Det er velkendt, at politikere lover en masse i løbet af en valgkamp. Men det er sjældent muligt at indfri det hele, når man møder den juridiske og parlamentariske virkelighed.
I den netop overståede amerikanske valgkamp kom Donald Trump med en lang række politiske løfter om alt fra toldsatser til en afslutning på krigen i Ukraine.
Men hvad har han egentlig beføjelser til at gennemføre, når han tiltræder embedet 20. januar 2025?
Nogle ting kan gennemføres ved brug af et præsidentielt dekret, mens andre skal vedtages af de to kamre (Repræsentanternes Hus og Senatet). Og nogle ting afhænger af andre landes ageren.
I denne artikel tager jeg fat i fem konkrete politiske forslag, Trump er kommet med i løbet af valgkampen og svarer på, om det er muligt at gøre dem til virkelighed.
Trump kan fyre embedsfolk i hobetal
Trump har lovet en stor omkalfatring af den føderale stat, hvilket blandt andet indebærer at fyre embedsfolk i forskellige myndigheder. Kan Trump fyre alle de embedsfolk, han ikke bryder sig om?
Det korte svar er ja. Præsidenten har beføjelsen til at udskifte omkring 4.000 politisk udpegede embedsfolk i toppen af de forskellige myndigheder.
Det er standard for en ny administration og vil også være tilfældet med Trump.
Derudover har Trump lagt op til at udskifte et endnu større antal embedsfolk ved at ændre deres klassifikation, således at deres beskyttede status bliver ændret, og de kan udskiftes af præsidenten.
Det præcise antal er uklart, men der er blevet spekuleret i op mod 50.000 yderligere embedsfolk. Denne plan er kendt som ’Schedule F’.
Trump lagde op til at gøre netop dette i slutningen af sin første periode. Og selvom Biden-administrationen har indført initiativer, der har til formål at forhindre Trumps plan, har Trump som præsident vide beføjelser til at gennemføre udskiftningen.
En vigtig pointe er, at Trump ikke nødvendigvis behøver at fyre det store antal embedsfolk. Alene det, at han har muligheden for at fyre dem, må forventes at have en disciplinerende effekt, der vil gøre embedsværket mere medgørligt.
Deportation af illegale indvandrere er sværere
Til et rally i Freeland, Michigan sagde Trump: »På dag ét vil vi påbegynde den største indenlandske deportationsoperation i amerikansk historie.« Kan han deportere de millioner af ’ulovlige immigranter’, som han har sagt, han vil?
Det bliver svært. Der er tale om omfattende opgave med massive økonomiske, logistiske og juridiske udfordringer. Trump forventes, at anvende en lov fra 1798, den såkaldte ’Alien Enemies Act’, som det det juridiske grundlag.
Loven er tidligere blevet brugt til at retfærdiggøre at internere amerikanske statsborgere i forbindelse med krige. Hvis Trump gør brug at denne lov, vil det med garanti blive udfordret i retsvæsnet.
Trump står også overfor en række praktiske problemer: Hvordan skal man identificere, internere og deportere de mange millioner illegale immigranter? Hvem skal udføre arbejdet? Og hvor skal pengene komme fra?
Svarene herpå synes at være, at Trump vil inddrage militæret, en bred vifte af embedsfolk og private virksomheder. De omfattende omkostninger vil kræve opbakning i Kongressen.
Her har republikanerne vundet flertallet i Senatet og er på vej mod formentlig også at vinde Repræsentanternes Hus. I så fald vil Trump grundlæggende have politisk opbakning til sit projekt, omend det er uklart, om man kan finde de mange milliarder deportationen vil koste.
Det bliver således meget vanskeligt for Trump at deportere alle de op mod 11 millioner illegale immigranter, det anslås, der opholder sig i USA.
Men jeg er overbevist om, at han vil gøre et forsøg, og han vil givetvis lykkes med at sende en del ud af landet.
