Hvad er handelskrig?

Hvor ofte tænker du over, at prisen på din nye T-shirt, der er lavet i Kina, kan være påvirket af internationale krige?

Ikke så ofte, gætter vi på. Måske det har ændret sig, når du har læst denne artikel.

For selvom ordet krig ofte forbindes med bomber, brag og brud på menneskerettigheder, så kan lande eller magtfulde fællesskaber som EU og USA også føre krig på en anden måde, når der opstår en politisk konflikt imellem dem: Nemlig gennem handel.

Men hvad betyder det egentligt, når medierne svømmer over med historier om, hvordan politikere og lande starter en handelskrig?

Hvorfor er det så alvorligt, og hvad er handelskrig egentlig for et magtredskab?

Videnskab.dk har undersøgt sagen, så du kan blære dig med din solide viden, næste gang nogen siger ‘handelskrig’.

En simpel definition

I virkeligheden er det ikke så svært at definere, hvad en handelskrig er, fortæller Christian Bjørnskov, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

»Der er handelskrig, når et land sætter en handelsbarriere op overfor et andet land, og det andet land svarer igen ved at gøre det samme,« siger han.

En handelsbarriere er et tiltag, som gør det dyrere eller besværligt for to lande at handle. Ofte vil det bestå af, at et land lægger ekstra told på en bestemt varer, som importeres fra et andet land.

Krigen begynder, når det andet land efterfølgende gør det samme for at svare igen.

En handelsbarriere kan også være højere krav til de produkter, et land importerer – altså, hvad der puttes i produktet, når det produceres, og krav om dokumentationen omkring, at der ikke snydes med indholdet.

En krig uden vindere

Det er faktisk ikke så svært at starte en handelskrig, fortæller Arne Bigsten, der er seniorprofessor ved Institut for Nationaløkonomi og direktør for Center for Globalisering og udvikling på Gøteborg Universitet.

»Teknisk set er det ikke specielt kompliceret. Trump har lige gjort det. WTO (se faktaboks, red.) sætter reglerne for, hvilke handelsbarrierer et land må opstille, men Trump har fundet nogle smuthuller,« siger han til Videnskab.dk.

Selvom det ikke kræver meget at sætte en handelskrig i gang, så er det ifølge Christian Bjørnskov ligeså svært at slutte en handelskrig som en almindelig krig, og ofte er der ingen reelle vindere.

Økonomer enige: Toldmure er en dårlig idé

En af de ting, økonomer er mest enige om, er, at høje toldbarrierer på udenlandske varer er en dårlig idé, fortæller Christian Bjørnskov.

Det har flere rundspørger blandt økonomer vist: Blandt andet denne fra den liberale tænketank Cato Institute og en undersøgelse lavet af the National Association for Bussines Economics (den amerikanske Forening for Erhvervsøkonomer).

»Fra et økonomisk synspunkt er en handelskrig det samme, som at et land skyder sig selv i foden, og så svarer et andet land igen ved også at skyde sig selv i foden.«

Når et land laver handelsbarrierer, så påvirker det nemlig lige så meget – hvis ikke mere – dets eget samfund og ikke kun det land, som barrieren er rettet mod.

Hvorfor starter man en handelskrig?

Når et land opstiller handelsbarrierer, handler det ikke kun om at stikke en kæp i hjulet på andre landes indtjening, men det er også ofte et forsøg på at beskytte nogle bestemte industrier.

I maj 2018 lagde den amerikanske præsident Donald Trump told på stål og aluminium fra Europa, Canada og Mexico for at beskytte USA’s egen industri indenfor de to råstoffer.

»Det er bestemte industrier, der tjener penge på handelskrige, ikke den almene befolkning. Det er et forsøg fra statens side på at skabe flere arbejdspladser indenfor en bestemt sektor,« fortæller Arne Bigsten.

Tolden på stål og aluminium fra udlandet skal gøre det lettere for virksomhederne indenfor stålindustrien i USA at vokse sig større, så der skabes flere arbejdspladser, fordi virksomhederne får brug for flere medarbejdere til den øgede produktion og efterspørgsel.

»Folk som Trump har en idé om, at det, der er godt for amerikanske virksomheder, er godt for USA som helhed. Han symboliserer både den merkantilistiske og protektionistiske tankegang,« siger Christian Bjørnskov.

Trumps stål- og aluminiumstold anses som en del af optakten til den nuværende handelskrig, fordi EU eksempelvis svarede igen ved at lægge told på amerikanske varer som Harley-Davidson Motorcykler, whiskey og tranebær.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi økonomisk krise?

