Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus i januar 2025 med et republikansk flertal i senatet – et frygtet scenarie blandt USA's internationale allierede, men til stor jubel blandt en del af USA's fjender.
Mens førstnævnte forsøger at skjule skuffelsen bag et anstrengt smil, har sidstnævnte svært ved at skjule deres begejstring.
Trump vil sandsynligvis imødekomme Putin
I forhold til krigen i Ukraine vil Trump sandsynligvis forsøge at tvinge Kiev og Moskva til i det mindste at gå med til en våbenhvile langs de nuværende frontlinjer.
Det vil muligvis indebære en permanent løsning, der anerkender terræn, Rusland har tilkæmpet sig, blandt andet annekteringen af Krim-halvøen i 2014 samt de områder, der er blevet besat siden invasionen af Ukraine i februar 2022.
Det er også sandsynligt, at Donald Trump vil acceptere krav fra Vladimir Putin om at forhindre, at Ukraine bliver medlem af NATO.
Trumps velkendte fjendtlighed overfor NATO lægger pres på Kievs europæiske allierede. Trump kan – igen, igen – true med at trække USA ud af NATO for at tvinge europæerne til at underskrive en aftale med Putin om Ukraine.
Endnu hårdere linje over for Iran?
Når det kommer til Mellemøsten, har Trump tidligere ydet trofast støtte til Israel og Saudi-Arabien.
Han vil sandsynligvis styrke denne støtte og føre en endnu hårdere linje over for Iran, og det stemmer godt overens med den israelske premierminister Benjamin Netanyahus nuværende prioriteter.
Benjamin Netanyahu ser ud til at være fast besluttet på at tilintetgøre de iranske proxy-militser Hamas, Hizbollah og houthierne i Yemen for at svække Irans handlemuligheder gevaldigt.
Ved fyringen af den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, som har kritiseret offensiven i Gaza, har Netanyahu lagt fundamentet til en fortsættelse af konflikten.
Udvidelse af offensiven i Libanon
Det åbner også for en udvidelse af offensiven i Libanon og et potentielt ødelæggende angreb mod Iran som svar på yderligere iranske angreb på Israel.
Donald Trumps valgsejr vil tilskynde Netanyahu til handling – og det vil igen styrke Trumps position over for Putin, som er blevet afhængig af iransk støtte til krigen i Ukraine.
Trump kan derfor i spillet om at sikre en aftale om Ukraine tilbyde Putin, at han holder Netanyahu tilbage.
Og så over til Kina…
Ukraine og Mellemøsten er to områder, hvor forandringer ulmer, mens forholdet til Kina højst sandsynligt vil være mere præget af kontinuitet end af omvæltning.
Relationen til Kina er måske er den vigtigste strategiske udenrigspolitiske udfordring for USA, og Biden-administrationen gik videre med mange af de politikker, Trump vedtog i sin første embedsperiode.
Trump vil sandsynligvis give den en tand ekstra i sin næste embedsperiode.
Trump vil formentlig øge importtolden, og han har talt meget om at bruge den målrettet mod Kina, men det er lige så sandsynligt, at Trump vil være åben over for pragmatiske, transaktionelle aftaler med den kinesiske præsident Xi Jinping.
Villig til at bevæge sig på grænsen af krig
Ligesom i forholdet til Trumps europæiske allierede i NATO hænger der et alvorligt spørgsmålstegn over Trumps forpligtelse overfor forsvaret af Taiwan og andre traktatallierede i Asien, herunder Filippinerne, Sydkorea og potentielt Japan.
Trump er i bedste fald lunken over for amerikanske sikkerhedsgarantier.
Men som hans on-and-off-forhold til Nordkorea i hans første embedsperiode afslørede, er Trump til tider villig til at bevæge sig meget tæt på grænsen til krig.
Det skete i 2017 som svar på Nordkoreas affyring af et interkontinentalt ballistisk missil.
Uforudsigeligheden ved regimet i Pyongyang øger risikoen for et lignende scenarie lige så meget, som Trumps uforudsigelighed gør det tænkeligt, at han vil acceptere et atombevæbnet Nordkorea som en del af en bredere aftale med Rusland, der har udviklet stadig tættere forbindelser med Kim Jong-uns regime.
Det vil give Trump større indflydelse på Kina, som har været bekymret over den voksende forbindelse mellem Rusland og Nordkorea.
Trump i Det Hvide Hus
Både venner og fjender vil bruge de resterende måneder, før Trump vender tilbage til Det Hvide Hus, til at at forbedre deres position og få ting udrettet, som vil være sværere at gøre, når han har sat sig til rette i Det Ovale Værelse.
Forventningen om, at Trump vil skubbe på for at gøre en ende på krigene i Ukraine og Mellemøsten, vil sandsynligvis føre til en intensivering af stridighederne for at skabe, hvad de forskellige partier mener vil være en mere acceptabel status quo for dem.
Det lover ikke godt for de humanitære kriser, der allerede er under opsejling i begge regioner.
Øgede spændinger i og omkring den koreanske halvø er også tænkelige. Pyongyang vil sandsynligvis gerne styrke sin position med endnu flere missiltest – og potentielt – nukleare prøvesprængninger.
Aftaler med Rusland hen over hovedet på allierede
En skærpelse af kampene i Europa og Mellemøsten og af spændingerne i Asien vil sandsynligvis også belaste forholdet mellem USA og dets allierede i alle tre regioner.
I Europa frygter man, at Trump kan indgå aftaler med Rusland hen over hovedet på EU- og NATO-allierede og true dem med at opgive alliancen.
Det vil underminere enhver ukrainsk (eller bredere europæisk) aftale med Moskva. De europæiske forsvarskapaciteters relativt sørgelige tilstand og den amerikanske atomparaplys dalende autoritet vil kun tilskynde Putin til at forcere sine imperiale ambitioner yderligere, når først han har sikret sig en aftale med Trump.
Fuldstændig tøjlesløs
I Mellemøsten vil Netanyahu være fuldstændig uhæmmet. Og selvom en del arabiske regimer muligvis jubler over Israels angreb på Iran og iranske proxy-militser, vil de være bekymrede for modreaktioner som følge af palæstinensernes situation.
Hvis det mangeårige problem ikke bliver løst, vil stabilitet i regionen – endsige fred – praktisk talt være en umulighed.
I Asien er der andre udfordringer. Her er problemet i mindre grad en amerikansk tilbagetrækning og mere en uforudsigelig og potentielt uoverskuelig eskalering.
Under Trump er der langt større risiko for, at USA og Kina vil have svært ved at undgå den såkaldte 'Thukydids fælde' – som er den uundgåelige konflikt, der oftest følger, når en ny magt udfordrer en etableret magts overherredømme.
Større usikkerhed og ustabilitet
Det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt amerikanske alliancer i regionen er sikre på langt sigt, eller om nogle af dets partnere, som Indonesien eller Indien, vil overveje at stille sig på Kinas side.
I bedste fald betyder alt dette større usikkerhed og ustabilitet – ikke kun efter Trump sætter sig bag skrivebordet i Det Hvide Hus – men også i månederne indtil da.
I værste fald vil det trække tæppet væk under Trumps selverklærede ufejlbarhed.
Men når først Trump og hans team indser, at geopolitik er langt mere kompliceret end handel med fast ejendom, risikerer de selv at have skabt det samme kaos, som de har haft travlt med at give Biden og Harris skylden for.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
