda en række myndigheder.
På den anden side har de fleste økonomer sagt, at Trump-kampagnens økonomiske dagsorden vil øge statsgælden markant mere end Kamala Harris' foreslåede politik.
Men når det er sagt, er der ét bestemt område, hvor Trump aldrig har vaklet: handel.
Trump har i mange år fastholdt en protektionistisk tilgang, og vi skal ikke forvente nogen slinger i valsen på dette punkt.
Det er dog stadig uklart, i hvor høj grad hans republikanske kolleger i landdistrikterne vil støtte op om en protektionistisk politik.
\ Læs også
Dagsorden for en 'diktator på dag ét'
Den mest kendte - og nok også mest berygtede - af Trumps 'valgløfter' før sin tilbagevenden til Det Hvide Hus, er hans udtalelse: »Jeg vil kun være diktator i én dag«.
Biden- og Harris-kampagnen brugte ofte citatet i taler som en advarsel mod Trump. Det er måske mindre klart, hvad han præcist vil gøre.
Han lovede i første omgang at bruge sin magt som præsident til at lukke USA's sydlige grænse til Mexico og udvide boringen efter fossile brændstoffer.
På kampagnesporet uddybede han sine prioriteter for sin første dag som genvalgt præsident til også at omfatte:
- Han vil fyre særanklager Jack Smith, der har sigtet Trump i to føderale retssager.
- Han vil benåde nogle af kongresstormerne, der blev fængslet efter urolighederne 6. januar 2021.
- Han vil begynde massedeportationer af de anslåede 11 millioner mennesker, der bor i USA uden lovligt opholdsgrundlag.
- Han vil tilbagerulle præsident Joe Bidens lovpakke, der skal tackle klimaforandringerne, som Trump har kaldt 'et grønt svindelnummer'.
Og som en overraskelse for immigrationsaktivister lovede Trump også, at han 'automatisk' vil give ikke-amerikanske borgere i landet permanent opholdstilladelse, hvis de dimitterer fra college.
Er det personlige politisk i de amerikanske ministerier?
Det gamle ordsprog om, at 'det personlige er politisk' gælder for både de republikanske og demokratiske forvaltninger.
Da Biden udnævnte Kurt Campbell til at lede Det Hvide Hus' 'Indo-Pacific'-strategi (eller Indo-Stillehavet-strategi, red.) i Det Nationale Sikkerhedsråd, stod det klart, at en 'allierede og partnerskabslande'-tilgang ville definere Biden-administrationens politik i Asien.
Da Trump udnævnte Mike Pence som sin vicepræsidentkandidat i 2016, stod det klart for traditionelle republikanere, at Trump ønskede en 'republikansk insider' på en indflydelsesrig post i administrationen.
\ Læs også
Trump har gjort det klart, at verden rigeste mand, Elon Musk, og vaccinemodstander og konspirationsteoretiker Robert F. Kennedy Jr. vil få vigtige roller i hans administration, men det er stadig uklart, præcis hvad disse roller vil være.
Elon Musk har lovet at skære ned på regeringens styring og bureaukrati, og Robert F. Kennedy Jr. har lovet at 'gøre USA sundt igen'.
På det praktiske plan er det dog stadig for tidligt at sige, hvilken slags rolle de to mænd vil få - især i betragtning af, at de personer, som Trump udnævner til sit kabinet, vil kræve Senatets godkendelse.
Flertal i Senatet er ingen garanti
Selvom Republikanerne igen har sikret sig flertal i Senatet, er det ikke en garanti for, at de vil støtte hans kandidater. Et lille republikansk flertal i Senatet støttede ikke hele Trumps dagsorden i 2017.
Den høje udskiftning af personale, der definerede Trumps første embedsperiode, kan igen definere hans anden periode.
Til tider manglede Trumps udnævnelser sammenhængskraft - for eksempel havde Trumps nationale sikkerhedsrådgivere Michael Flynn og John Bolton ikke meget til fælles ud over at være fjendtligt indstillet over for Obama-administrationens politik.
Matt Pottinger, som var den næstøverste af de nationale sikkerhedsrådgivere, nåede dog næsten at blive på posten gennem hele Trumps første præsidentperiode.
Matt Pottinger, som trak sig umiddelbart efter stormen på Kongressen i 2021, førte ikke blot meget af Trumps strategiske politik over for Asien; han var også en central person i udviklingen af Trumps politik over for Kina og definerede begrebet 'strategisk konkurrence', som sandsynligvis vil overleve både Biden- og Trump-administrationerne.
\ Læs også
Jo mere ting ændrer sig, desto mere forbliver de det samme
Hvis Donald Trumps anden embedsperiode kommer til at ligne hans første, så vil gætterierne om hans politiske dagsorden og stabudnævnelser fortsætte i nogen tid.
Det giver derfor større mening at fokusere på de langsigtede strukturelle tendenser, der vil fortsætte, uanset hvem der bor i Det Hvide Hus, end at gætte på, hvad Trump nu vil gøre.
Biden-administrationen fastholdt eller forsøgte at udvide Trump-administrationens internationale indsats, blandt andet hans 'Free and Open Indo-Pacific'-politik, toldsatser og Abraham-aftalerne (på engelsk: 'Abraham Accords', som blev indgået 13. august 2020, red.), der normaliserede forholdet mellem Israel og flere arabiske stater.
\ Læs også
Biden byggede videre på Trump-tiltag
På hjemmefronten byggede Biden-administrationen videre på flere af Trumps politiske tiltag - blandt andet regeringsstøtte til indenlandsk produktion, højere fradrag til børnefamilier og øgede restriktioner over for store teknologivirksomheder.
Desuden ville ikke engang en Harris-administration se Kina som en retfærdig økonomisk partner, udsende amerikanske tropper til Mellemøsten eller modsætte sig, at NATO-allierede øgede deres forsvarsudgifter.
Der er ingen tvivl om, at Trump fortsat vil være uforudsigelig og ukonventionel, men det vil være en fejl at tro, at der ikke er klare områder, hvor tingene vil fortsætte, som de gjorde før Trump - og som de vil gøre længe efter ham.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