Handelskrig er altid en politisk konflikt

Nu kan du måske tænke, at EU har en skrue løs, for produkterne kan virke noget tilfældige. Men der er en klar plan bag, forklarer Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

»Her forsøger EU at lægge høje toldbarrierer på varer, der produceres steder i USA, hvor der bor Trump-vælgere. EU prøver altså at ramme Trump politisk,« siger han.

De høje toldbarrierer kan betyde, at virksomhederne flytter ud af landet og dermed nedlægger deres amerikanske arbejdspladser.

Harley Davidson besluttede eksempelvis i juni i år at rykke hele deres produktionen af de motorcykler, de sælger til europæerne, ud af USA og til Europa.

Pointen er, at den motorcykelfabrik, der nu flytter, lå et sted i USA, hvor der bor mange Trumpvælgere, og de arbejdere, der nu mister deres job, formentligt har stemt på Trump.

På den måde prøver EU at ramme Trumps vælgere på deres tillid til den politiker, de har valgt.

Landene går efter dagligvarer

EU går altså efter Trumps vælgere, men der er også andre måder, som landene kan ramme hinanden på. Normalt går landene efter almindelige dagligvarer, som forbrugere i alle dele af samfundet altid har brug for.

»Når man går efter forbrugerne, lægger man ikke ekstra told på helikoptere og champagne – det er T-shirts og vaskemaskiner, det går ud over. Den slags produkter, som alle mennesker altid har brug for,« siger Christian Bjørnskov.

Det er især den teknik, som Kina og Trump bruger mod hinanden. I april i år lagde Kina eksempelvis told på amerikansk frugt og svinekød, som modsvar efter Trump havde indført told på stål og aluminium.

På den måde rammer man den bredeste del af befolkningen på pengepungen.

Handelskrig rammer forbrugerne med færrest penge

Som du sikkert kan fornemme, er både Arne Bigsten og Christian Bjørnskov enige om, at handelskrig ikke kun rammer andre landes industrier, men i høj grad også de almindelige borgere.

En handelskrig kan betyde, at et land selv må producere nogle varer, som de hverken er gode til at producere, eller har de rette materialer til.

»I princippet ville vi godt kunne producere bananer i Sverige, men vi ville formentligt ikke være specielt gode til det, og det ville være enormt dyrt, for vi har slet ikke klimaet,« forklarer Arne Bigsten og uddyber:

»Konsekvensen er dårligere og dyrere varer, og det går ud over et lands velfærd,« siger han.

Amerikanske undersøgelser har vist, at især folk med meget få penge køber billige varer, der er importeret fra Kina, i stedet for at købe de ting, der er produceret i deres hjemland, og som koster meget mere, fortæller Christian Bjørnskov.

»Men når der så bliver lagt told på kinesiske varer, eller de helt forsvinder fra butikkerne, så er befolkningen tvunget til at købe de dyre udgaver eller lade helt være med at købe noget. Det kan være rigtig svært, hvis man tjener meget lidt,« siger Christian Bjørnskov.

LÆS OGSÅ: Grænser er kommet på mode igen

Handelskrig bider sig selv i halen

Men en handelskrig rammer ikke kun forbrugerne. I sidste ende kan det også gå ud over de virksomheder, som staten i første omgang prøver at hjælpe og beskytte.

»Et godt eksempel på dette er Trumps forsøg på at indføre told på fly produceret i Canada,« siger Christian Bjørnskov.

»Man havde bare glemt, at flymotorerne blev produceret i USA, så tolden, der skulle ramme Canada, endte med at koste en masse amerikanske arbejdspladser,« fortæller han.

I et globalt samfund er det svært at tænke konsekvenserne ved en told helt til ende, og det viser ovenstående eksempel, mener Christian Bjørnskov.

\ Læs mere

Outsourcing til Kina betaler sig ikke

Handelskrig er ikke vejen til flere arbejdspladser

Denne pointe tilslutter Arne Bigsten sig. Han påpeger, at bestemte industrier kan tjene penge på toldbarrierer. Eksempelvis var det rigtig godt for den svenske tekstilbranche, at staten lagde told på importen af stof fra udlandet.

Det sikrede nemlig arbejdspladserne på de svenske tekstilfabrikker.

Men samme gode effekt får Trump ikke ud af sine toldbarrierer, mener han.

Og det er, selvom den andel, der arbejder indenfor fremstillingsindustrien i USA, har være stabil siden 2010.

»Trump kan have ret i, at kineserne eksempelvis stjæler amerikanske opfindelser og gør konkurrencen unfair, men så er handelskrig ikke den rette måde at løse det på,« tilføjer han.

