Sprogindsats booster børns ordforråd – men bør man træne børns sprog allerede i vuggestuen?

Hvis du har et barn i vuggestuealderen, er du måske allerede begyndt at tænke over dit barns sprog.

Kan lille Anna eller Lukas for eksempel sige ’rund’, ’glad’ eller ’koldt’?

Måske er det ikke helt ligegyldigt. Forskning viser nemlig, at børns tidlige sprogevner kan følge dem ind i voksenlivet, og et stort ordforråd kædes sammen med højere karakterer i skolen.

Men hvordan opnår man så et stærkt sprogligt udgangspunkt for børn i dagplejer og vuggestuer i Danmark?

Det har en forskerhold anført af Dorthe Bleses, der er professor i kommunikation og sprog i TrygFondens Børneforskningscenter, muligvis fundet en løsning på.

I et studie fra 2021 evaluerede de sprogindsatsen ’Vi lærer sammen’ med data fra 2.170 børn fra vuggestuer og dagplejer i 13 af landets kommuner.

Indsatsen varede i 20 uger, hvor pædagoger og dagplejere systematisk arbejdede med at forbedre børnenes sprog via en række lege, aktiviteter og samtaler.

Pædagoger og dagplejere fik blandt andet et to-dages kursus, hvor de blev præsenteret for viden om, hvordan børn bedst lærer sprog.

Resultaterne af indsatsen var »positive« fortæller Dorthe Bleses.

Børnene opnåede en øget forståelse af abstrakte begreber – eksempelvis mønstre, former og størrelser - på 44 procent.

Deres måde at forstå og udtrykke ord på steg også mellem 9 og 18 procent, lyder konklusionen blandt andet i studiet fra 2021.

Opfølgningsstudie konkluderer, at effekten holder

Men hvordan går det så med børnenes sprog nu – cirka et år efter den første undersøgelse?

»Den positive effekt ser ud til at vare ved over tid og helt ind i børnehaven,« forklarer Dorthe Bleses, der også er hovedforfatter på et nyt studie fra 2024, der følger op på sprogindsatsen.

Hun har sammen med kolleger undersøgt, hvordan de børn, der har været en del af sprogindsatsen ’Vi lærer sammen’, klarer sig et år senere i den nationale sprogvurderings-test sammenlignet med børn, der ikke har modtaget indsatsen.

»Studiet viser, at børnene klarer sig markant bedre i de her tests, hvis de har været en del af sprogindsatsen,« forklarer Dorthe Bleses.

Børnene oplever den samme forbedrede sprogforståelse som den, der kunne måles lige efter indsatsen cirka et år efter, uddyber hun.

»Det at børnene er i et miljø, hvor det pædagogisk personale systematisk skaber rige læringsmuligheder for børnene, ser ud til at have en positiv effekt på børnenes ordforråd. Studiet viser, at der kan ses en effekt på børnenes sprog af blot 20 ugers indsats – og at effekten holder ved på længere sigt,« siger Dorte Bleses.

Langtidseffekten kan diskuteres

Det er dog ikke alle forskere, der er lige begejstrede for studiet.

»Der er flere aspekter, som jeg er kritisk overfor,« indleder Kristine Jensen de López, der er professor i udviklingspsykologi og børns sprogudvikling på Aalborg Universitet i København.

Hun mener eksempelvis ikke, at man ud fra studiet kan sige noget om langtidseffekten af sprogindsatsen.

»For vi ved reelt set ikke, om pædagogerne bare er blevet ved med at have ekstra fokus på sprog, efter at indsatsen er slut, og at det er derfor, vi ser, at der også er effekt her et år efter den første undersøgelse,« siger Kristine Jensen de López.

Hun sammenligner det med at få noget medicin, der virker, og så tage den fra folk igen.

»Her går det heller ikke at undersøge, om medicinen virker på lang sigt, hvis folk har gået og spist et par piller, efter at undersøgelsen er slut. For så får man ikke et rent resultat,« lyder det fra Kristine Jensen de López.

Tager ikke højde for placeboeffekt

Laila Kjærbæk, der er lektor i sprogtilegnelse på Syddansk Universitet, har også flere forbehold over for studiets opbygning og dermed også resultaterne.

Studiet inkluderer en gruppe børn, der har modtaget sprogindsatsen, og en gruppe børn, der ikke har.

Men ifølge Laila Kjærbæk burde der også have været en gruppe af børn, der modtog en helt anden intervention, der ikke havde fokus på sproget.

