Når hovedpinen er nået til de højder, at du fisker en lille hvid pille frem, ja så har du det ofte bedre i samme øjeblik, som du kaster pillen i munden.
Altså langt inden at pillen er opløst i maven og fysiologisk har en effekt på din smerte. Dét kaldes placebo.
Når man i et behandlingsforsøg uddeler uvirksomme kalkpiller til nogle og virksom medicin til andre, tester man for placeboeffekten. For bare det, at man får en pille, gør, at man får det bedre.
Og placeboeffekten er ikke kun noget forsøgspersonerne føler, men kan ofte også påvises ved fysiologiske ændringer, for eksempel ændret blodtryk.
Lægens omsorg og opmærksomhed er nok til at få det bedre
Netop forventningen om en virkning er en del af de komplekse psykologiske faktorer, som ligger bag placebo, fortæller Jesper Dammeyer, lektor i psykologi ved Københavns Universitet, i videoen ovenfor.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Han deler psykologien bag placebo op i tre hovedmekanismer. Én af dem er indlært betinget respons (for eksempel ligesom hunden, der hører madskålen og savler), mens et andet er, at lægens omsorg og opmærksomhed har en effekt på os.
Alt det kan du høre meget mere om i den cirka fem minutter lange video.
Der fortæller Jesper Dammeyer også, hvordan vi kan bruge placebo-effekten til at optimere behandlingen. Det handler kort sagt om, at få placebo-effekten til at være en medspiller og ikke en modspiller.
