For 66 millioner år siden uddøde dinosaurerne - og verden begav sig ind i en ny periode præget af store udsving i klimaet.
Historien om det voldsomme klima i tiden efter dinosaurerne ligger gemt på bunden af havet. Og forskere har nu bragt den frem i lyset ved at analysere 50 års boreprøver fra havbunden.
Resultaterne af de komplekse analyser er netop præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Science, og de kan bruges til at forstå klimaforandringerne i dag og i fremtiden.
»Vi ved nu med mere større præcision, hvornår det var varmere og koldere på planeten, og vi har en bedre forståelse for de underliggende dynamikker, der har været bestemmende for dette,« siger en af forskerne bag, Thomas Westerhold, i en pressemeddelelse.
»Tiden fra 66 til 34 millioner år siden, da planeten var betydeligt varmere end i dag, er særligt interessant, da den giver os en parallel fra fortiden til, hvad den fremtidige antropocæne udvikling kan lede til,« tilføjer Thomas Westerhold, der forsker i geologisk tid på Center for Marine Environmental Sciences, Universität Bremen i Tyskland.
\ Sådan har forskerne gjort
I alt 12 laboratorier har undersøgt boreprøver fra havbunden gennem 50 år.
De mange prøver kan fortælle os om Jordens klimahistorie fra 66 millioner siden og frem til i dag.
Fra prøverne har forskerne analyseret både ilt- og kulstofisotoper. Isotoperne kan med stor præcision fortælle os om:
- Jordens kredsløb omkring Solen,
- havcirkulationen,
- koncentrationen af drivhusgasser på Jorden
- og størrelsen af polarisen på kloden.
Al den information kan bruges til at give et ret præcist estimat på Jordens gennemsnitstemperatur.
På baggrund af dette har forskerne lavet en 'klima-kurve' giver et overskueligt billede af de mange millioner års klimahistorie (se længere nede i artiklen).
Dansk forsker roser studiet
Forskerne bryster sig af, at deres studie er den mest grundige, præcise og detaljerige granskning af klodens klimahistorie for de seneste 66 millioner år, siden dinosaurerne uddøde.
Det bekræfter klimaforsker Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke har været involveret i studiet og overfor Videnskab.dk kalder det for »fremragende« og »velgennemført«:
»Det bygger videre på et tidligere banebrydende studie udført af nogle af de samme forskere. Men den endnu større detaljeringsgrad samt vurderingerne af de overordnede tendenser i klima-udviklingen er virkeligt interessante,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
Kan hjælpe os med at skelne mellem naturlige og menneskeskabte klimaforandringer
Marit-Solveig Seidenkrantz forudser, at studiet vil blive brugt som grundsten til mange fremtidige undersøgelser, og hun er enig i, at den nye viden om de millioner år gamle klimatilstande kan bidrage til forståelsen af klimaforandringerne i dag og i fremtiden.
»Hver gang, der dokumenteres flere detaljer, opstår der også nye spørgsmål. Der er en overordnet forståelse for årsagen til den generelle afkøling af klimaet gennem den undersøgte periode, men der er mange variationer, som vi ikke forstår særligt godt,« siger hun og tilføjer:
»Når sådanne variationer dokumenteres i større detalje, vil det være et skridt videre mod at forstå årsagerne til klimasvingningerne. Det er nødvendigt for at forstå de mekanismer, der påvirker klimaet, og hvordan de præcist styrer klimaet – også i fremtiden.«
Forståelsen af naturlige klimasvingninger er blandt andet meget vigtig for at kunne skelne mellem naturlige og menneskeskabte ændringer i klimaet og vurdere konsekvensen af de igangværende menneskeskabte klimaforandringer, tilføjer Marit-Solveig Seidenkrantz.
\ Læs mere
Vi er på vej mod 'drivhus-stadiet'
Forskerne bag det nye studie har blandt andet lavet en såkaldt ‘klima-kurve’, der giver et overskueligt billede af de mange millioner års klimahistorie.
På baggrund af denne ‘klima-kurve’ vurderer forskerne, at den antropocæne tidsalder - den geologiske tidsalder, hvor mennesket påvirkning af Jorden kan aflæses i de geologiske lag - som mange forskere mener, at vi lever i nu, kan være på vej mod et såkaldt ‘hothouse’-stadie de næste 100 år, hvis koncentrationen af drivhusgasser ikke mindskes.
Det er et stadie, som man kendte det fra cirka mellem 55 til 50 millioner år siden i den eocæne periode, hvor klodens gennemsnitstemperatur var på op til 16 grader varmere end i fra 1961-1990 - se grafen.
»Siden temperaturerne toppede under drivhus-stadiet (for mellem 55 til 50 millioner år siden, red.), er Jordens klima blevet gradvist koldere de seneste 50 millioner år, men den voldsomme antropocæne udvikling i dag og i fremtiden er ved at vende denne trend,« lyder det fra endnu en forskerne bag, Anna Joy Drury, i en pressemeddelelse.
Der er dog bare én forskel fra dengang til nu:
»Mens vi anskueliggør, at Jorden tidligere har oplevet varme perioder i klimaet, så var de dengang kendetegnet ved ekstreme klima-begivenheder (som asteroidenedslag og istid, red.), og de var derfor radikalt anderledes fra vores moderne periode,« forklarer Anna Joy Drury, der forsker i palæo-oceanografi og geokemi på University College London.
»Hvis den antropocæne udvikling ikke bremses, kommer den til at overgå de naturlige processer, vi har set de sidste 66 millioner år,« vurderer Anna Joy Drury.
FN’s klimapanel (IPCC) estimerer, at temperaturstigningen vil være mellem 2,2 og 3,4 grader, når CO2-indholdet fordobles.
Og i disse år kæmper verdens regeringer for at holde den globale opvarmning under 2 grader, når vi når frem til 2050.