Højere told på vej
Trump mener, at europæiske lande ikke køber nok amerikanske produkter. Han har sagt, at europæiske lande »vil komme til at betale en stor pris«. Hvad prisen konkret er, har han ikke afsløret. Trump har luftet idéen om en told på 10 procent på importerede varer fra alle lande. Kan Trump indføre told på europæiske varer?
Ja. Selvom den amerikanske forfatning formelt set giver Kongressen magten til at pålægge told, har Kongressen delegeret en stor del af denne magt til præsidenten.
Som præsident har Trump derfor vide beføjelser til at indføre told på udenlandske varer og han kan trække på en række love, som juridisk grundlag.
Indførelsen af toldsatser på udenlandske varer er et centralt valgløfte for Trump og noget, han har meget stærke overbevisninger om.
Trump kan svække Ukraines chancer for sejr
Trump mener, USA giver alt for stor økonomisk og militær støtte til Ukraine i deres krig med Rusland. For eksempel har han udtalt, at han »vil få det afklaret«, allerede inden han indsættes som præsident. Kan han trække støtten til Ukraine?
Som præsident har Trump meget stor indflydelse på USA’s udenrigspolitik og i den kommende Kongres vil han ikke møde afgørende modstand, hvis han vælger at standse støtten til Ukraine.
Hvorvidt Trump kan afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine afhænger i sagens natur først og fremmest af de stridende parter.
Trump har meldt klart ud, at han hurtigt vil afslutte krigen ved at få de to lande til at indgå en fredsaftale, men han har ikke løftet sløret for, hvordan han vil opnå dette mål.
Flere folk omkring Trump har luftet forskellige forslag til, hvad en aftale kunne indeholde, men blandt eksperter er den udbredte opfattelse, at det vil blive vanskeligt for Trump at gennemtvinge en hurtig aftale.
Klimaet får det svært under Trump
I 2022 fik Biden-administrationen indført klimatiltag gennem den såkaldte ‘Inflation Reduction Act', der blandt andet er et tiltag, som skal halvere USA’s CO₂-udledning inden 2030. Trump har lovet, at han vil stoppe de tiltag, som er undervejs. Kan han det?
Meget af USA’s klimapolitik bliver ført i delstaterne og den del vil fortsætte, på trods af at Trump bliver præsident.
USA’s internationale klimadiplomati er derimod en af præsidentens beføjelser. Det må forventes at Trump, ligesom sidst han var præsident, vil trække USA ud af Paris-aftalen og generelt vende det internationale klimasamarbejde ryggen.
Der er også lagt op til, at USA under Trump vil øge udvindingen af fossile brændstoffer.
Mediet Carbon Brief har tidligere i år lavet en analyse, hvor de har udregnet forskellen for klimaet, alt afhængig af om Trump eller Biden vandt (det var før, Biden trak sig – se også Politikens gennemgang).
Reminder: Victory for Trump is likely to all but end global hopes of staying below 1.5C, our analysis found in March https://t.co/D8YonQ4w65 pic.twitter.com/T2Rbkl0T2m
— Simon Evans (@DrSimEvans) November 6, 2024
I forhold til Biden-administrationens klimatiltag gennem ’Inflation Reduction Act’, der tilfører omfattende økonomisk støtte til virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling, har Trump formel mulighed for at standse fremtidig støtte.
I praksis kan det imidlertid vise sig vanskeligt, da støtten er blevet populær i de delstater, hvor den bidrager til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser.
Hovedparten af de delstater, der nyder godt af støtten, er i øvrigt ledet af republikanske politikere, som ikke bryder sig om udsigten til at miste støtten.
Summa summarum: Der er gode grunde til, at USA’s præsident bliver kaldt for verdens mægtigste mand.
Trump vil – ligesom præsidenter før ham – ikke kunne gennemføre alle sine valgløfter, men han har ret stor indflydelse på alle de fem områder, jeg har gennemgået her.