»På den måde kan man nemlig bedre undersøge, om det er selve sprogindsatsen, der virker fremmende på børnenes sprog, eller om det bare er den øgede opmærksomhed, som børnene får, der giver en effekt,« forklarer hun.

Ifølge Laila Kjærbæk kan mange forskellige typer indsatser nemlig have en effekt på børnene.

Forskning viser, at alene det at gøre noget andet i daginstitutioner, end man plejer, kan have en positiv effekt på børns sprogudvikling.

Det skyldes blandt andet, at der er øget interaktion med og opmærksomhed fra pædagoger, forskere eller forældre.

Derudover kan selve forventningen til forbedring hos børn og voksne skabe en form for placeboeffekt.

»Det tager det her studie ikke højde for, og det gør det meget svært at afgøre, om interventionen har en positiv effekt på børnene og deres sproglige udvikling – både på kort og længere sigt,« siger Laila Kjærbæk.

Forkert at måle på små børns sprog

Ifølge Kristine Jensen de López giver det generelt slet ikke mening, at man bruger tid og penge på at lave sprogindsatser til børn, der går i vuggestue og dagpleje.

»Jeg synes ikke, vi bør pace så små børn. Børn lærer sprog meget naturligt gennem socialt samvær, og det er ikke noget, vi bør forcere på den måde. Børn i vuggestuealderen har mest brug for nærværende voksne og ikke al den fokus på læring,« siger hun.

Hun anerkender, at nogle børn, der har få ressourcer eller er særligt udsatte, kan få brug for ekstra hjælp.

»Men det skal ikke være, når de lige er startet i vuggestue eller dagpleje,« mener hun.

Derudover påpeger Kristine Jensen de López, at ’Vi lærer sammen’ ikke ser ud til at hjælpe børn, der kommer fra mindre ressourcestærke familier, lige så godt som børn af forældre med lange uddannelser.

Rent forskningsmæssigt kan det godt være interessant at undersøge vuggestuebørns sprog, mener Laila Kjærbæk.

Men hun er enig i, at sprogindsatser som ’Vi lærer sammen’ »er svære at finde mening i,« som hun siger.

Det er vigtigt, at børnene får erfaringer med sprog i relevante kontekster, uddyber hun.

»At de hører ordet ’sol’, samtidigt med at de ser Solen på himlen, eller at de mærker, at de fryser og så taler med nogle om oplevelsen af at fryse. Det virker langt bedre på sprogforståelsen, end hvis en pædagog har besluttet sig for, at vi skal vi lære om vejret, og her er et billede af en sol eller noget sne,« siger Laila Kjærbæk.

Anerkendt forskningsmetode

For studiernes hovedforfatter, Dorthe Bleses, er effekten af indsatsen ’Vi lærer sammen’ efter de 20 ugers intervention dog tydelig.

Hun fremhæver blandt andet, at studiet fra 2021 har samme resultat som en tidligere undersøgelse fra 2020, der også viste en positiv effekt på børnenes sprog efter indsatsen ’Vi lærer sammen’.

Hun forklarer desuden, at både studiet fra 2020 og 2021 har brugt en metode kaldet ’lodtrækningsforsøg’, der ligger i toppen af forskningens evidensbarometer.

Metoden går ud på, at man sammenligner gruppen af børn, der modtager sprogindsatsen, med en lignende gruppe, der ikke modtager indsatsen.

Det gør man for at luge ud i andre faktorer, der kan påvirke, hvorfor gruppen af børn, der har været en del af ’Vi lærer sammen’, klarer sig bedre end den anden gruppe rent sprogligt.

I forhold til kritikken af, om man kan måle langtidseffekten af indsatsen, når man ikke kan udelukke, at pædagogerne har fortsat arbejdet, efter de 20 uger, siger Dorthe Bleses følgende:

»Selvom det er muligt, at pædagogerne har fortsat indsatsen i nogen grad, kan det ikke forklare hele langtidseffekten. Der var nemlig børn, der forlod dagtilbuddet lige efter indsatsen, som stadig har et forbedret ordforråd året efter,« siger hun, der også påpeger, at de adressere.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt man bør træne sproget hos børn i vuggestuealderen, nævner hun, at forskning peger på, at det er vigtigt at understøtte børns udvikling helt fra fødslen og frem.

»Det er helt fra starten af barnets liv, at man skaber fundamentet for senere udvikling,« siger hun.