1930’erne var en klassisk handelskrig

Inden Trump fór i totterne på Kina og EU, skal vi helt tilbage til 30’ernes økonomiske depression for at finde det seneste eksempel på en handelskrig.

»30’erne er det mest klassiske eksempel på en handelskrig. Aktiemarkedet faldt og faldt, og folk mistede deres job,« fortæller Arne Bigsten.

I forsøget på at skabe arbejdspladser forsøgte mange lande i 30’erne at beskytte sig selv ved at lægge mere og mere told på varer fra andre lande. Tanken var, at hvis de selv skulle producere flere varer, ville det kræve flere folk på fabrikkerne, og på den måde ville der opstå flere job.

»USA indførte eksempelvis ‘The Smoot-Hawley Tariff Act’, som var en afgiftslov, der hævede tolden på 20.000 udenlandske varer. Det fik de vestlige lande, som blev berørt af tolden, til at svare igen, og så var der handelskrig,« forklarer Christian Bjørnskov.

Når folk mister deres arbejde, begynder de som regel at bruge færre penge, og så skal der ikke laves så mange varer – især ikke hvis de bliver dyrere, fordi der er told på. Derfor var der heller ikke brug for flere medarbejdere på fabrikkerne.

»Landene fik slet ikke de goder, de ønskede, ud af det,« siger Arne Bigsten.

Historiker: Vi skal skelne mellem handelskrig og almindelige toldbarrierer

Både Arne Bigsten og Christian Bjørnskov ser 30’erne som et klassisk eksempel på en handelskrig, men man skal være varsom med den fortælling, mener Jan Pedersen, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i erhvervs- og økonomihistorie og mener ikke, at man kan kalde 30’ernes økonomiske krise for en handelskrig.

»I 30’erne var landene ikke protektionistiske for at ramme andre lande, men for at beskytte sig selv. Man kunne jo ikke undvære handel, så man talte sammen og fortsatte handlen, om end på et minimum,« siger han til Videnskab.dk.

Af den grund skal man også passe på med at sammenligne 30’ernes krise med Trumps fremfærd og handelskrigen i dag.

»Den måde, Trump bruger sit slogan ‘America first’, er en optrapning af en konflikt. Hans retorik er aggressiv, og han gør det ud fra andre motiver, end landene havde i 30’erne. Den gang var landene tvunget, det er USA ikke i dag,« siger Jan Pedersen.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser en økonomisk depression egentlig ud?

Told er ikke kun et våben

Med Jan Pedersens briller bugner historien derfor ikke med eksempler på handelskrige, og man skal være varsom med at bruge begrebet.

»Told er bare ikke det samme som handelskrig. Godt nok kan man finde mange eksempler i historien på gensidige pålægninger af told, der har ført til høje toldsatser. Men det er ikke episoder, der har efterladt de store indtryk,« siger Jan Pedersen.

Han påpeger, at alle store økonomiske magter som USA, Kina, England og EU i perioder har skabt mindre konflikter ved at lave toldbarrierer.

»Det sker specielt i de perioder, hvor de er på vej op. England gjorde det eksempelvis før den industrielle revolution, og da en række tyske stater dannede et toldforbund i 1834, var det et vigtigt skridt mod Tysklands fulde politiske og økonomiske samling i 1871,« fortæller Jan Pedersen.

Told handler dermed ikke kun om at hæmme importen af udenlandske varer.

»Før man indførte massive skatter på løn og forbrug, var told et af statens vigtigste midler til at sikre indtægter,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Euroen har ikke medført mere handel

Der er handelskrig i dag

Nu spørger du måske dig selv, om det, der fylder avisernes forsider disse dage med Trump, EU og Kina, så overhovedet kan kaldes en handelskrig. Det mener Jan Pedersen helt bestemt, at det kan.

»Det, vi ser nu mellem USA og Kina, kan med fuld ret kaldes en handelskrig. De to lande lægger told på hinandens varer, ikke kun for at beskytte sig selv, men også for at svække den anden,« siger Jan Pedersen.

Dette synspunkt deler han både med Arne Bigsten og Christian Bjørnskov, der begge ser de nuværende konflikter som et udtryk for en handelskrig.

Ingen af dem tror dog, at det kommer til at gå ligeså galt som i 30’erne. For Trump kan ikke være præsident for evigt, som Arne Bigsten påpeger.

I dag har vi også organisationen ‘World Trade Organisation’ (WTO), som arbejder for frihandel og sætter reglerne for, hvordan lande må handle med hinanden.

»WTO skal godkende alle former for toldregler, som et land indfører. Deres hovedformål er, at politikere skal afskaffe handelsbarrierer, ikke det modsatte,« siger Christian Bjørnskov.